Messerschmidt : EU’s aftale med Tyrkiet er en dundrende fiasko

DEBAT: Hvis masseindvandringen til Europa er aftaget, er det ikke EU eller Tyrkiet, der skal takkes, men Ungarn og de grænser, som landene har genrejst på trods af Bruxelles’ kommissærer, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Af Morten Messerschmidt (DF)
Medlem af EU-Parlamentet 

Da Europas forsømte grænser brød sammen under folkevandringen i 2015, udbrød der panik i Bruxelles’ kontorer. Pludselig stod det klart for befolkningerne, at EU-elitens utopi om det ”grænseløse Europa” var lig med kaos og anarki. Fra 2014 til udgangen af 2015 trængte 1,7 millioner migranter ind i Europa.

Mens tilliden til EU svandt for hver dag, famlede EU-kommissærerne febrilsk efter et halmstrå, bare ét eller andet, der kunne købe dem tid. De fik aftalen med Tyrkiet i marts 2016; men prisen var høj, aftalen uklar, og alle stærke kort er nu i hænderne på Erdogan. 

For hver migrant, som blev sendt tilbage fra de græske øer til Tyrkiet, lovede EU at tage imod en syrisk asylansøger og naturligvis senere hans familie. Til gengæld lovede EU Tyrkiet over 40 milliarder kroner til flygtningelejrene. Og uden hensyn til europæernes åbenlyse modstand stillede EU også tyrkerne visumfri indrejse til Europa i udsigt – samt nye, håbløse forhandlinger om tyrkisk medlemskab af EU.

Tiltrængt alibi
Som om det var aftalt spil, satte hele indvandringsindustrien i en forudsigelig jamren over aftalen: Den var kynisk og hjerteløs, klagede de. Men kritikken fra Amnesty International, FN og alle de andre gav samtidig EU-politikerne et tiltrængt alibi: ”Se selv,” siger de, ”Vi er i stand til at træffe ubehagelige beslutninger for at beskytte Europa! Vi havde naturligvis samvittighedskvaler, men hensynet til Europa vejede tungest!”

Lige siden har EU-politikerne – Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, De Konservative – ikke forsømt en lejlighed til at henvise til Tyrkietaftalen som bevis på deres beslutsomhed.

Således deltog også Morten Helveg Petersen i skuespillet, da han skrev: ”Jeg ser EU’s aftale med Tyrkiet-aftalen som et grumt og på mange måder rædselsfuldt eksempel på realpolitik, når det er værst...” men også: ”Der er ingen tvivl om, at aftalen virker. Det er på grund af den, at vi har så få asylansøgere...”

Fiasko forklædt som kup
Men sandheden er, at EU’s aftale med Tyrkiet er en total fiasko.

Hvad bygger jeg det på? På FN's og EU-Kommissionens egne tal og opgørelser. 

Fra marts 2016 til 1. januar 2018 er det kun lykkedes for EU at sende 1.484 migranter tilbage til Tyrkiet. (Halvdelen var fra Pakistan, Bangladesh og Nigeria.) Men i bytte har EU måttet tage imod 11.354 syrere fra Tyrkiet – og læg dertil de kommende sammenførte familiemedlemmer!

Sikken et kup af en aftale, som kommissærerne fik forhandlet på plads, ikke?

Vil de have os til at tro på, at hundredtusinder af migranter lader sig afskrække af, at 1.484 af dem bliver sendt tilbage i løbet af 21 måneder? Når de ikke lader sig afskrække af, at 2-3.000 af dem er druknet i Middelhavet? Nej, hvad der afskrækker migranter, er frygten for at strande i Grækenland.

Og hvorfor er tusinder i dag strandet i Grækenland og mange gået under jorden? Fordi Ungarn til sidst fik nok og lukkede sin grænse, hvorefter de andre EU-lande var nødt til at følge trop og genrejse deres egne grænser.

I dag kunne Østrig og Frankrig ikke drømme om at åbne deres grænser for de hundredtusinder af afrikanere, arabere og afghanere, som venter på at slippe ud af Italien. Selv dukse-danmark står fast.

Grænsekontrollen er kommet for at blive, uanset hvad kommissærerne i Bruxelles siger. Men som Dansk Folkeparti anbefalede for år tilbage.

Sovjet-agtig målplan
Sandheden er, at EU’s aftale med Tyrkiet er en lige så stor fiasko som EU’s desperate forsøg på at få EU-landene til at aftage 160.000 migranter (hvorfor i øvrigt lige 160.000?) i en slags Sovjet-agtig målplan.

Færre end 30.000 migranter er i dag reelt blevet omfordelt; og de uheldige asylansøgere, som trak en nitte og blev sendt til for eksempel Letland, Litauen og Rumænien, er allerede stukket af igen med kurs mod Tyskland. Mere fornuftige lande siger bare nej.  

Tyrkiet-aftalen viser os, hvad der venter, hvis vi lægger vores skæbne i hænderne på Bruxelles’ kommissærer. Jeg vil ikke mindst opfordre socialdemokraterne til at stikke piben ind og holde op med at messe den forslidte venstrefløjs-radikale remse om ”fælleseuropæiske løsninger”. Dem kan EU nemlig ikke levere. Foreløbig er de i hvert fald alle endt som dundrende fiaskoer.

Forrige artikel Holger K: Putins provokationer skal ikke lede til nyt atomkapløb Holger K: Putins provokationer skal ikke lede til nyt atomkapløb Næste artikel S: Danske journalister fjerner fokus fra vigtig EU-politik S: Danske journalister fjerner fokus fra vigtig EU-politik
Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

PÅ VAGT: Alle lurer på hinanden i gruppen af de otte EU-fiskerinationer, som i dag fisker i britisk farvand. Lige nu står de sammen om at kæmpe for at bevare deres fiskerettigheder. Men frygten for, at sammenholdet ryger, når alvoren sætter ind efter Brexit, er tydelig.