Modstand mod dansk EU-rabat

Af Camilla Svane

BRUXELLES: Danmark har meldt hårdt ud. Én milliard kroner i rabat om året på regningen til EU, ellers nedlægger Danmark veto i forhandlingerne om rammen for det syvårige budget for 2014-2020. Men der er mange forhindringer i vejen for den danske topprioritet, når de 27 stats- og regeringschefer sætter sig om bordet på torsdag. Topmødet bliver nemlig i forvejen et opgør med de skævvridende rabatter, som allerede eksisterer. 

"Rabatter er noget, det onde har skabt. Det er der også nogle lande, som mener," fortæller lederen af den europæiske tænketank European Policy Center, Hans Martens. 

EU-rabatterne stammer fra 1984, hvor Margaret Thatcher sikrede sig, at Storbritanniens indbetalinger til EU blev reduceret. Siden har den været umulig at komme af med igen, da det kræver enighed blandt EU’s ledere, og dermed også Storbritannien selv.

For at rette op på den skævvridning, den britiske rabat har medført, har Tyskland, Holland, Sverige og Østrig sidenhen også fået discount på EU-kontingentet. En tilbudsordning, der så igen har gjort, at Danmark i dag betaler 4 kroner, hver gang sammenlignelige lande betaler 3 kroner. Derfor står regeringen fast på kravet om rabat.

"Vi skal have vores rabat, og hvis ikke vi får vores rabat, så bliver vi nødt til at bruge vores veto. Det er meget, meget enkelt," slog Helle Thorning-Schmidt fast i Europaudvalget.

Alle har jo problemer med betalingsbalancen, og nogle mener, det ville være bedre helt at afskaffe rabatterne.

Hans Martens
Leder af den europæiske tænketank European Policy Center

Danmark står ikke først i køen
Men ikke overraskende vil andre EU-kolleger ikke betale ekstra for Danmarks prisnedslag. På samme måde, som Danmark heller ikke vil betale for andres.

"Alle har jo problemer med betalingsbalancen, og nogle mener, det ville være bedre helt at afskaffe rabatterne," fortæller Hans Martens. 

Hvis spørgsmålet om rabat bliver en principsag for disse lande, kan det blive problematisk for Danmark. Det påpeger flere EU-kilder tæt på de allerede anspændte forhandlinger over for Altinget.

I virkeligheden så Danmark også helst, at rabatterne helt blev afskaffet. Men da det er stort set umuligt, stiller man sig nu i stedet i kø med de andre lande, som også vil betale mindre til EU’s kasse. 

Men ingen køkultur uden udfordringer, for Danmark står slet ikke forrest, hvis der endelig skal til at uddeles ekstra rabatter. Ifølge beregninger fra Kommissionen er det Italien, som står for tur. Det oplyser en højtstående kilde i Kommissionen, som heller ikke er begejstret for rabatterne, over for Altinget.

Debatten er giftig
Det er Europa-Parlamentet, der skal godkende det endelig budget, og her ønsker man også rabatterne strøget. 

"Det nuværende system er ugennemskueligt, uforståeligt og ikke fair," siger Anne E. Jensen (V) fra Europa-Parlamentet.

Hun sidder som en af fem parlamentarikere i en særlig gruppe, som forhandler med ministrene om det kommende syvårige budget. 

Derfor diskuteres det, hvordan man i fremtiden kan ændre hele systemet for at fjerne grundlaget for den britiske rabat, og hvordan EU i højere grad kan finansieres direkte gennem skatter og afgifter. Således at de europæiske statskasser ikke skal betale så meget af egen lomme. 

"Det vil få os væk fra den giftige debat om rabat," mener Anne E. Jensen. 

Rådsmødet om budgettet mellem EU's regerings- og statschefer starter torsdag og fortsætter fredag.