Debat

Morten Helveg til Løkke: Langsigtede løsninger på flygtningekrisen koster

DEBAT: Hvis det står til regeringen, skal der ikke føjes en bøjet femøre mere til EU’s budget, selvom EU skal løse nye og historisk store opgaver som migrantkrisen. Spørgsmålet er, om det er realistisk, skriver Morten Helveg Petersen (R).

En langsigtet løsning på flygtninge- og migrantkrisen kræver en historisk stor og langsigtet investering i det afrikanske kontinent, skriver Morten Helveg Petersen (R).
En langsigtet løsning på flygtninge- og migrantkrisen kræver en historisk stor og langsigtet investering i det afrikanske kontinent, skriver Morten Helveg Petersen (R).Foto: /ritzau/Emilio Morenatti
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg hellere så, at Løkke lagde sig ud i det mere ambitiøse reformspor, som Merkel og Macron har forvarslet.

Morten Helveg Petersen
Folketingsmedlem, Radikale Venstre

Der findes faktisk et område, hvor regeringen ikke er i splid med sig selv. Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker indledte 2018 med at varsle en stigning i EU-medlemskontingentet på 10-20 procent i det næste budget, som skal forhandles til foråret.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Det fik fluks finansminister Kristian Jensen til at slå to streger under, at den danske regerings politik er et uforandret EU-budget på 1 procent af BNI (vores årlige indkomst). Ikke en bøjet femøre mere.  

Støtte fra Løkke
I den forgangne uge fik Kristian Jensen så en meget klar og tydelig opbakning til den linje af sin chef, statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det skete i ”Parlamentet”, Altingets podcast om Europa.

”Det danske udgangspunkt er klart at stå på en budgetrestriktiv linje. Og stå vagt omkring den ene procent af bruttonationalindkomsten. For de 27 lande, der bliver tilbage, bliver jo ikke rigere af, at det 28. forlader os. Man kan faktisk argumentere tværtimod, fordi Brexit kommer til at koste meget i Storbritannien, men også noget i Europa”, sagde statsministeren til Altinget.

Samtidig lagde statsministeren ikke skjul på, at han mener, at EU skal bruge flere penge på nogle specifikke områder.

Det gælder i forhold til Afrika og migration. Det gælder i forhold til investeringer i forskning og innovation. I forhold til sikkerhed, grænsekontrol og terrorbekæmpelse.

Pengene dertil kan tages fra landbruget og strukturfondene, sagde han videre. For tiden er løbet fra den ublu landbrugsstøtte og infrastrukturen i øst er oppe i niveau.

Går regnestykket op?
Jeg er enig med statsministeren i det meste. Særligt hvis han mener, at han vil flytte penge fra fortidens EU ind i fremtidens EU. Fra tidligere tiders opgaver til de opgaver, som fællesskabet skal løse i dag.

Det giver på alle måder god mening. Skatteborgernes penge skal bruges dér, hvor de gør en vigtig fordel, ellers skal de ikke bruges. Så enkelt er det.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om regnestykket går op. Kan EU løse de nye og store fælles opgaver inden for den nuværende budgetramme? Og er det overhovedet muligt, sådan som statsministeren foreslår, at finde ørenlyd i Europa for at skære (nok) på landbrug og strukturfonde?

Nu er den danske statsminister jo ikke den eneste europæiske stats- og regeringschef, som har holdninger til, hvordan EU skal prioritere og budgettere i fremtiden.

Når alt kommer til alt, er Lars Løkke Rasmussen nok snarere en af dem, der har færrest holdninger til EU’s fremtidige udvikling.

Det kan blive mere ambitiøst
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg hellere så, at Løkke lagde sig ud i det mere ambitiøse reformspor, som Merkel og Macron har forvarslet. De vil forandre EU, gøre EU mere borgernært, mere demokratisk. De vil løse de opgaver, som Europas mere end 500 millioner indbyggere med rette kan forvente, at EU løser.

Merkel og Macron har selvfølgelig også kig på klima og miljø, og de har stillet skarpt på forsvar. Blandt meget andet.

De ser et stærkt og vedkommende EU for sig, som gør nationalstaterne stærkere. Det projekt køber jeg ind på. EU skal udvikle sig. Europa skal spille en større rolle i verden.  

Vi skal undgå den ustyrlige søgang
Bare tanken om at de yderste fløje i dansk politik – Dansk Folkeparti og Enhedslisten – vil melde os ud af fællesskabet og ind i den ustyrlige søgang, som har gjort Storbritannien til ét stort kaos, løber mig koldt ned af ryggen.

Det kan aldrig nogensinde være i Danmarks interesse. Ikke på ét eneste parameter.  

Det glæder mig, at statsministeren i sit interview med Altinget ikke efterlod det mindste gran af tvivl om, at Danmark hører til i EU.

At han anerkender, at Danmark som et lille land fortsat har brug for en stærk relation til Eurozone-landene, at det ubetinget er i vores interesse at være en del af et indre marked, som er regelbundet, koordineret og transparent.

”EU er fremtiden for Danmark”, konkluderede statsministeren, ”det er uomtvisteligt”.

Løsninger koster
Hvis Lars Løkke Rasmussen og resten af det danske folketing vil have langsigtede løsninger på flygtninge- og migrantkrisen, så koster det.

Det kræver en historisk (for nu at bruge et af regeringens egne yndlingsord) stor og langsigtet investering i det afrikanske kontinent.

Om regeringen er villig til at gøre andet end bage en symbolpolitisk Støjberg-kage, vil jo vise sig. 

Jeg er med på, at vi skal se, hvor langt vi kan nå inden for de nuværende rammer. Men jeg kan have mine tvivl om, hvorvidt 1 procent af BNI er nok til at løse de gigantiske, grænseoverskridende udfordringer, vi har i hele Europa.

Den tvivl tror jeg faktisk, at statsministeren deler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00