Netflix-kvoter giver knas for Haarder

EU: Efter kaotisk møde i Folketingets Europaudvalg måtte kulturminister Bertel Haarder (V) fredag opgive at få et forhandlingsmandat forud for et ministerrådsmøde i Bruxelles. En strid mellem partierne om kvoter for europæisk indhold på streamingtjenester kom i vejen.

Foto: Colourbox.com
Lise-Lotte Skjoldan

Skal være Netflix være forpligtet på at have serier som SKAM, 1864 og Downton Abbey blandt de mange amerikanske film- og tv-serier i bagkataloget?

Det er et af de spørgsmål, som tirsdag blev diskuteret på et ministerrådsmøde i Bruxelles, hvor kulturminister Bertel Haarder (V) deltog.

I Ministerrådet har de europæiske kulturministre diskuteret det såkaldte medietjenestedirektiv, der skal skabe fælles regler for klassisk tv-produktion og det nye tv-indhold på internettjenester som Netflix og Youtube.

EU-Kommissionen har blandt andet stillet forslag i direktivet om, at der skal indføres en kvote for europæisk indhold på de såkaldte video-on-demand-tjenester på internettet. Det vil konkret betyde, at 20 procent af filmene og tv-serierne på for eksempel Netflix skal være europæiske produceret.

Jeg var i hvert fald nødt til som formand at konkludere, at der var et flertal mod hans forhandlingsoplæg.

Erik Christensen (S)
Formand for Folketingets Europaudvalg

Blandt de 28 medlemslande i EU er der stor uenighed om kvote-forslaget. Nogle lande vil have endnu højere kvoter for det europæiske indhold – 40, 50 eller sågar 60 procent. Andre lande vender sig helt væk fra regulering ved hjælp af kvoter.

Borgerlige partier skeptiske over for kvoter
Også blandt Folketingets partier er der splid om kvote-spørgsmålet. Og det førte fredag til, at kulturministeren efter halvanden times drøftelser i Folketingets Europaudvalg helt måtte opgive at få et forhandlingsmandat, før han i denne uge drog til Bruxelles.

I ministerens og regeringens eget oplæg var der lagt op til, at regeringen i EU's Ministerråd skal arbejde imod kvoten for europæisk indhold. Bertel Haarder har, siden Kommissionen fremlagde sit forslag i maj, hele vejen igennem stillet sig skeptisk over for at regulere ved hjælp af kvoter.

“Vi kan jo ikke være sikre på, at den europæiske del af udbuddet faktisk bliver hentet ned og brugt, selvom det udgør 20 procent. Derfor er det vigtigere, at der skabes indhold af høj kvalitet, som bliver efterspurgt i en europæisk sammenhæng,” lød argumentet fra ministeren på fredagens møde i Europaudvalget.

Skepsissen mod en kvote for europæisk indhold på Netflix blev også fremført af Rasmus Jarlov (K) og Kenneth Kristensen Berth (DF). De to EU-ordførere mente begge, at man ikke fra centralt hold i EU bør lave regler om, hvad private tjenester skal udbyde.

Hos disse to borgerlige partier var modstanden mod kvoter så stor, at de to folketingsmedlemmer gjorde det klart, at man ikke ville give regeringen noget forhandlingsmandat overhovedet.

Argumentet fra Dansk Folkeparti for ikke at støtte op om forhandlingsmandatet var, at regeringen i sit oplæg har formuleret sin modstand for vagt.

“Vi kan ikke støtte den vage formulering, som der er fra regeringens side til spørgsmålet om kvoter. Det er for vagt, at der ikke "lægges vægt på" eller gøres et eller andet, men at det bare er en holdning, der tilkendegives,” sagde Kenneth Kristensen Berth.

Kaotiske flertal for og imod
Fra venstre side af Folketinget – blandt partierne SF, Socialdemokraterne, Radikale og Alternativet – var der derimod samstemmig opbakning til ideen om kvoter for europæisk indhold. Også Enhedslisten tilkendegav, at partiet ville bakke op om et forhandlingsmandat – på betingelse af, at regeringen ville arbejde for kvoter.

Venstre, som i Europaudvalget blev repræsenteret af EU-ordfører Jan E. Jørgensen, var det eneste parti, som bakkede op om regeringens forhandlingsmandat - inklusiv modstanden mod Netflix-kvoter.

På mødet i Europaudvalget blev det derfor efterhånden klart, at det flertal, der var klar til at give regeringen forhandlingsmandat, kun ville gøre det på betingelse af, at Bertel Haarder skulle gå stik imod sin egen holdning. Denne udvikling kom bag på såvel Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Både Rasmus Jarlov og Kenneth Kristensen Berth trak herefter i lidt i land i forhold til deres modstand mod at give regeringen mandat til forhandlinger i EU. Hvis kulturministeren ville lægge mere vægt på modstanden mod kvoter, så ville de borgerlige partier alligevel bakke op.

Der var bare et problem: Liberal Alliance var ikke til stede ved fredagens møde.

Og da det liberale parti på forhånd skriftligt havde gjort klart, at det ikke ville bakke op om forhandlingsmandatet – selvom partiet må forventes at være imod en EU-kvote for Netflix’ udbud – så kunne det ikke lade sig gøre for kulturministeren at samle et flertal for et mandat til at arbejde imod kvoter.

Til sidst måtte formanden for Europaudvalget, Erik Christensen (S), konkludere, at der er i udvalget ikke kunne gives noget forhandlingsmandat. En usædvanlig situation, siger Erik Christensen til Altinget.

“Men jeg var i hvert fald nødt til som formand at konkludere, at der var et flertal mod hans forhandlingsoplæg,” lyder det fra Erik Christensen.

Haarder må finde mandat senere
Efter Bertel Haarder måtte gå fra mødet uden forhandlingsmandat, tog han så til Bruxelles for at deltage i rådsmødet alligevel. Der var dog ikke lagt op til, at de europæiske ministre skulle tage nogen endelig beslutning til direktivforslaget fra Kommissionen.

Nu planlægges det, at ministeren på et kommende møde i udvalget endnu en gang vil forsøge at få et mandat, så han til kommende forhandlinger på næste ministerrådsmøde vil kunne forhandle på Danmarks vegne.

I Europa-Parlamentet er der endnu ikke nogen endelig holdning til forslaget endnu, men i et udkast til betænkning i Parlamentets kulturudvalg lægges der op til, at man bakker om kvoter for europæisk indhold. Parlamentets kulturudvalg ønsker dog, at kvoten skal være på 30 procent og ikke 20 procent.

Det ventes, at det kommende maltesiske formandskab for EU, der tiltræder januar 2017, vil intensivere debatten om direktivforslaget. Næste ministerrådsmøde på kulturområdet finder sted i maj næste år.

Dokumentation

Det foreslår Kommissionen

Som en del af sin strategi for det digitale marked præsenterede EU-Kommissionen i maj 2016 et forslag til revision af direktivet om audiovisuelle medietjenester fra 2010 (medietjenestedirektivet).

Formålet er at opnå bedre balance i de regler, der gælder for traditionelle tv-selskaber, udbydere af video-on-demand og videodelingsplatforme, især når det drejer sig om beskyttelse af børn. Forslaget har også til hensigt at styrke EU's kulturelle mangfoldighed, sikre uafhængighed for tilsynsmyndigheder og give tv-selskaber mere fleksibilitet med hensyn til reklamer.

Som konsekvens forventes bedre økonomi for medietjenesteudbydere – primært TV-stationer – og derved øget kapacitet til at investere i audiovisuelt indhold. 

Ansvarlige videodelingsplatforme: Platforme, som organiserer og tagger mange videoer, skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold (som for eksempel børnepornografi og vold) og beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Mere præcist omfatter foranstaltningerne brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og forældrekontrol. For at sikre at foranstaltningerne er fremtidssikrede og effektive, vil Kommissionen opfordre alle videodelingsplatforme til at arbejde med alliancen for bedre beskyttelse af mindreårige på internettet med henblik på at udarbejde en adfærdskodeks for branchen. I stedet for selvregulering vil de nationale audiovisuelle tilsynsmyndigheder få beføjelse til at håndhæve reglerne, hvilket afhængigt af den nationale lovgivning også kan medføre bøder.

En styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle område: Direktivet vil sikre, at tilsynsmyndighederne reelt er uafhængige af regeringer og erhvervsliv og kan spille deres rolle bedst muligt, nemlig ved at sørge for at de audiovisuelle medier handler i seernes interesse. I EU-lovgivningen vil det blive fastsat, hvilken rolle gruppen af europæiske tilsynsmyndigheder for audiovisuelle medietjenester, der består af 28 nationale tilsynsmyndigheder på det audiovisuelle område, skal spille. Gruppen vil evaluere samregulerende adfærdskodekser og rådgive Kommissionen.

Mere europæisk kreativt indhold: I dag investerer europæiske tv-stationer cirka 20 procent af deres omsætning i originalt indhold, mens det samme tal for leverandører af on-demand-tjenester er under en procent. Kommissionen ønsker, at TV-stationerne fortsat skal afsætte mindst halvdelen af sendetiden til europæiske programmer og vil forpligte leverandører af on-demand-tjenester til at sikre, at mindst 20 procent af indholdet i deres kataloger er europæisk. I forslaget slås det også fast, at medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand-tjenester i deres land om at bidrage finansielt til europæiske produktioner.

Mere fleksibilitet for TV-stationerne: Seere, der generes af for mange TV-reklamer, kan skifte til reklamefrie onlinetilbud, som ikke fandtes for ti år siden. De ajourførte regler på det audiovisuelle område tager højde for denne og andre nye realiteter. Det ajourførte direktiv giver TV-selskaberne større fleksibilitet med hensyn til, hvornår der kan vises reklamer – det samlede loft på 20 procent af sendetiden opretholdes mellem kl. 7 og kl. 23, men i stedet for den nuværende regel om 12 minutter pr. time træder en regel, der tillader TV-stationerne frit at vælge, hvornår reklamerne vises i løbet af dagen. TV-selskaber og leverandører af on-demand-tjenester vil også få større fleksibilitet i anvendelsen af produktplacering og sponsorater, samtidig med at brugerne informeres herom. 

Læs mere om Kommissionens forslag her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Erik Christensen

Formand, Det Kriminalpræventive Råd, bestyrelsesmedlem, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)
lærer (Odense Seminarium 1984)

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

0:000:00