Debat

Nikolaj Villumsen: EU er frontlinjen i dagens arbejdskamp

Når tingene lykkes i Bruxelles, er mulighederne store, og derfor skal kamppladsen i Bruxelles bruges kritisk og konstruktivt, skriver medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen (EL) i anledning for Arbejdernes Internationale Kampdag.

Selvom kampene i EU er vigtige, betyder det ikke, at de hjemlige kampe bliver mindre vigtige eller presserende, skriver Nikolaj Villumsen (EL).
Selvom kampene i EU er vigtige, betyder det ikke, at de hjemlige kampe bliver mindre vigtige eller presserende, skriver Nikolaj Villumsen (EL). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Villumsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Søndag er det 1. maj. Arbejdernes Internationale Kampdag. Men selvom det har været sådan i langt over 100 år, er der desværre stadig masser af ting at kæmpe for.

Der tales måske om det på andre måder i dag end tidligere, men tag ikke fejl. Det, der er på spil, er stadig i høj grad liv, levned og velfærd.

Det kan være den digitale omstilling og de mange muligheder og udfordringer, den bringer. Fra platformsarbejdere og distancearbejde til brugen af kunstig intelligens skal det sikres, at vores lovgivning og politikker følger med, så muligheder ikke bliver til udnyttelse.

Bruxelles og EU er en vigtig frontlinje, fordi det i en lang række sager er på de kamppladser, at rammerne sættes for, hvordan vi kan lovgive herhjemme

Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet

Det kan også være den grønne omstilling med dens betydning for nye og ændrede jobs, men også de nye risici for arbejdsmiljø og beskyttelse.

Hvad der også bør stå klart i denne sammenhæng er, at en af de klare frontlinjer i dagens arbejdskamp ligger i Bruxelles og EU-systemet. Hermed ikke sagt, at det er den eneste frontlinje i kampen, der betyder noget, men det er en frontlinje, man på ingen måde bør ignorere.

Bruxelles er en vigtig frontlinje

Tvivler man på det udsagn, behøver man blot at vende blikket mod en af de potentielt største systemiske trusler mod den danske – og nordiske – arbejdsmarkedsmodel: det kontroversielle forslag om en EU-bestemt mindsteløn.

Det er en sag, der er vigtig – ikke mindst fordi den risikerer direkte at udfordre den overenskomstfunderede forhandlingsmodel, vi baserer hele vores arbejdsmarked på. Men også fordi den viser, at der ikke blot er en manglende forståelse for den nordiske måde at indrette arbejdsmarkedet på hos mange EU-politikere. Der er også en decideret manglende vilje til at sikre vores tilgang til området.

Det er noget, jeg selv har oplevet under forhandlingerne i Bruxelles, hvor jeg og mine nordiske kollegaer blev kørt over.

Bruxelles og EU er også en vigtig frontlinje, fordi det i en lang række sager er på de kamppladser, at rammerne sættes for, hvordan vi kan lovgive herhjemme.

Et eksempel er kampen mod farlige kemikalier, for hvis først et stof er godkendt på EU-plan, bliver det langt sværere at sikre strammere regler i Danmark.

En kritisk og konstruktiv kampplads

Men når det lykkes i Bruxelles, er mulighederne store. Det oplevede jeg på egen hånd, da jeg var forhandler på forslaget om at øge beskyttelsen mod farlige kemikalier. Vi fik en sejr igennem.

Det er ikke let, og det går ikke hurtigt, men resultaterne her kan virkeligt batte

Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet

Det var en sejr, der ikke mindst betyder bedre beskyttelse for tusindvis af sygeplejersker, rengøringsfolk og industrimedarbejdere. En sejr, der endnu engang viste, at der altid er nogle, der er villige til at sætte profit over andres helbred, men også at den slags mennesker kan overvindes.

Kamppladsen i Bruxelles kan bruges kritisk og konstruktivt. Det er netop, hvad vi i Enhedslisten gør med vores plads i EU-Parlamentet. Vi kæmper for at trække politikken i den rigtige retning. Det er ikke let, og det går ikke hurtigt, men resultaterne her kan virkeligt batte – både i Danmark og EU.

Et eksempel er kampen for et elektronisk ID-kort for vandrende arbejdskraft. Noget den danske fagbevægelse længe har ønsket sig. Vi tog kampen op, og har fået EU-Parlamentets opbakning til det.

Det vil være et vigtigt værktøj til at sikre, at udenlandske kollegaer på danske arbejdspladser får en ordentlig løn og er beskyttelse mod udnyttelse. Det er et vigtigt skridt i kampen mod social dumping. Det er et værktøj, der kan føre til bedre forhold i Danmark og andre EU-lande ved at forhindre underbetaling og diskrimination.

Ingen skal dø af at arbejde

Man skal dog også passe på. For selvom kampene i EU er vigtige, betyder det ikke, at de hjemlige kampe bliver mindre vigtige eller presserende – og oftere og oftere er de to vævet ind i hinanden.

Det er blandt andet sagen med asbest. En presserende trussel, der ikke bliver mindre farlig af, at man venter med at gøre noget ved det. Det er sag, vi i Enhedslisten har kæmpet hårdt for.

Læs også

I Danmark har vi længe skubbet på for at få nye regler, og det glæder mig, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu har indkaldt til forhandlinger med Folketingets partier. I Bruxelles, hvor jeg blandt andet har fået EU-Parlamentets opbakning til at kræve mere handling og bedre beskyttelse, hvorfor vi nu venter på et lovmæssigt udspil fra Kommissionen.

På 1. maj er det vigtigt, at vi taler om og styrker indsatsen på alle fronter i arbejdskampen, i Danmark, i EU – og internationalt.

Man skal i 2022 ikke blive underbetalt på arbejde. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Og man skal bestemt ikke dø af at gå på arbejde!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)