NOAH: CETA handler om, hvilken globalisering vi ønsker

DEBAT: CETA handler om meget mere end handel, og det bliver de få, der vinder, og de mange, der taber. CETA-modstand handler ikke om antiglobalisering, men en anden form for globalisering, skriver Nanna Langevad Clifforth.

Af Nanna Langevad Clifforth,
Kampagne- og researchmedarbejder, NOAH.

CETA handler om meget mere end handel. Alligevel virker det, som om at mange fortalere er fanget i en gammel forståelse af det, vi kalder frihandel som omhandlende told og tariffer.

Men mange har peget på, hvad CETA’s 1.600 sider i stedet indeholder: særdomstole, hvor virksomheder kan udfordre demokratisk vedtaget lovgivning; dereguleringssamarbejde, der skal fjerne såkaldt ”tekniske handelshindringer”, der står i vejen for handlen; negativlister, der liberaliserer de fleste sektorer og gør det umuligt at rulle dem tilbage, og aggressive bestemmelser om offentlige indkøb, der gør det svært at sætte sociale og miljømæssige betingelser.

Frihandel er derfor en misvisende betegnelse for den handelspolitik, CETA står for. Mere end 25 danske organisationer har i løbet af de sidste år demonstreret og argumenteret mod aftalen. Ikke fordi vi er imod handel, og ikke fordi vi er imod samarbejde – tværtimod. Men fordi den førte handelspolitik undergraver de sociale, miljømæssige og demokratiske rettigheder og standarder, vi kæmper for hver dag.

Dansk Metal og LO har ladet sig spise af med et forord og tillægserklæringer, som mest indeholder hensigtserklæringer, og hvis juridiske betydning er uklar. Det har heller ikke skortet på løfter om vækst og arbejdspladser, men virkeligheden er, at der ingen beregninger foreligger for CETA på Danmarks vegne.

Beregninger for EU peger desuden i mange forskellige retninger med tab på op til 300.000 arbejdspladser.

Tabere og vindere
Realiteten er, at mange taber og få vinder ved den model, der er lagt for handelspolitikken. De billigere varer, der nævnes som en fordel ved aftalen, betyder også, at nogen skal producere billigere. Det er, som om man har glemt, at mange forbrugere også er arbejdstagere.

Dansk Erhverv siger det også glimrende i indlægget af Michael Bremerskov Jensen 10.5., at det gælder om at importere billigt og eksportere dyrt. Hvis det skal lade sig gøre, må nogen andre skulle importere dyrt og eksportere billigt – altså tabe.

Man kan også kigge tilbage på NAFTA, hvor eksporten fra landbrugssektoren steg, men på baggrund af en stigende konsolidering i sektoren, hvor de canadiske landmænds indkomststigning har været tæt på nul, gælden er blevet fordoblet, og halvdelen af landbrugene er lukkede. I Mexico har to millioner landmænd mistet deres levebrød, og prisen på tortilla steg med 279 procent i aftalens første fem år.

En anden vej
Det omvendte af CETA er ikke protektionisme, som fortalere ellers ofte ynder at fremstille det, da CETA ikke handler om told og tariffer. Det omvendte ville være en progressiv handelspolitik, der understøtter den grønne omstilling ved at indebære krav om ratifikation – ikke blot hensigtserklæringer - af Paris-aftalen og emissionsreduktioner koblet med håndhævningsmekanismer og sanktionsmuligheder, hvis reduktionerne ikke imødekommes.

Samtidig skal mekanismer som ICS tages ud af aftalen og erstattes med basale krav om virksomheders overholdelse af menneskerettighederne og overensstemmelse med miljøaftaler, som forsøgt forhandlet gennem FN’s ”Treaty on transnational corporations and human rights”, som EU oftest modarbejder. 

Tariffer burde anvendes til at fremme klimavenlig handel gennem blandt andet højere tariffer på fossile brændsler. Det vil også kræve en klausul, som forhindrer tvister om sådanne tariffer. Samtidig kunne man indføre en klimatold.

Lokale jobskabende, vedvarende energiprogrammer skal undtages fra princippet om national behandling, hvor det også vil være nødvendigt med en klausul mod repressalier gennem handelsaftaler og WTO. Det samme gør sig gældende for lokale og grønne indkøb, som i stedet burde være et krav.

CETA-kritik handler ikke om antiglobalisering, men om udformningen af globaliseringen og handelspolitikken. Og det er mildest talt en skam, at mange CETA-fortalere ikke tør støtte en progressiv dagsorden af frygt for Trump, Putin og højrepopulismen.

Tør vi ikke det, har vi netop tabt.

Forrige artikel Margrete Auken: Vi må sammen finde løsninger på Brexit Margrete Auken: Vi må sammen finde løsninger på Brexit Næste artikel Tænketank: Illusionen om frihandel Tænketank: Illusionen om frihandel