Ny migrantkrise presser europæiske lande: I Belgien har 1.000 migranter søgt ly i en bygning med urin op til anklerne og tuberkulose i luften

BRUXELLES/SALZBURG: En 27-årig jurastuderende fra byen Aleppo i Syrien peger forsigtigt hen på nogle øldåser, madbakker og resterne af et par halvspiste croissanter. Det flyder ved indgangen til et tidligere kontor på anden etage, der er ommøbleret til et soveværelse for 20 flygtninge.

”Mit liv er i fare. Her er rædselsfuldt og farligt,” siger han.

En lummer lugt af sved og urin river i de små næsehår på vejen ind til værelset. Langs de hullede og plettede madrasser, der støder klos op ad hinanden, ligger de på række om natten.

Den unge syrer har imidlertid flyttet sit tigermønstrede tæppe udenfor. Daglige slåskampe gør ham så utryg, at han hellere vil vende tilbage til gaden, fortæller han.

”Det er mindre farligt. Jeg er altid bange for, at nogen vil angribe mig eller stjæle mine ting,” siger den unge mand.

Manden ønsker ikke sit navn oplyst, da han er bange for sin sikkerhed. Han er for nylig ankommet til Bruxelles og har søgt om asyl. Altinget har ikke haft mulighed for at tjekke oplysningerne.

Jeg er altid bange for, at nogen vil angribe mig eller stjæle mine ting.

Syrisk flygtning

Sammen med knap 1.000 andre asylansøgere og migranter har han søgt husly i Palais des Droits. En syv etagers forladt bygning, der ligger i kvarteret Schaerbeek i det nordlige Bruxelles.

Asylansøgerne har én ting til fælles: De er overladt til sig selv, da der ganske enkelt ikke er plads på nogle modtagercentre ifølge det belgiske Røde Kors.

I takt med migrantpresset ved EU’s grænser vokser, hober problemerne sig op i flere europæiske lande som Østrig og Belgien, mens udviklingen af en ny EU asyl- og migrationspolitik står i stampe.

Danmark har indtil videre undveget en flygtningestrøm, og det vil formentlig ikke ændre sig, lyder det fra flere eksperter.

Højeste antal siden flygtningekrisen

Antallet af ulovlige krydsninger af EU’s grænser er skudt i vejret. Tallet lød på cirka 330.000 i 2022 ifølge de seneste beregninger fra EU’s grænseagentur, Frontex. 

Det er det højeste niveau siden 2016 og en stigning på 64 procent i forhold til året før. De fleste migranter er flygtet fra Syrien, Afghanistan og Tunesien.

I Europa har en krisestemning bredt sig. Det fortæller Hanne Beirens, ekspert i EU’s asyl- og indvandringspolitik og leder af den uafhængige Bruxelles-tænketank Migration Policy Institute Europe.

”Lande i Europa er i en krise i den forstand, at de har været nødt til at håndtere masser af nyankomne de seneste måneder,” siger hun, da Altinget møder hende på sit kontor i Résidence Palace i det europæiske kvarter i Bruxelles.

Hun fortsætter:

”Da vi talte med politikere i december, var der en følelse af krise på grund af stigningen i ankomster og samtidig en bekymring over den meget aktive Balkan-bevægelse.”

Den såkaldte Balkan-rute er den mest trafikerede rute ind i EU. Der er tale om ruterne langs det vestlige Balkan, der starter i Grækenland eller Tyrkiet og går videre vest gennem Østeuropa.

I 2022 foregik næsten halvdelen af alle illegale indrejser i EU – 145.600 krydsninger – via den rute. Tallet er ikke set højere siden 2015, viser beregninger fra Frontex.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Et knækket asylsystem

Balkan-ruten fører til Østrig, der er en af de hyppigste destinationer på vejkortet. I 2022 blev der registreret omkring 100.000 ikke-ukrainske flygtninge i landet.

Én af dem, som er rejst gennem Balkan-ruten, er 27-årige Soloman Dayoub, der er flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet, Grækenland, Albanien, Kosovo, Serbien og Ungarn til Østrig. Han har i et års tid boet på Røde Kors’ asylcenter, der ligger i Flussbauhof-kvarteret i den sydlige del af Salzburg.

”Min familie er fra en meget religiøs kult, og det var et problem for mig. Samtidig fik jeg at vide, at jeg skulle i værnepligt og var derfor nødsaget til at flygte,” siger han.

Med tårer i øjnene fortsætter han:

”Min far døde i Syrien i december af kræft, da jeg var her i Østrig. Alle fejrede jul på det tidspunkt, så det var ekstra hårdt ikke at kunne besøge ham.”

Den stigende strøm af flygtninge har skubbet landets integrationsstruktur til et bristepunkt og har fået det europæiske asylsystem til at kollapse, lyder det fra den østrigske integrationsminister Susanne Raab.

”Det er ikke acceptabelt, at flygtninge kan vælge deres destinationslande, og at Østrig i øjeblikket er den største byrde,” sagde hun til det østrigske nyhedsbureau APA i starten af januar.

Det har blandt andet ført til et stort efterslæb i sagsbehandlingen af asylansøgere, fortæller Martin Huber, der arbejder med migration for det østrigske Røde Kors.

”Den østrigske regering går efter at give et svar inden for seks måneder, men den når det ikke. Det betyder, at nogle mennesker bliver her to-tre år,” siger han, da Altinget møder ham i asylcenteret.

Soloman Dayoub har fået en samtale med myndighederne efter cirka ti måneder, som er en fast del af asylproceduren. Det er hurtigt sammenlignet med mange af de andre beboere.

”En mand fra Afghanistan eller Irak har været her i mindst fire år allerede og venter stadig på at blive inviteret til en samtale,” siger Soloman Dayoub.

I kølvandet på de udfordringer, Østrig møder, i takt med migrationspresset, kommer den østrigske integrationsminister Susanne Raab med en klar opfordring til EU om at sætte skub i at lave et fælles asylsystem.

”Vi har endelig brug for et fælles europæisk asylsystem med effektiv beskyttelse af de ydre grænser," understregede hun til det østrigske nyhedsbureau APA.

Pladsmangel overalt i Belgien

Også længere nordpå mærker EU-landene det voksende antal af asylansøgere.

I Belgien er asylpresset nået til et punkt, hvor regeringen ikke kan give husly til flere tusinde asylansøgere, fordi modtagercentrene er fyldt til randen.

Selv om mange af migranterne i bygningen Palais des Droits har søgt om asyl og derfor har krav på at blive placeret på et modtagecenter ifølge EU-lovgivning, er det de færreste, som får gavn af den rettighed foreløbig.

Det vurderer Nancy Ferroni, pressechef og talskvinde for det belgiske Røde Kors.

”Vi har igennem det seneste år stået i en krise. Der er mangel på plads overalt i Belgien, ikke kun i Røde Kors-centrene, men i alle centre i Belgien,” siger hun og fortsætter: 

Situationen er så dramatisk, at folk sover på gaden, og regeringen finder ikke en løsning på problemet.

Nancy Ferroni
Pressechef og talskvinde fra det belgiske Røde Kors

”Situationen er så dramatisk, at folk sover på gaden, og regeringen finder ikke en løsning på problemet.”

Lige ude foran den forladte bygning i Schaerbeek har Røde Kors opstillet en mobil lægeklinik med to læger og en sygeplejerske for at tilbyde lægehjælp, efter at organisationen fandt flere tilfælde af infektionssygdomme som fnat og tuberkulose.

Asylansøgerne, der kommer fra Syrien, Afghanistan, Marokko, Algeriet, Eritrea og Somalia, lever under dårlige forhold med manglende hygiejne og opvarmning, smitsomme sygdomme og overbefolkning.

I foyeren flyder et badekar og andet bygningsmateriale. Går man et par etager ned, finder man et af de eneste toiletter, der virker i bygningen.

En mand i 30’erne med mørk hud og sort skæg står ved indgangen til toilettet i joggingbukser, der er foldet op ad benene. Ud fra en af toiletdørene ligger en lille pøl af tis, der er flydt over.

Med nøgne fødder i sine mørkeblå klipklapper sjapper han rundt på det klistrede gulv. Fra gangen skærer lyden af en bippende alarm igennem, da han peger ned på sine ankler.

”Jeg er heldig, hvor jeg står lige nu. Der plejer at være oversvømmet af vand, der går mig til over anklerne. De fleste toiletter virker ikke længere, og der er meget beskidt,” siger manden, der har overnattet her i omkring 20 dage.

Før det sov han på gaden. Hænderne har han foldet sammen og trykker sig selv blidt i hånden, mens han fortæller:

”Jeg sov kun få timer i nat, fordi vi er så mange tæt sammen. Nogle laver vittigheder og griner. Andre slås fra morgen til aften.”

Globale kriser

Der er flere forklaringer på, hvorfor Europa oplever et stigende migrantpres, der ikke er set højere siden flygtningekrisen.

Helena Hahn, der er politisk analytiker hos den uafhængige tænketank European Migration and Diversity, peger på to faktorer, der kan være med til at forklare udviklingen - den igangværende krig i Ukraine, og det faktum at de fleste rejserestriktioner i forbindelse med coronapandemien er ophævet.

”Det har motiveret flere til at søge beskyttelse i Europa det seneste år,” siger hun.

Flere lande oplever igen et hårdt pres på de første dele af asylsystemerne, når det gælder modtagelse og integrationen af asylansøgere.

Det skaber en ond cirkel af mennesker, der står over for hjemløshed og ikke kan få adgang til ydelser.

Helena Hahn
Politisk analytiker hos den uafhængige tænketank European Migration and Diversity

For eksempel har Belgien og Holland igennem en lang periode stået i en modtagelseskrise, hvor regeringerne har forsømt deres forpligtelse om at skaffe nok modtagelsesfaciliteter, forklarer Helena Hahn:

”Det skaber en ond cirkel af mennesker, der står over for hjemløshed og ikke kan få adgang til ydelser.”

Men situationen er ikke værre end under flygtningekrisen i 2015. Den er anderledes, understreger hun.

EU valgte en anden tilgang i forhold til de ukrainske flygtninge og bevilgede dem midlertidig beskyttelse. På den måde undgik man at belaste de i forvejen pressede asylsystemer yderligere, lyder det.

Modsat krisen i 2015 har de fleste mennesker, der ankommer, desuden ikke ret til asyl, pointerer Hanne Beirens fra den uafhængige Bruxelles-tænketank Migration Policy Institute Europe.

Hun hæfter sig dog ved, at billedet langtfra er homogent i hele Europa.

”Der er visse lande, hvor der er en stigning i ankomster, mens der er andre lande, hvor tallene er faldende,” siger hun.

Mindre tilstrømning i Danmark
I Danmark har man indtil videre undgået en strøm af flygtninge.

Men det kan ændre sig, ligesom det var tilfældet tilbage i 2015. Det vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen, der er professor i migrations- og flygtningeret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

”I 2015 – og generelt de seneste 20 år – har vi set, at når tallene går op i Europa, så gør de det generelt også i Danmark. Men det er som regel mindre end EU-gennemsnittet,” siger han.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen hænger det sammen med, at Danmark er et mindre attraktivt land for migranter, der gerne vil opholde sig under jorden.

”Danmark har et reguleret CPR-system, der taler sammen på tværs af myndigheder, så det er ikke lige så nemt at opholde sig irregulært i længere tid ad gangen,” siger han.

Indtil videre har der ikke været store bevægelser af flygtninge mod Nordeuropa. Det tror migrationsekspert fra DIIS, Ahlam Chemlali, ikke vil ændre sig lige foreløbigt.

”Umiddelbart tror jeg ikke, at Danmark vil komme under pres, da den største tilstrømning primært kommer fra det sydlige Europa. De fleste stopper typisk i de omkringliggende lande,” siger hun.

Men det er ”ikke udelukket”, at der også kan komme en stigning i antallet af mennesker, der flygter til Danmark sammenlignet med tidligere år.

”Det kommer an på, om der kommer en kraftigere udvikling i tilstrømningen af flygtninge og migranter, end det vi ser nu,” siger hun og tilføjer:

”Og så er det en politisk beslutning, hvordan Danmark vil takle det, som kan afgøre, hvilket pres man får.”

Hans Lucht er seniorforsker i migration og global orden hos Diis. Han er enig i, at Danmark nok ikke vil mærke migrantpresset.

”Lige nu ser det ikke ud som om, Danmark vil modtage en større flygtningestrøm udover dem fra Ukraine,” siger han og uddyber:

”I princippet vil flygtningene være omfattet af Dublin-aftalen, hvilket vil vi sige, at de ikke kommer videre til Danmark, medmindre det er under jorden. Deres asylansøgning vil skulle behandles i det land, de er blevet modtaget i først.”

Danmark har i de senere år desuden fået et renommé for at have en strammere udlændingepolitik sammenlignet med udlandet, og det har det danske retsforbehold blandt andet muliggjort, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Retsforbeholdet betyder, at danske regeringer har haft mulighed for at vedtage nogle stramninger, der er mere markante, end hvad man har set i udlandet. Det har vi set have en effekt over tid i forhold til en lavere asyltilstrømning,” siger han.

Som et forsøg på at mindske migranters forsøg på at komme til Danmark har den tidligere S-regering foreslået at etablere et dansk modtagecenter i Rwanda. Det projekt er dog blevet sat på pause, fortæller integrationsminister Kaare Dybvad i et interview med Altinget.

”Det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau,” siger udlændinge- og integrationsministeren.

Politisk stoledans

Siden flygtningekrisen i 2015 og 2016 har der i EU hersket debat om, hvordan man skal opdatere EU’s fælles asyl- og migrationspolitik, så den bedre matcher den virkelighed, som medlemslandene står i.

Særligt striden om hvordan man deler ansvaret inden for EU, og hvor mange flygtninge hvert land skal tage imod, har stået i vejen for at finde fælles fodslag.

Det har delt EU i nord og syd, øst og vest.

”Jeg ser det lidt ligesom stoledans, hvor du skal rejse dig fra din stol, og når musikken stopper, er alle bange for at rejse sig, fordi de er nervøse for, at deres stol vil være taget,” siger Hanne Beirens, ekspert i EU’s asyl- og indvandringspolitik og leder af den uafhængige Bruxelles-tænketank Migration Policy Institute Europe.

Det er Rikke Albrechtsen, der er redaktør for Altingets EU-redaktion i Bruxelles, enig i. 

Jeg ser det lidt ligesom stoledans, hvor du skal rejse dig fra din stol, og når musikken stopper, er alle bange for at rejse sig.

Hanne Beirens
Ekspert i EU’s asyl- og indvandringspolitik

”I EU prøver man at finde balancen mellem på den ene side at vise solidaritet med frontlinjestaterne, som ønsker mere støtte, for eksempel gennem omfordeling af asylansøgere, og på den anden side at imødekomme dem, der frygter, at det vil få flere flygtninge og migranter til at forsøge at komme til Europa. Den balance har vist sig at være utrolig svær at finde,” siger hun.

Rikke Albrechtsen fortæller, at det daværende franske EU-formandskab i sommer fik en frivillig aftale på plads blandt et flertal af landene om mere støtte og omfordeling af et antal asylansøgere.

”Problemet er, at aftalen ikke dækker alle lande, og at når det er frivilligt, så kan landene også løbe fra det igen,” siger hun.

EU-Kommissionen igangsatte forhandlinger om en ny pagt for migration og asyl i 2020. Det har dog ikke ført til noget endnu.

Ambitionen er, at man skal nå i mål med reformen af det europæiske asylsystem inden næste parlamentsvalg i foråret 2024. Men Helena Hahn fra den uafhængige tænketank European Migration and Diversity tror ikke, at EU kan samles om en ny fælles asyl- og migrationspagt foreløbigt.

”I separate dele vil vi se nogle fremskridt, men når det kommer til kernespørgsmålet om, hvordan medlemslandene kan dele og pålægge ansvaret for asylansøgere, er jeg ikke overbevist om, at vi vil se den reform, der er nødvendig,” siger hun.

Asylretten under angreb

Hvis striden mellem medlemslandene fortsætter, og man igennem længere tid står uden en ny asyl- og migrationspagt i EU, kan det være forbundet med en vis form for risici.

”Faren er, at vi ikke længere har en fælles aftale med en fælles tilgang og forpligtelse, og vi ser forskellige lande med hver deres beskyttelsessystem i Europa,” siger hun og uddyber:

”Vi vil fortsætte med at se de problemer, vi har været vidne til. Retten til asyl er i dén grad under angreb på flere forskellige måder i øjeblikket,” siger Hanne Beirens. 

Det var bestemt ikke nemt at forlade dem, men jeg havde ikke noget valg.

Syrisk flygtning

Hun peger desuden på, at der har været stor interesse fra EU’s side for at indgå aftaler med lande uden for Europa for at styre flygtningestrømmene og forhindre videre bevægelse mod Europa. 

En ting, EU med god grund kan gøre mere ud af, vurderer hun. 

”Jeg tror, der ligger et stort potentiale i at omsætte dem til velfungerende, succesfulde aftaler i praksis,” siger hun.

Tilbage i den slidte kontorbygning i Bruxelles står den 27-årige jurastuderende i foyeren og tænker på sin familie, der fortsat bor i Syrien.

”Jeg savner min familie meget – især fordi jeg befinder mig i denne svære situation,” siger den syriske asylansøger.

”Det var bestemt ikke nemt at forlade dem, men jeg havde ikke noget valg,” pointerer han.

Han var blevet indkaldt til værnepligt og ønskede ikke at have noget med krigen i Syrien at gøre. At flygte til Europa var derfor den eneste måde, at han kunne tage vare på sin familie, forklarer han.

”Jeg vil forsøge at sende dem nogle penge fra tid til anden.”

Hvad der skal ske herfra, ved han ikke.