Nye regler for udenlandsk arbejdskraft maner EU-spøgelse i jorden
MOBILITETSPAKKE: EU-Domstolen har skabt vild forvirring om vilkår for udstationeret arbejdskraft. Kommissionen skaber rene linjer med nyt forslag til direktiv, vurderer professor.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørHer går Kommissionen ind og siger, at vi er opmærksomme på social dumping, og at Domstolen har skabt noget forvirring på området.
Dorte Sindbjerg Martinsen
Professor, Københavns Universitet
Vi er bekymrede over, at det ikke er beskrevet med samme tydelighed som tidligere, at direktivets lønbegreb defineres i overensstemmelse med national praksis.
Arne Grevsen
Næstformand, LO
- Antallet af udstationerede arbejdstagere er steget med næsten 45 pct. mellem 2010 og 2014.
- I 2014 var der 1,9 mio. udstationeringer i EU, sammenlignet med 1,3 i mio. i 2010 og 1,7 mio. i 2013.
- Udstationeringerne varer i gennemsnit fire måneder.
- Samlet set udgør udstationerede arbejdstagere kun 0,7 pct. af den samlede beskæftigelse i EU.
- Tyskland, Frankrig og Belgien er de tre medlemsstater, der tiltrækker det højeste antal udstationerede arbejdstagere, idet de tegner sig for ca. 50 pct. af det samlede antal.
- Polen, Tyskland og Frankrig er de tre lande, der udsender flest arbejdstagere.
- I 2014 var der 10.869 udstationerede arbejdere i Danmark. Samme år blev 20.409 danskere udstationeret i andre EU-lande.
Det skal være slut med at gøre forskel. Lønmodtagere, som arbejder i andre EU-lande, har ret til samme løn på samme vilkår, som borgere i det land hvor de arbejder.
Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen det længe ventede forslag til revision af det såkaldte udstationeringsdirektiv.
Forslaget lægger op til, at udstationeret arbejdskraft overordnet skal nyde godt af de samme regler, som dem der regulerer løn- og arbejdsforhold for lokalt ansatte,
Det foreslår Kommissionen
1) Aflønning af udstationerede arbejdstagere
Den vigtigste ændring vedrører den aflønning, som en udstationeret arbejdstager har ret til. I henhold til det aktuelle direktiv har udstationerede arbejdstagere ret til værtslandets mindsteløn. Ifølge det nye forslag vil værtslandets regler om aflønning, som gælder for lokale arbejdstagere, også gælde for udstationerede arbejdstagere i værtslandet – dvs. reglerne i værtslandets lovgivning eller de kollektive overenskomster i værtslandet, der finder generel anvendelse. Udstationerede og lokale arbejdstagere vil derfor være omfattet af de samme regler, når det gælder aflønning.
2) Regler skal gælde i alle brancher
Kommissionen foreslår, at de regler, der er fastsat ved kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse, bliver obligatoriske for udstationerede arbejdstagere i alle økonomiske sektorer.
På nuværende tidspunkt gælder dette kun i bygge- og anlægssektoren, og medlemsstaterne kan vælge, at alment gældende kollektive overenskomster skal anvendes på andre sektorer. Medlemsstaterne kan stadig frit bestemme, om kollektive overenskomster skal finde generel anvendelse eller ej. Men hvis de bestemmer sig for det, kommer den pågældende overenskomst også til at finde anvendelse på udstationerede arbejdstagere.
3) Blåstempling af kædeansvar
Hvad angår underkontrahentkæder vil medlemsstaterne kunne vælge at anvende de samme bestemmelser om aflønning, som gælder for hovedkontrahenten, på udstationerede arbejdstagere, også selv om bestemmelserne stammer fra kollektive overenskomster, der ikke finder generel anvendelse.
Det sker ofte, og især ved store projekter, at virksomheder arbejder sammen med mange underkontrahenter. Medlemsstaterne kan forpligte hovedkontrahenten til kun acceptere underkontrahenter, hvis underkontrahenten kan opfylde visse bestemmelser for aflønning, f.eks. bestemmelser fra kollektive overenskomster (hvad enten de finder generel anvendelse eller ej). Hvis en sådan regel indføres på nationalt plan, kan medlemsstaterne også anvende den på underkontrahenter, der udstationerer arbejdstagere på deres område.
4) Vikarer har også ret til samme løn som lokale
Princippet om ligebehandling i forhold til lokale vikaransatte vil også gælde for udstationerede vikaransatte. På den måde tilpasses den aktuelle lovgivning om vikararbejde til de øvrige bestemmelser om indenlandsk vikararbejde.
I indenlandsk sammenhæng er det allerede fastsat i EU-retten, at arbejdstagere, der stilles til rådighed af et vikarbureau, skal være underlagt de samme arbejds- og ansættelsesvilkår som deres kolleger i den virksomhed, de arbejder for. Hidtil har dette princip ikke nødvendigvis fundet anvendelse på arbejdstagere, der er udstationeret af et vikarbureau fra en anden medlemsstat. Forslaget vil derfor sikre ligebehandling på lønområdet for udstationerede vikaransatte.
5) To års udstationering giver udvidet ret til social sikring
Kommissionen foreslår også, at arbejdstagere, der udstationeres i mere end to år, som minimum bliver omfattet af de bindende regler om beskyttelse i værtslandets arbejdsmarkedslovgivning. Der findes allerede en tilsvarende 24-månedersregel i lovgivningen om koordinering af social sikring.
Alle udstationerede arbejdstagere er allerede omfattet af en række vigtige bestemmelser i værtslandets arbejdsmarkedslovgivning, såsom bestemmelser om sundhed, sikkerhed og hygiejne på arbejdspladsen samt ligebehandling af mænd og kvinder. På andre områder – f.eks. beskyttelse mod urimelig afskedigelse – er det imidlertid hjemlandets arbejdsmarkedslovgivning, der finder anvendelse. Med den foreslåede ændring vil arbejdstagere, der er udstationeret i længere tid, blive behandlet på næsten samme måde som en lokal arbejdstager i værtslandet. Det vil finde anvendelse fra første dag, hvis det på forhånd vides, at arbejdstageren vil være udstationeret i over 24 måneder. I alle andre tilfælde vil det finde anvendelse, så snart varigheden af udstationeringen overstiger 24 måneder.
Kilde: Europa-Kommissonen
EU
