Nyt Europa-medlemmer: EU's løndirektiv er et socialt trumfkort

Danmarks frygt for og modstand til EU-direktivet om passende lønninger er ubegrundet. Frygten kan koste fordele og få os på afveje fra at udvikle et mere socialt Europa, skriver Steen Gade og Søren Keldorff.

Placeholder image
Danmarks modstand til EU's løndirektiv er endnu et ufordelagtigt skridt i den gale retning, hvis vi ønsker et mere socialt Europa, mener Steen Gade og Søren Keldorff. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alt for mange lønmodtagere i Europa får i dag en for lav løn. Det er den nuværende kommission enig i, og den har derfor allerede i oktober 2020 fremlagt et forslag til direktiv om passende lønninger.

Forslagets formål er at fremme kollektive forhandlinger om løn, samt at lande med lovbestemt mindsteløn skal gennemføre et tjek af, om mindstelønnen er rimelig.

Det har aldrig været EU-Kommissionens intention at påtvinge Danmark eller andre lande en lovbestemt minimumsløn

Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Det vil sige, at løn bedst fastsættes ved kollektive forhandlinger, og at lande, hvor under 70 procent er dækket af overenskomster, skal udarbejde handleplaner for at forøge andelen, der har overenskomst.

Det er nærmest overset her i landet, hvor næsten alle partier og arbejdsmarkedsorganisationer har vendt sig mod forslaget. Man frygter, at der skabes rettigheder, hvorefter EU-Domstolen vil pålægge Danmark at lave lovbestemt løn.

I den sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at det danske beskæftigelsesministerium vurderer, at Det Europæiske Råds kompromistekst ikke vil få umiddelbare konsekvenser for reguleringen af den danske arbejdsmarkedsmodel.

Ingen tvangsintentioner

I Det Europæiske Råds kompromistekst lægges der ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke op til at give lønmodtagere ret til mindsteløn, hverken ved lov eller overenskomst.

Det har aldrig været EU-Kommissionens intention at påtvinge Danmark eller andre lande en lovbestemt minimumsløn, men nu konstaterer Beskæftigelsesministeriet, at direktivforslaget i rådets tekst har karakter af et rammedirektiv samt understreger, at direktivet ikke giver nye rettigheder.

Disse præciseringer vurderes at minimere risikoen for, at den danske model indirekte udfordres på et senere tidspunkt gennem EU-Domstolens fortolkning.

For at citere regeringen: "På det foreliggende grundlag vurderes Rådets kompromistekst ikke at få umiddelbare konsekvenser for reguleringen af den danske arbejdsmarkedsmodel".

Forslaget er således langt fra en trussel mod den danske model. Vi tror tværtimod, at det med politisk vilje kan blive et nyttigt redskab for udbredelsen af kollektive aftaler i EU – altså en udbredelse af den danske model. Forslaget kan blive et værktøj til at mindske antallet af de alt for mange arbejdende fattige i Europa.

Respekt for selvbestemmelse

Det bliver understreget igen og igen, at der er fuld respekt for nationale systemer, national kompetence, arbejdsmarkedets parters autonomi og frihed til at indgå overenskomster

Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Forslaget opstiller en ramme, som medlemsstaterne skal udfylde, og det bliver understreget igen og igen, at der er fuld respekt for nationale systemer, national kompetence, arbejdsmarkedets parters autonomi og frihed til at indgå overenskomster. Formuleringer, som EU-Domstolen vil være bundet af.

De øvrige nordiske lande med stor tradition for kollektive forhandlinger har valgt at stemme ja i rådet. Alligevel bakker et næsten enigt folketing regeringen op om, at Danmark har stemt nej til forslaget.

Det er uforståeligt for os, når vi har læst regeringens egen analyse af forslaget, hvor det eneste "argument" er, at "det kan imidlertid aldrig med fuldstændig sikkerhed udelukkes, at uklarheder i det endelig direktiv kan føre til afgørelse fra EU-Domstolen, der kan berøre den danske arbejdsmarkedsmodel".

Det er vel nok det tyndeste argument, som man kan forestille sig. Danmark fik placeret sig forkert, da det handlede om barselsorlov til mænd. Her ser det desværre igen ud til, at vi er på vej i gal retning. I hvert fald, hvis vi ønsker et mere socialt Europa.

-----

Nyt Europa har forskellige holdninger til direktivforslaget om passende lønninger i EU. Indlæget er udtryk for Søren Keldorffs og Steen Gades holdning.

Læs også

Omtalte personer

Steen Gade

Formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål, foredragsholder, skribent
Lærer (Herning Seminarium 1969)

Søren Keldorff

Bestyrelsesmedlem, Nyt Europa

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser