EU sætter nyt mål for energibesparelser

AFTALE: Med en ny aftale har EU nu også fået et mål for energieffektivitet i 2030. Målet på 32,5 procent deler aktørerne.

EU kunne godt skrue op for ambitionerne, når det kommer det energibesparelser, mener Dansk Byggeri.
EU kunne godt skrue op for ambitionerne, når det kommer det energibesparelser, mener Dansk Byggeri.Foto: Colourbox
Kasper Kaasgaard

Tirsdag aften lykkedes det.

Forhandlerne blev enige om at opdatere EU's energieffektivitetsdirektiv, så man nu stiler efter et mål på 32,5 procent i 2030.

Det er endnu småt med detaljer om aftalen, men det lader til at blive en ikke-bindende mål. Kravene til de enkelte lande bliver en årlig besparelse på 0,8 procent, hvor det hidtidige direktiv krævede 1,5 procent. I modsætning til tidligere skal det dog være 0,8 procent reelle energibesparelser, hvor landene i det gamle direktiv kunne medregne en række andre initiativer.

EU's klimakommissær, Miguel Arias Cañete, glæder sig over aftalen.

Fleksibilitet er godt, men det kan desværre give lande, som for eksempel Danmark, en mulighed for at slække på ambitionerne.

Camilla Damsø Pedersen
Chefkonsulent, Dansk Byggeri

"Det er et stort skridt for Europas energiuafhængighed. Store dele af vores udgifter til fossile brændsler bliver nu i stedet investeret i mere effektive bygninger, produktion og transport. Det nye mål på 32,5 procent vil booste konkurrenceevnen, skabe job, give lavere energiregninger, hjælpe i kampen mod energifattigdom og forbedre luftkvaliteten," siger han i en pressemeddelelse.

Splittet branche
Hos Dansk Byggeri er det til gengæld småt med begejstringen. Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen kalder aftalen uambitiøs.

"Nu mangler vi stadig at se den endelige direktivtekst, men det er ærgerligt, at EU ikke holder fast i, at alle EU-lande skal gennemføre energibesparelser på 1,5 procent hvert år. Nu må vi afvente og se, om der stadig er meget vide rammer for, hvad der tæller som energibesparelser. Fleksibilitet er godt, men det kan desværre give lande, som for eksempel Danmark, en mulighed for at slække på ambitionerne," siger hun i en pressemeddelelse.

Branchedirektør i DI, Troels Ranis, er anderledes positiv.

"Et mål på 32,5 procent er ambitiøst. Og der er aftalt en mulighed for at øge det allerede fra 2023. Nu skal landene sørge for at implementere direktivet. Vi anbefaler, at vi herhjemme beslutter os for en markant indsats for både industrien og bygningerne," siger han i sin pressemeddelelse.

Ligesom det nyligt vedtagne VE-direktiv er der nemlig en indbygget klausul om, at parterne skal genbesøge aftalen om fem år med henblik på eventuelt at hæve målsætningen.

Grøn kritik
Et mål på 32,5 procent er højere end det oprindelige udspil, men lavere end Europa-Parlamentets ønske om 40 procent.

Undervejs i forhandlingerne tilbød medlemslandene et lavere, men bindende mål eller et højere ikke-bindende mål. Det blev altså den sidste af de to løsninger, dog med et lavere måltal, end der blev talt om.

Resultatet ærgrer Imke Lübbeke, chef for klima og energi ved WWF's Europakontor.

"Det lave, ikke-bindende mål for 2030 vil gå over i historien som en forpasset mulighed til trods for Europa-Parlamentet og flere progressive medlemslandes gode arbejde. Det udstikker en forkert retning i forhold til Parisaftalen, klimaindsats, renere luft og bedre job," siger hun i en pressemeddelelse.

Det står endnu ikke klart, hvad medlemslandene får lov at tælle med som energibesparelser i deres bestræbelser på at opfylde de nye mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Damsø Pedersen

Programchef, energi, bygninger og bæredygtighed, Concito
cand.techn.soc (Roskilde Uni. 2005)

Miguel Arias Cañete

Fhv. EU-kommissær for klima og energi (Alianza Popular, Spanien)
cand.jur. (Complutense Uni. 1974)

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

0:000:00