Omstillingspres styrker både grønne industrier og EU's sikkerhed

Spørgsmål om forsvar og støtte til Ukraine stod højt på dagsordenen, da EU-lederne 1. oktober samledes i København. Om tre uger, 23.–24. oktober, skal de diskutere klima og konkurrenceevne.

De spørgsmål hænger sammen. På grund af pengene, selvfølgelig.

EU-Kommissionens forslag til en ny flerårig finansiel ramme (MFF) indeholder en stor satsning på forsvarsindustrien, ligesom den indeholder milliarder af euro til grøn industri.

Budgetkampen truer omstillingen

Når det næste år bliver tid til kompromiser mellem budgetbevidste lande og andre, som ønsker meget landbrugstøtte, kan det være de grønne satsninger, der bliver skåret væk for at få råd til artilleri og fly.

Politikken bliver ikke god, hvis Ursula von der Leyen og medlemsstaternes regeringer blot tager eksisterende virksomheders ønsker og gør dem til deres egne forslag

Mats Engström

Lige nu er forsvar vigtigere for regeringerne, selvom der er klare sammenhænge mellem klimaforanstaltninger og sikkerhed.

Men det handler også om synet på industripolitik. Mange af EU's milliarder går nu til eksisterende virksomheder, så de kan producere flere kampvogne eller opnå reduktioner i klimaudledningen, som de allerede har lovet. 

Selvfølgelig er det vigtigt, at støtten er korrekt udformet. Men uanset om det handler om militær kapacitet eller grøn teknologi, er innovation af fremtidens løsninger mindst lige så afgørende på langt sigt.

Det er dårlig politik kun at lytte til virksomhederne

De eksisterende virksomheder vil også være vigtige i den sammenhæng. Men beslutningstagerne må tænke bredere og ikke kun lytte til brancheorganisationerne.

Det illustrerer miljøspørgsmålene klart. EU-Kommissionen ønsker med sit forslag "Clean Industrial Deal" at beskytte europæiske virksomheder, der har udviklet vedvarende energiteknologi.

Kommissionen ønsker med samme forslag at beskytte virksomheder, der ønsker at omstille sig fra kul. Ursula von der Leyen afholder møde efter møde med kemiindustrien, bilproducenter, batterivirksomheder og stålproducenter.

Det er ikke forkert at lytte til nutidens virksomheder, selvom Kommissionen burde invitere flere alternative stemmer, såsom fagforeninger og miljøorganisationer, ind i debatten.

Men politikken bliver ikke god, hvis Ursula von der Leyen og medlemsstaternes regeringer blot tager eksisterende virksomheders ønsker og gør dem til deres egne forslag.

Forenklinger truer miljøbeskyttelsen

Tværtimod er der brug for et omstillingspres i økonomien, som stimulerer innovation.

Kinesiske elbilsvirksomheders succes skyldes ikke kun store subsidier, men også, at staten har stillet krav om, at de skal sælge et vist antal af sådanne køretøjer, samtidig med at salget er blevet lettet ved eksempelvis at give elbiler bedre fremkommelighed i den tætte storbytrafik.

EU-lederne bør i stedet stille krav til de virksomheder, som ønsker at modtage den omfattende støtte, man nu overvejer.

Mats Engström

Nu er "forenkling" blevet et mantra i EU's miljøpolitik, efter en delvist hemmelig lobbykampagne fra europæiske brancheorganisationer.

Kommissionens forslag om blandt andet enklere kemikalieregler har allerede mødt kritik for at sænke beskyttelsesniveauet.

Snart vil miljøkommissær Jessica Roswall fremlægge flere sådanne forslag i en såkaldt "omnibus" for hele sit ansvarsområde.

Kravene er strømmet ind fra virksomheder og brancheorganisationer, som ønsker sig lempede krav til genanvendelse af batterier og reduktion af metan, svækkede miljøkonsekvensvurderinger, udsættelse af regler for emballage og så videre.

En afregulering af EU's miljøpolitik vil være farlig – ikke kun for naturen og vores sundhed, men også fordi den vil mindske det innovationspres, som har gjort europæiske virksomheder førende inden for mange grønne teknologier. Det forstår ambitiøse virksomheder, som EU-lederne bør lytte til.

Stil krav og beting støtte

Det er overraskende, at Danmark, som i så lang tid har været frontløber i EU's miljøarbejde, samtidig presser på for omfattende "forenklinger" uden tilstrækkelige garantier for bevarede beskyttelsesniveauer.

EU-lederne bør i stedet stille krav til de virksomheder, som ønsker at modtage den omfattende støtte, man nu overvejer.

På samme måde bør EU-lederne være mere hårde over for forsvarsindustrien. Det territoriale tankesæt mellem for eksempel franske og tyske virksomheder duer ikke.

Den proces, der for over 25 år siden blev sat i gang for at kortlægge Europas behov, må nu føre til bindende krav til industrien – som en forudsætning for de enorme gevinster, virksomhederne står til at høste.

Det danske formandskab har mange opgaver. At fremhæve værdien af omstillingspres og understrege sammenhængen mellem klima og sikkerhed er blandt de vigtigste.

Denne artikel er bearbejdet og oversat fra Altinget Sverige