Debat

Professor: Nu affyres de europæiske bazookaer for at redde økonomien

DEBAT: Den Europæiske Centralbank og en række EU-lande har efter lidt nøl sat alt ind på at redde europæisk økonomi ud af coronakrisen, skriver Peter Nedergaard.

Den Europæiske Centralbanks præsident, Christine Lagarde, har sammen med en række EU-lande taget det store økonomiske skyts frem i kampen mod corona, skriver Peter Nedergaard.
Den Europæiske Centralbanks præsident, Christine Lagarde, har sammen med en række EU-lande taget det store økonomiske skyts frem i kampen mod corona, skriver Peter Nedergaard.Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Nedergaard
Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Coronavirus-pandemien forventes at få store konsekvenser for europæisk økonomi.

Mange forventer et fald i bruttonationalproduktet (BNP) i 2020 og også stigende arbejdsløshed. For at undgå, at konsekvensen bliver en dyb økonomisk depression, har Den Europæiske Centralbank (ECB) og en række EU-lande taget det store skyts frem.

Man sender simpelthen en regn af økonomiske bazooka-raketter afsted for at holde depressionen for døren. Det kunne godt være sket før, men i den forløbne uge kom det så. Sidst på ugen meldte EU’s største økonomi i form af Tyskland sig også på banen, selv om netop dette land har været tøvende med at gennemføre dyre hjælpepakker.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ingen øvre grænse
ECB har proklameret, at man vil indlede et program for opkøb af obligationer for at holde renten nede. I resten af 2020 vil man anvende op til 750 milliarder euro oven i det opkøbsprogram, som allerede er i gang. Især vil man opkøbe italienske og græske statsobligationer, hvor der har været stigende renter, siden corona-pandemien begyndte.

ECB-chefen, Christine Lagarde, sagde i anledningen af programmet, at der ”ikke vil være nogen øvre grænse” (”no limit”) med hensyn til, hvor meget man i sidste ende vil anvende for at redde euroen og europæisk økonomi. Hermed siger hun med andre ord det samme, som tidligere ECB-chef, Mario Draghi, sagde under finanskrisen, hvor han udtalte, at ECB ville gøre ”whatever it takes” (”hvad end der skal til”) for at redde euroen.

Det er afgørende for virkningen, at alle lande melder sig på banen, da en samlet indsat naturligvis har større effekt, fordi de europæiske landes økonomier er så tæt sammenvævede, som de er.

Peter Nedergaard
Professor i statskundskab

ECB’s pengepolitiske bazooka-angreb for at undgå depressionen er den største pengeindsprøjtning i eurozonens økonomi siden den globale finanskrise i 2008-2009.

Alle skal melde sig på banen
Også de enkelte EU-lande har i den forløbne uge iværksat initiativer, som skal hjælpe virksomhederne og de ansatte gennem den økonomiske krise, således at man undgår økonomisk nedsmeltning.

Det er afgørende for virkningen, at alle lande melder sig på banen, da en samlet indsat naturligvis har større effekt, fordi de europæiske landes økonomier er så tæt sammenvævede, som de er.

I den forløbne uge har Østrig, Portugal, Grækenland og Danmark – blot for at nævne nogle eksempler – vedtaget store hjælpepakker. Østrig har afsat 38 milliarder euro (svarende til 9,5 procent af BNP) til en hjælpepakke med 9 milliarder euro til statsgarantier til virksomhederne, 15 milliarder euro i direkte statsstøtte og 10 milliarder euro til udsættelse eller suspension af skattebetalinger.

Portugal har vedtaget en hjælpepakke på 9,2 milliarder euro, hvilket svarer til 4,3 procent af BNP, mens Grækenland har vedtaget en pakke til 3,8 milliarder euro svarende til 2,0 procent af BNP.

Stor dansk hjælpepakke 
Endelig har også Danmark vedtaget en meget stor hjælpepakke med lønkompensation, lånegarantier, udskudt moms og så videre. Den finanspolitiske lettelse i pakken er på 56 milliarder kroner (2,4 procent af BNP), mens kreditterne til virksomhederne kan løbe op i 225 milliarder kroner (det vil sige op til 9,8 procent af BNP).

Den danske hjælpepakke er meget stor i en europæisk sammenhæng. Det meget ansete amerikanske tidsskrift, The Atlantic, har i den forløbne uge haft en stort opsat artikel på med overskriften ”Denmark’s Idea Could Help the World Avoid a Great Depression” (”Denmarks idé kan hjælpe verden med at undgå en stor depression”).

I artiklen konstateres det, at ”Denmark has gone big – very, very big – to defeat the unprecedented challenge of the coronavirus” (”Danmark har taget et stort – meget, meget stort – skridt for at bekæmpe den uforudsete udfordring, som coronavirussen er”).

De store EU-lande
Ud over de mindre EU-lande er det naturligvis langt vigtigere, hvad de større EU-lande har gjort. Spanien har vedtaget en hjælpepakke til 117 milliarder euro – 9 procent af BNP – med 100 milliarder euro i statsgarantier og 17 milliarder euro i direkte støtte.

Frankrig har også vedtaget en foreløbig hjælpepakke på 45 milliarder euro, men den kan sagtens blive større, for præsident Emmanuel Macron har sagt, at man vil undgå den økonomisk depression ”whatever it costs” (”hvad end det koster”), hvilket naturligvis ligesom Lagardes ord er en reference til Draghis ord under finanskrisen.

Endelig har Tyskland efter nogen tøven i slutningen af sidste uge vedtaget en stor hjælpepakke og herunder også en ekstra finanslov med nye bevillinger, som skal hjælpe virksomheder med kreditter og tilskud på i alt op til 150 milliarder euro (svarende til 4,5 procent af BNP).

Den tyske hjælpepakke er den største, hvilket naturligvis afspejler, at Tyskland er EU’s største økonomi. Det er også grunden til, at den er vigtigst. Uden den ville det have set sort ud med hensyn til at få de dybt integrerede europæiske økonomier holdt fri af den økonomiske depression.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Nedergaard

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, forfatter & debattør
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1985), ph.d. (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00