R, ALT og SF: Kloden har brug for en stærk klimafløj

KRONIK: EU-midler bruges stadig til at støtte forurening og et landbrug, der producerer imod klima- og miljøhensyn. Kampen for klimaet må dog aldrig bliver for de få, og derfor er det helt nødvendigt at have den sociale og økonomiske balance med, skriver Rasmus Nordqvist, Karen Melchior og Kira Marie Peter-Hansen.

Af Rasmus Nordqvist (ALT), Karen Melchior (R) og Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Kandidater til Europa-Parlamentsvalget

2,7 procent mere. Så meget er det globale CO2-udslip vokset med i 2018. Det kan lyde af lidt, men for vores klode er det et alt for højt tal. Faktisk svarer det til 1 milliard tons CO2 mere, og ikke mindre, som vi har udledt.

FN's panel af klimaeksperter har netop igen fastslået, at vores globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis vi stadig skal have en chance for at bremse temperaturstigningerne ved 1,5 grad.

For at nå målet indebærer det, at udledningerne skal reduceres med mindst fem procent hvert år. Med en aktuel stigningstakt på omkring 2,7 procent er der altså grund til bekymring og nok at tage fat om.

Kloden har brug for en stærk klimafløj
Det er afgørende med internationale og forpligtende aftaler på klimaområdet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen. Det er ikke nok, at vi hver især handler og tager ansvar gennem vores indkøbskurv. Hvis vi vil bremse temperaturstigningerne, kræver det mod og politikere, der viser politisk ansvar og stiller sig på klodens side.

Når vi har et konservativt flertal i EU, får vi dog ikke taget de nødvendige opgør med den sorte industri og sikret den grønne omstilling i tide.

Det er desværre også en generel tendens, vi ser hos de nationale regeringer. Der er mange flotte ord, men sjældent særlig meget handling. Her har man ofte mere travlt med at forsvare udledningerne fra landbruget, transportsektoren eller andre forurenende sektorer i stedet for at begynde at løse udfordringerne.

Stod det til os, er der især tre områder, hvor vi med et grønt flertal kan gøre meget mere, end vi gør i dag.

Flyindustrien skal klimakompensere
Målet skal være, at den grønneste rejse altid er den billigste. Prisen på transporten skal derfor afspejle klimabelastningen, og vi skal sikre, at det bliver lettere og billigere at transportere sig rundt på klimavenlige måder.

EU-midler bruges stadig til at støtte forurening og lader olie, kul og gas ødelægge vores klima. Der skal laves om i støtteordningerne, så Europa bliver verdensmester i transport uden drivhusgasser. Vi skal støtte grøn omstilling, ikke sort energi.

Hvis ikke vi handler, så vil CO2-udledningen fra fly stige med mere end 50 procent over de næste 15 år. Når det samtidig er billigere at flyve til Barcelona end at tage toget til Odense eller Aarhus fra København, er der noget galt. Selvom det kan lyde dejligt med billige flybilletter, er det et bevis på, at princippet om, at forureneren betaler, er sat ud af spil.

Problemet er, at flytransporten, modsat resten af transportsektoren, er fritaget fra at kompensere for deres enorme klimabelastning, selvom de er den mest klimatunge transportform. Det skal ændres, så mere grøn transport, såsom tog, bus eller elbiler, fremmes og gøres til de billigste løsninger. Det er derfor nødvendigt med en CO2-afgift på flybrændstof i EU, og vi skal se på at gøre det attraktivt for flybranchen at skubbe den grønne omstilling frem – ikke tilbage.

Sverige, Norge og Tyskland har allerede taget skridtet og sikret, at forureneren betaler. Vi skal gå samme vej i Danmark og indføre en klimaafgift på flyrejser allerede nu, mens vi arbejder for det samme i EU og siden hen i hele verden.

Derudover skal vi investere i grønne transportformer. Vi skal sikre, at man som europæer kan transportere sig på tværs af landegrænser på en bæredygtig måde, og derfor skal vi investere markant i vores tognet, så togene på både hastighed, pris og bæredygtighed kan blive et reelt alternativ til lufttransporten.

En grøn og cirkulær økonomi i EU
Europa er et af verdens største og mest attraktive markeder, og derfor kan vi gøre utrolig meget for at fremme en bæredygtig og grøn produktion. Desværre bliver den grønne dagsorden ofte underprioriteret, når vi laver handelsaftaler og udbygger det indre marked i EU.

Vi kæmper, for at det skal være nemmere at stille krav til produkters miljømæssige standarder, sådan at vi trækker mindre på klodens knappe ressourcer. Vi skal sikre, at produkter holder længere, og at langt flere materialer bliver genanvendt.

Vi lever desværre i en ‘brug og smid væk’-kultur, hvor telefoner, computere og anden elektronik udskiftes med jævne mellemrum, og hvor produkternes holdbarhed er påfaldende tæt på den toårige reklamationsret. Man skulle ellers tro, at de store produktionsvirksomheder i den teknologiske tidsalder godt kunne producere varer, der holder i mere end to år.

Selvfølgelig kan producenterne også godt det, men åbenbart ikke af egen fri vilje, og derfor kræver det, at vi som samfund stiller bæredygtighedskrav til branchen om det.

I EU har vi to år som minimum for produkters garantiperiode, men i Finland og Storbritannien er der ingen absolut frist for, indtil hvornår man kan reklamere over fejl på en vare. Norge har valgt at udvide til en femårig garanti for langvarige forbrugsgoder. Det er lovgivning, vi bør efterligne i Danmark, og vi skal på europæisk plan arbejde for, at vi stiller højere fælles krav til produkters holdbarhed.

Landbruget skal med i den grønne omstilling
Landbruget står for op mod en fjerdedel af vores klimaforurening, og derfor skal landbruget omstilles i Danmark, Europa og på verdensplan. Det er på høje tid, at vi stiller grønne krav til landbruget og støtter de landbrug, der ønsker at omlægge sig til en grøn produktion eller overgå til natur.

Tre mål for dansk landbrug må derfor være at minimere andelen af landbrugsjord, mindske kødproduktionen og sikre, at importen af udenlandsk foder tager hensyn til miljøet og naturen.

Danmark er det land i Europa, som har mest opdyrket land, og hvis man ser på et Danmarkskort, er cirka 60 procent af vores land dækket af landbrugsjord. Vi har brug for at omlægge en større del af vores landbrug til natur, skov og græsarealer til gavn for både vores miljø og biodiversitet.

For at støtte op om en omlægning fra landbrug til natur skal vi på europæisk plan omlægge landbrugsstøtten, så den i langt højere grad går til landbrug, der producerer klima- og miljøvenligt, og som får genoprettet natur, modsat i dag, hvor landbrugsstøtten ikke tager højde for klimabelastningen 

Vi kan, hvis vi vil
Al forurening, uagtet om den kommer fra landbruget, produktionen eller flytransporten, bør afspejles i prisen. Det er ret og rimeligt. Kampen for klimaet må dog aldrig blive for de få, og derfor er det helt nødvendigt at have den sociale og økonomiske balance med.

"De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie," skrev FN’s klimapanel i deres seneste rapport. Rapporten fastslår, at det vil kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger inden for landbrug, energi, industri og transport, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grad.

Desværre bliver international klimapolitik alt for ofte negligeret til løse håndtryk og hensigtserklæringer. Kloden har dog ikke brug for pæne ord, men konkret handling og en stærk klimafløj. Derfor er det også så vigtigt, at vi står sammen. Politikere, erhvervsliv og borgere på tværs af landegrænser har løsningerne.

Vi tror på, at vi kan, hvis vi vil, og hvis vi står sammen. Gør du?

Forrige artikel Rådgiver: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland Rådgiver: Her er 10 grunde til at normalisere forholdet til Rusland Næste artikel EL: Kampen om Europas fremtid overskygger alt EL: Kampen om Europas fremtid overskygger alt