Debat

Rådet for Grøn Omstilling: EU’s klimapakke kalder på højere ambitioner

EU's klimapakke gør det markant lettere at være elbilist i hele Europa og sender samtidig klare signaler til den tunge transport. Men målene for den internationale transport lader meget tilbage at ønske, skriver Jeppe Juul og Daria Rivin.

EU-Kommissionen vil stille krav til, at medlemsstaterne skal opstille en vis andel ladestandere for hver elbil, der sælges.
EU-Kommissionen vil stille krav til, at medlemsstaterne skal opstille en vis andel ladestandere for hver elbil, der sælges.Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Daria Rivin
Jeppe Juul
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Midt i sommerferien fik vi EU-Kommissionens længe ventede klimapakke, 'Fit for 55', der skal sikre, at EU når målet om at reducere klimabelastningen med 55 procent i 2030. En væsentlig del af pakken vedrører grøn omstilling af transportsektoren.

Tema: EU's klimapakke

I sommerferien præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til den store klimapakke ‘Fit for 55’, der skal bringe unionen i mål med 55 procents CO2-reduktion i 2030. Forude venter bl.a. forhandlinger om den foreslåede klimatold og fordelingen af klimareduktions-”byrden” mellem sektorer og EU-lande.  

Men er ambitionsniveauet højt nok? Kan Danmark være tilfreds? Og hvordan fordeles klimareduktionerne retfærdigt? 

Panelet er:

  • Jeppe Juul og Daria Rivin, Rådet for Grøn Omstilling
  • Connie Hedegaard
  • Linea Søgaard-Lidell (V), MEP
  • Christel Schaldemose (S), MEP
  • Jørgen Elmeskov, Klimarådet
  • Louis Funder, Dansk Industri i USA
  • Tænketanken Europa

Klimahandling i EU gør det nemmere at nå de danske mål, og på nogen områder er det en direkte forudsætning for omstillingen, også i Danmark.

Vejtransporten er så småt på vej
Vigtigst i forhold til lette køretøjer er, at EU-Kommissionen foreslog et forbud mod salg af nye fossile vare- og personbiler i EU fra 2035. Det er et banebrydende og skarpt signal til resten af verden og forbrugerne i EU. Til gengæld er der brug for en voldsom opstramning af CO2-kravene mellem 2025 og 2030 samt separate mål for salg af el-varebiler for bedst og hurtigst muligt at lave en glidende overgang til el-køretøjer og nedbringe CO2-udledningen.

Hvis ikke CO2-kravene bliver opstrammet, vil det kunne aflæses i det manglende udbud og salg af elbiler og el-varebiler. Med strammere krav bliver det også nemmere at nå det danske mål om stop for benzin- og dieselbiler i 2030, og det bliver nemmere for de transportvirksomheder, der gerne vil omstille til el-varebiler.

I forhold til lastbiler er det væsentligste bidrag, at Kommissionen vil sikre separat ladeinfrastruktur til el-lastbiler på hovedvejnettet i EU allerede inden 2025, med en kraftig udbygning frem mod 2030. Dette er ret afgørende for at sikre et hurtigt skift fra diesel til el-lastbiler – ikke kun for de lastbiler, der kører korte distancer, men også dem der kører langt gennem hele Europa.

Samtidig er det et klart signal til danske vognmænd om, hvilke drivmidler der bør satses på, da der er opstillet konkrete mål for opstilling af el-ladestandere og brint, men ikke for gastankanlæg.

Øget brug af biobrændstof i EU til fly, skibe og vejtransport vil øge rovdriften på bioressourcer i hele verden.

Daria Rivin og Jeppe Juul
Rådgivere, Klima og Miljø, Rådet for Grøn Omstilling

Med samme forslag vil EU-Kommissionen også sikre en ganske betydelig ladeinfrastruktur til personbiler, hvor der både stilles krav om ladestandere på de europæiske hovedveje, men også om, at medlemsstaterne skal opstille en vis andel ladestandere for hver elbil, der sælges. Det betyder også, at det bliver markant nemmere at være elbilist på ferie i Europa, uanset hvor man kører hen.

En sløv start for fly og skibe
Fly og skibe har i høj grad undgået regulering, der skal nedbringe deres klimabelastning. Blandt andet fordi de internationale transportemissioner i princippet forvaltes af FN’s Fly og Søfartsorganisationer (ICAO og IMO). Disse organisationer har været tæt på handlingslammede, hvorfor fly og skibes klimabelastning er steget uhindret.

Derfor er det også glædeligt at EU-Kommissionen foreslår, at søfartens klimabelastning skal medtages under EU's kvotehandelssystem, mens det er helt uforståeligt, at luftfarten stadig ikke skal betale for de internationale emissioner. Til gengæld foreslås det langt om længe at påbegynde beskatning af flybrændstof.

Som noget nyt vil EU også stille krav til de brændstoffer, fly og skibe bruger. Desværre er kravet om at fly i EU skal bruge 0,7 procent elektrofuels (e-Kerosen) i 2030 ekstremt uambitiøst, sammenlignet med forslaget fra Klimapartnerskabet for Luftfart i Danmark om 30 procent iblanding. Dermed har det lange udsigter for forbrugere, der vil flyve grønt, får mulighed for at gøre det i EU.

For skibe foreslås det, at man reelt omstiller fra fossil olie til fossil gas, hvilket er helt meningsløst. Det understøtter på ingen måde de store danske projekter, der vil levere fremtidens brændstof, e-Ammoniak, til verdens skibe.

Al vedvarende er ikke god energi
EU-Kommissionen har foreslået at hæve andelen af vedvarende energi til transport således, at 13 procent af transportsektorens CO2-udledning fortrænges, herunder ved brug af biobrændstoffer.

På papiret lyder det som en god ide, men de sidste ti års brug af biobrændstoffer har vist det modsatte. Øget brug af biobrændstof i EU til fly, skibe og vejtransport vil øge rovdriften på bioressourcer i hele verden og være med til at udhule den reelle klimaeffekt af reguleringen.

For skibe foreslås det, at man reelt omstiller fra fossil olie til fossil gas, hvilket er helt meningsløst.

Daria Rivin og Jeppe Juul
Rådgivere, Klima og Miljø, Rådet for Grøn Omstilling

Der er derfor brug for i stedet at øge kravene til brug af grøn strøm og sætte mere realistiske og bæredygtige mål for biobrændstoffer, hvilket erhvervspolitisk også vil være mere fordelagtigt for Danmark.   

Brug for Danmark til at hæve ambitionerne
Samlet set er der mange gode fremskridt i forhold til vejtransporten, hvor vi begynder at kunne se frem til reelt at få emissionerne ned. Men ambitionerne har brug for at få et markant løft for samlet at holde emissionerne så lave som muligt, indtil klimabelastningen går i nul.

I forhold til den internationale transport er der taget de første spæde skridt, men hastigheden er sat så lavt, at det bliver svært at se, om omstillingen i det hele taget bevæger sig.

Derfor er der brug for, at et foregangsland som Danmark aktivt går ind og arbejder for at hæve ambitionerne og sænke klimabelastningen i Europa.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00