Radikale: Nationalisme truer den europæiske frihed

DEBAT: Udfordringer i Europa løses ikke med grænsebomme og nationalisme. Samarbejdet og kompromiserne i Europa er nødvendige for at sikre åbne og demokratiske samfund, som tager hensyn til og behandler mindretal respektfuldt, mener Radikale Venstre.

Af Morten Østergaard (R), Sigrid Friis Proschowsky (R) og Morten Helveg Petersen (R)
Hhv. politisk leder, Radikale Venstre, formand, Radikal Ungdom og spidskandidat til EP19 og MEP

Ligesom Danmark står Europa over for et valg. Hvilken vej vil vi følge ind i fremtiden?

Vil vi åbne døren med samme appetit og mod som generationerne før os. Tage hånd om hinanden og vores fæl­les­skab.

Stå fast på vores grundlæggende værdier, når andre bøjer af og slår op i banen.

Finde rigtige løsninger på de virkelige problemer, som borgerne oplever i Danmark og overalt i Europa. Og løfte blik­ket mod verden på den anden side af Kruså.

Eller vælger vi at gå ned ad en anden vej?

Hvor vi holder andre ude og os selv inde bag grænsebomme, meterhøje pigtrådshegn og Trump-mure.

Hvor vi siger nej til internationalt samarbejde. Nej til at hjælpe mennesker i nød. Nej til at bremse klimaforandringer og flygtningestrømme sam­men. Nej til Europa.

Kompromisser er ikke dårlige
I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl. Vi er Danmarks internationale parti.

Når vi ønsker en ny retning for Danmark, indebærer det også en tættere relation til vores naboer og bedste venner i Europa.

Europa står for demokrati og retfærdighed. Kompromiser er ikke dårlige og grimme. Det er en måde at finde løsninger på.

Dermed også sagt, at de, der har problemer med kompromiser, de har problemer med demokratiet. Danmark er ingen ø. Og derfor er det så vigtigt, at vi samarbejder og lytter.

Vi kan ikke selv forhindre, at millioner af afrikanere forlader deres hjem og søger mod Europa.

Migranterne forsvinder ikke, bare fordi Kristian Thulesen Dahl snitter en grænsebom, Inger Støjberg bager en kage, eller Mette Frederiksen bryder med det ærkesocialdemokratiske princip om at hjælpe verdens svageste, kvoteflygtningene.  

Verden har brug for et samlet Europa
Det er naivt at tro, at vi kan undvære et stærkt europæisk samarbejde i den verden, vi lever i.

Det europæiske samarbejde har aldrig haft større brug for os. Vi har aldrig haft større glæde af det.

Og verden har aldrig haft mere brug for et stærkere og mere samlet Europa, som løfter hagen og påtager sig et større ansvar i verden. Med selvtillid og med respekt for de værdier, som har gjort vores fællesskab til det mest succesfulde i verdenshistorien.

Paris-aftalen er ikke nok, klimaforandringerne buldrer derudaf. I årets første elleve måneder har mere end 2000 flygtninge og migranter mistet livet i forsøget på at krydse Middelhavet.

Stor­ban­ker og advokathuse har medvirket aktivt til økonomisk svindel i milliardklassen på tværs af landegrænser.

Tech-giganter har misbrugt deres konkurrencesituation, og skattely er blevet et hverdagsbegreb. Og vi lever med truslen om international terrorisme hver eneste dag.

Illiberale kræfter udfordrer Europa
Lader vi højrenationalisterne sætte kursen, når vi skal løse disse kardinaludfordringer, får det fatale konse­kven­ser.

Allerede nu bliver Europa udfordret af illiberale kræfter, og vi har set, hvad de kommer med. De autoritære, nationalistiske og populistiske bevægelser i EU er i fuld sving med at underminere åben­he­den, pluralismen og tolerancen i hjertet af vores Europa, dit Europa.

Med ungarske Viktor Orban som primus motor træder de fundamentale liberale værdier under fode.

De hævder at beskytte vores friheder ved at begrænse dem. De hævder at øge sikkerheden, men skaber i stedet usikkerhed. De ønsker at fastlåse vores samfund i et jerngreb, ikke at frigøre dem.

Det er den sikre vej til, at Europa falder fra hinanden. Og så er det helt og aldeles slut med at leve i et åbent og demokratisk samfund, hvor et flertal tager hensyn og behandler mindretal respektfuldt og omvendt.

Så er selve friheden og sikkerheden på spil. Det går ikke.

Tør vi i stedet række ud til vores venner og kæmpe de kampe sam­­­men, vi aldrig vinder alene, og finde rigtige løsninger på virkelighedens problemer.

Ja, så kan vi gi­ve et tryggere og et friere Europa videre til vores børn. Hvor vi også giver hinanden mulighed for at gøre en forskel for klimaet og den grønne om­stilling.

Vi er patrioter
Vi har netop passeret 100-året for afslutningen på første verdenskrig. En krig, der blev startet på ulmende, nationalistiske gløder, og som på blot 4 år kostede omtrent 20 millioner soldater og civile livet.

I forbindelse med markeringen i Frankrig, advarede Præsident Emmanuel Macron netop mod den usunde nationalisme, som i disse år bølger rundt omkring i Europa fra Italien til Holland, fra Ungarn til Polen og på tværs af Tyskland og op til os i Danmark. Repræsenteret stærkest ved Dansk Folkeparti.

Men den har desværre også klangbund i både regeringen og i oppositionens største parti. Og man skal ikke forveksle nationalisme med patriotisme, sagde Macron:

"Patriotisme er det stik modsatte af nationalisme. Nationalisme er et forræderi mod patriotisme. Ved at sætte egne interesser først, uden hensyn til andre, udslettes det dyrebareste for en nation, det som holder nationen i live: (nemlig) dens moralske værdier."

Ruinerne og læren fra Første og Anden Verdenskrig skabte vores Europa. I det fællesskab er vi patrioter, og vi sælger ikke ud af vores værdier. Vores Europas er fremdeles et levende monument over, hvad vi får, når vi står sammen: frihed, lighed, velstand. 

Der er stadig en følelse af desillusion mange steder i Europa. Og det skal vi gøre noget ved.

Men vi kan ikke vende tilbage til det, der splittede Europa i det forrige århundrede, til nationalismen. Den er ikke svaret.

Bekymringerne skal vendes til tillid
Man er hverken idiot eller uoplyst, hvis man ikke kan se sammenhængen i en verden, som man oplever som stadig mere usammenhængende.

Ligesom det er fuldstændig forståeligt at være bekymret for sit job i en global økonomi. For sit hus og hjem. Og for at ens børn fratages muligheder frem i livet, som man ellers har taget for givet i år og dag.

Vi, der vil Europa, er nødt til at forstå, at mange mennesker oplever det europæiske som et løfte, der aldrig er blevet indfriet.

Til dem skal vi række ud. Vi skal lytte til dem og kæmpe for at vinde deres tillid. Den opgave er lige så svær, som den er bunden.

Vejen frem er ikke at slå folk i hovedet med imaginære fremmedordbøger og statistiske tiårsoversigter.

Vi går sammen om at forny Europa
Vi, der vil forny Europa, skal også forny os selv. Og vi skal ikke gøre det alene.

I Radikale Venstre er vi gået sammen med vores europæiske søsterpartier, blandt andet Centerpartiet i Sverige, Ciudadanos i Spanien, D66 i Holland. Og med Macrons franske La République en Marche.

Og vi vil have civilsamfundene med. NGO'erne med, borgerne med. Vi vil forandring og fremgang i Europa. Vi er i gang med at skabe en reformistbevægelse frem imod europaparlamentsvalget til maj næste år.

Ingen af os ønsker at bevare det EU, vi kender i dag. Vi har hørt og forstået Brexit-resultatet meget klart.

Vi vil og skal være langt, langt mere inddragende og tættere forbundne med Europas borgere i forhold til at skabe rigtige løsninger på vores store, fælles og meget virkelige problemer.

Vi tager et skridt på vejen 26. november. Her er vi værter for en international konference om Europas fremtid. Med repræsentanter for Europas unge, Europas partier, danske studerende.

Vi skal debattere problemer og potentiale. Vores udgangspunkt er et stort JA til Europa. Uden forbehold.

Og vi tror på, at Europas bedste tid ligger foran os. Tør vi, kan vi. Fremad.

Forrige artikel EU-tænketank: Dansk forsvar skal ikke parkeres på sidelinjen EU-tænketank: Dansk forsvar skal ikke parkeres på sidelinjen Næste artikel Ny analyse fra elsektoren: Sådan bliver EU CO2-neutralt i 2050 Ny analyse fra elsektoren: Sådan bliver EU CO2-neutralt i 2050