Om  
Birthe Larsen
Liselotte Hohwy Stokholm
Peder Andersen

Her er medlemmerne af Fiskerikommissionen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn har udpeget den fiskerikommission, der skal komme med anbefalinger til udviklingen for dansk fiskeri. Se listen her.

Lars Barfoed er formand for Fiskerikommissionen, der begynder sit arbejde i efteråret 2022.
Lars Barfoed er formand for Fiskerikommissionen, der begynder sit arbejde i efteråret 2022.Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Mathilde Brieghel

Ti eksperter inden for fiskeri, fødevarer, iværksætteri, økonomi, økosystemer og klima skal rådgive fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) om retningen og udviklingen for dansk fiskeri i den såkaldte fiskerikommission.

Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Formanden for kommissionen er selvstændig politisk rådgiver og tidligere justitsminister Lars Barfoed (K). De øvrige medlemmer tæller en række professorer, en iværksætter og en direktør for en tænketank inden for den maritime sektor.

Formålet med Fiskerikommissionen er i følge ministeriet at undersøge, hvordan fiskeriet kan udvikle sig, så det har "størst mulig samfundsøkonomisk udbytte inden for de miljømæssige rammer", men samtidig "mindst mulig påvirkning af økosystem og klima", fremgår det af kommissoriet.

Beslutningen om at nedsætte en kommission kommer i kølvandet på Brexit, der efterlod et markant tab af danske fiskerikvoter.

Det forventes, at kommissionen udarbejder anbefalinger til udviklingen af både kystfiskeri, demersalt havgående fiskeri samt pelagisk- og industrifiskeri.

Kommissionen mødes første gang i efteråret 2022 og forventes at afslutte arbejdet inden udgangen af 2023.

Her er Fiskerikommissionen
  • Lars Barfoed (formand), selvstændig politisk rådgiver og fhv. justitsminister
  • Liselotte Hohwy Stokholm, direktør, Tænketanken Hav og tidligere CEO, Erhvervscenter København
  • Simon Jul, madiværksætter og komiker
  • Birthe Larsen, lektor i økonomi, Copenhagen Business School
  • Peder Andersen, professor emeritus i ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  • Poul Degnbol, fhv. ledende rådgiver, International Council for the Exploration of the Sea (ICES)
  • Troels Hegland, lektor i fiskeriforvaltning, Aalborg Universitet
  • Peter Grønkær, lektor i marinøkologi, Aarhus Universitet
  • Grethe Elisabeth Dinesen, seniorkonsulent i økosystembaseret fiskeriforvaltning, Danmarks Tekniske Universitet
  • Niels Buus Kristensen, forskningsleder, Transportøkonomisk Institutt, Oslo

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birthe Larsen

Lektor, ph.d, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen, Copenhagen Business School
Msc econ (London School of Economics, 1993), cand.polit (Københavns Uni., 1994), ph.d.polit (Københavns Uni., 1999)

Liselotte Hohwy Stokholm

Direktør, Tænketanken Hav
MBA (SDU og Handelshøjskolen i Århus 2011)

Peder Andersen

Professor emeritus, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., medlem af Fiskerikommissionen
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1979), lic.oecon. (1983)

0:000:00