Regeringen anser grundlovsproblem med nye EU-regler om terror på nettet for løst. Andre er ikke så sikre

Det er ikke nok, at der sidder en dansk myndighed og bare gummistempler. Der skal være mulighed for at sige nej.
Søren Søndergaard
EU-ordfører, Enhedslisten
BRUXELLES: Regeringen mener, at den har fundet en løsning på det grundlovsproblem, som nye regler om fjernelse af terrorrelateret indhold på nettet har været under mistanke for at skabe for Danmark.
Den nye EU-forordning, som faldt endelig på plads i december, forpligter de europæiske hostingtjenester til at fjerne indhold med opfordringer til terrorhandlinger, forherligelse af terror, hvervekampagner, bombemanualer eller andet terrorrelateret materiale på internettet inden for en time, også hvis henvendelsen kommer fra myndigheder i et andet EU-land.
Det er her, det såkaldte uskrevne grundlovsforbud kommer i spil. Det går på, at beføjelser, som danske myndigheder ellers har eneretten til at udøve på dansk jord, kan overlades til internationale myndigheder, som for eksempel EU. Men ikke til andre lande.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati



















