Rina Ronja Kari: Respekter, at et nej er et nej
DEBAT: EU-eliten og EU-glade politikere viser gang på gang, at de har svært ved at forstå et nej. Stemmer befolkningerne nej til mere EU, så bliver de spurgt igen kort efter. Forstå nu, at et nej er et nej, skriver Rina Ronja Kari.
Mikkel Bødker Olesen
RedaktionsassistentAf Rina Ronja Kari
Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Et nej er et nej.
Det gælder ved folkeafstemninger som for mange af livets andre forhold. Desværre har EU-eliten og de EU-glade politikere gang på gang vist, at de har rigtig svært ved at forstå netop det.
Det blev vi i sidste måned mindet om ved 25-året for den danske folkeafstemning om Edinburghtraktaten. Først skulle vi stemme om, hvorvidt vi ville være med til at omdanne det europæiske fællesmarked til den nye Europæiske Union med Danmarks indlemmelse i Amsterdamtraktaten.
Skriv til [email protected]
Det sagde vi nej til, da det ville betyde en markant suverænitetsafgivelse på en række områder.
Men så skulle vi bare stemme igen, mindre end et år efter.
Det er som om, at EU-politikernes demokratiske fernis krakelerer, hver gang befolkningerne rundt om i Europa formaster sig til at stemme imod og sige fra over for deres EU-projekt
Rina Ronja Kari
Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Der sagde danskerne så ja til Edingburghtraktaten, da vi samtidig fik de fire forbehold mod euroen, militæret, retspolitikken og unionsborgerskabet.
I 2000 skulle vi så stemme om euroen igen. Argumentet var, at nu var forbeholdet forældet. Sandheden var, at forbeholdet rigtig begyndte at virke, nemlig ved at vi holdt os ude af euroen. Danskerne sagde nej. Og i 2014 var det så retsforbeholdets tur. Danskerne sagde endnu engang nej.
Og nu taler Lars Løkke Rasmussen (V) så om, at tiden er inde til at afskaffe alle fire forbehold. Så sent som sidste uge viste en måling fra Altinget og Jyllands-Posten, at danskerne langt fra er med på den idé.
Italien og Storbritannien
Det er ikke kun i Danmark, at EU-politikerne har svært ved at respektere et nej. I Italien har vi for nylig set, hvordan befolkningen har stemt på partier, der blandt andet er stærkt kritiske over for EU og Italiens medlemskab af euroen.
Det fik i sidste uge den italienske præsident til at afvise forslaget til ny finansminister. Ikke fordi han havde gjort noget forkert, men alene fordi han er kritisk over for euroen, og præsidenten mente, at der ikke var plads til den slags holdninger på en vigtig post som finansminister.
Vi ser det også i Storbritannien, hvor stærke røster taler for en ny folkeafstemning. Når befolkningen sådan stemmer sig ud af EU, så må de stemme igen!
Respekter demokratiet
Det er som om, at EU-politikernes demokratiske fernis krakelerer, hver gang befolkningerne rundt om i Europa formaster sig til at stemme imod og sige fra over for deres EU-projekt.
Det er dybt bekymrende og dybt udemokratisk, og det er vigtigt at rejse en debat om.
I denne uge, hvor vi fejrer Grundlovens 169. fødselsdag, skal det fra min side lyder helt klart: Respekter demokratiet! Forsvar forbeholdene, og forstå, at et nej er nej.