Debat

S: EU-debatten mangler en klar socialdemokratisk stemme

DEBAT: Debatten om EU's fremtid har brug for en stærkere socialdemokratisk stemme. Peter Hummelgaard (S) giver her sine bud på partiets pejlemærker.

Foto: /ritzau/ Thomas Borberg
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Hummelgaard (S)
EU-ordfører

I denne uge er det 45 år siden, at Danmark ved en folkeafstemning stemte ja til Rom-traktaten og dermed stemte sig ind i EF. I år har vi også fejret 60-året for samme Rom-traktat. Dengang var Anden Verdenskrig i frisk erindring, så det var både et argument for og imod at tilslutte sig EF.

Tilhængere mente, at det ville sikre fred og stabilitet. Modstandere mente, at Tyskerne med tiden ville få for meget magt over Europa. Og så handlede valget til syvende og sidst mest om, at Danmark med medlemskab ville sikre sig den altafgørende adgang til at eksportere vores varer til resten af Europa, både lettere og billigere.

Et splittet Danmark
Afstemningen var kontroversiel og delte befolkningen. Spørgsmålet delte i særdeleshed Socialdemokratiet, hvor en fraktion, Socialdemokrater Mod EF, med Svend Auken og Ritt Bjerregaard i spidsen førte kampagne for et nej.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Danmark gik med. Heldigvis. I mellemtiden er EF blevet til EU. Projektet har da også været en succes. I mere end 70 år har der nu været fred mellem de samme europæiske lande, der ellers i århundreder har malet kontinentets grænsepæle rødt med europæernes blod. Samhandlen mellem de europæiske lande er vokset og vokset og har skabt en hidtil uset samlet velstand.

Men Europa er også krise. I mange kriser. Europa står overfor et hav af selvskabte og udefra skabte udfordringer, som de enkelte lande ganske enkelt ikke kan løse alene.

Europa står overfor et hav af selvskabte og udefra skabte udfordringer, som de enkelte lande ganske enkelt ikke kan løse alene.

Peter Hummelgaard
EU-ordfører, Socialdemokratiet

EU's mange vanskeligheder
Derfor er det også afgørende, at det kommende år bliver brugt på at reformere EU-samarbejdet og føre en politik, der reelt løser de underliggende årsager til Europas mange udfordringer. EU's mange kriser er ikke løste.

Unionen er i opbrud med medlemslande, der enten selv har forladt butikken eller bliver truet med at blive smidt ud.

Den økonomiske ulighed i de enkelte lande og mellem EU-landene er enorm. I nogle lande er man helt fri af den økonomiske krise – i andre lande har man permanent dobbeltcifrede arbejdsløshedstal. Antallet af "working poor" i EU stiger, mens bankøkonomerne på TV taler om, at opsvinget er tilbage.

Skattely, skattesvindel og skatteundvigelse skaber et enormt pres på finansieringen af velfærd i de enkelte medlemslande. Her har den fælles indsats alt for længe været for uambitiøs. Hertil kommer det ræs mod bunden på selskabsskatter og -afgifter, som medlemslandene længe har kørt mod hinanden.

EU's ydre grænser har siden efteråret 2015 mere eller mindre været brudt sammen. Flygtningestrømme fra Syrien, Irak og Afghanistan er nu blevet afløst af migranter fra især det vestlige Afrika.

Grænseoverskridende problemer
Oven i alle disse enorme udfordringer kommer grænseoverskridende udfordringer med at omstille sig og håndtere klimaudfordringerne, med den tiltagende grænseoverskridende kriminalitet, med reguleringen af den finansielle sektor og med at håndtere en verden med øget sikkerhedspolitisk ustabilitet.

Der er med andre ord brug for et stærkt EU, men det er ikke ligegyldigt hvilket EU.

Debatten om EU's fremtid bliver i disse år domineret af tre strømninger: værdiliberale føderalister, der ikke ser grænser for EU-integrationen, af markedsfundamentalister, der grundlæggende mener, at EU-samarbejdet skal reduceres til at handle om det indre marked uden tilsvarende beskyttelse for miljø, forbrugere, lønmodtagere med videre og af de nationalkonservative og dem, der mener, at løsningen på udfordringerne er at melde sig ud og stå alene.

Vi mangler et socialdemokratisk bud
Mellem disse tre positioner er der et kæmpe behov for en stærkere socialdemokratisk stemme i debatten om EU's fremtid.

For Socialdemokratiet bør de vigtigste pejlemærker i diskussionen om EU's fremtid være:

at EU er til for både at skabe bedre og mere samhandel, samtidig med at regulere markedskræfternes værste sider;

at EU’s indre marked ikke skaber et skadeligt pres mod bunden på løn- og arbejdsvilkår og aktivt kæmper mod social dumping;

at EU går forrest, ude som hjemme, i kampen for en bæredygtig økonomisk vækst - klimaforandringerne er en gigant-trussel, der kun vil accelerere vores social, økonomiske og politiske opbrud;

at EU finder fælles løsninger på de store grænseoverskridende problemer som migration, kriminalitet, terror og sikkerhed;

at EU skaber politiske løsninger, der forhindrer skatteundvigelse, skattely og usund konkurrence om selskabsskatter og -afgifter;

at EU har fokus på den indre sociale sammenhængskraft med ambitioner om at skabe vækst, beskæftigelse og fremgang for alle – uden at man udvikler en fælles velfærdsunion.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00