S og 3F: Nye regler om selskabsskat er et skridt i den rigtige retning

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Rune Øe/Ritzau Scanpix
Nu bliver der endelig sat en prop i det internationale skatteræs mod bunden. Den 1. januar i år trådte nye, internationale regler for selskabsskatten i kraft.
For os, der begge bekymrer sig om økonomisk og social lighed, er de nye regler en rigtig god måde at starte det nye år 2024 på. Med den nye aftale skal multinationale selskaber nemlig betale mindst 15 procent i effektiv selskabsskat.
Det er et nybrud, som ganske få, for bare få år tilbage, havde set muligt.
Skattely skader lønmodtagerne
Siden 1985 er selskabsskatten globalt set faldet fra 49 til 23 procent. Vi har været vidne til et decideret hensynsløst skatteræs mod bunden, hvor skat, særligt på kapital, er blevet et konkurrenceparameter, som stater indbyrdes konkurrerer på.
Den nye aftale, som sætter en bund under selskabsskatten, vil fungere som en kæp i hjulet på de skattelylande, der tilbyder lukrative forhold for kyniske multinationale selskaber
Niels Fuglsang (S) og Henning Overgaard
Det har i grelle tilfælde medført, at virksomheder som Google, Apple og Facebook har kunne slippe afsted med at løbe fra deres samfundsansvar og betale selskabsskatter helt ned på 0,8 procent, 0,005 procent og 0,03 procent i lande som Irland.
At visse lande indfører regler, der de facto gør dem til skattely for store multinationale virksomheder, betyder, at skattemyndigheder rundt omkring i verden går glip af milliarder af kroner. I stedet kaster man regningen videre til lønmodtagerne.
Faktisk vurderes det, at verdens lande går glip af skatteindtægter fra virksomheder for 200-300 milliarder dollars. Penge, der ellers kan bruges til at styrke den økonomiske og sociale mobilitet til gavn for lønmodtagerne.
En ny æra
Den nye aftale, som sætter en bund under selskabsskatten, vil fungere som en kæp i hjulet på de skattelylande, der tilbyder lukrative forhold for kyniske multinationale selskaber.
Det er et nybrud i international skattelovgivning
Niels Fuglsang (S) og Henning Overgaard
For hvis de ikke fremadrettet selv sætter deres skattesats op til mindst 15 procent – ja, så vil den nye lovgivning medføre, at de lande, hvor selskabets andre afdelinger ligger, kan indkræve den manglende skattebetaling.
Det er et nybrud i international skattelovgivning, og den nye lov vil forventeligt medføre, at verdens lande samlet set inkasserer 5-10 procent mere i selskabsskatter.
Det er kun fair og rimeligt, at de bredeste skuldrer, tager et tungere læs.
Samlet set er den her aftale et skridt i den rigtige retning. Den handler om at beskatte dem, som har mest. At skabe et fair skattesystem, som ikke kun rammer lønmodtageren, men også de allerrigeste og virksomhederne.
Forhåbentlig vil dette markere starten på en ny æra. En æra, hvor det ikke kun er lønmodtagere, der bidrager til lighed og velfærd. En æra, hvor både skatteræset mod bunden og den negative udvikling i økonomisk ulighed stoppes.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark



















