S: I lemfældig omgang med fakta modarbejder DF egne vælgere

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

"Djævlen ligger i detaljen."

Sådan indleder Dansk Folkepartis MEP Anders Vistisen 21. november her på Altinget et indlæg om udstationeringsdirektivet. Med den indledning bliver indlægget en næsten komisk illustration af det danske ordsprog om, at hovmod står for fald. For Vistisen har hverken styr på detaljerne eller det helt elementære stof.

I en lemfældig omgang med fakta er Vistisen ude med den EU-kritiske rive. Socialdemokratiet vægter EU højere end arbejderne, lyder det fra DF'eren.

Men han har desværre ikke sat sig ind i substansen og kommer derfor helt per EU-kritisk refleks til at modarbejde sine egne vælgeres interesser, der ønsker kraftigere våben i kampen mod social dumping.

Stærk aftale om udstationering på vej
Vistisen skriver, at udstationeringsdirektivet nu er vedtaget af Ministerrådet og EU-Kommissionen. Måske han i farten har glemt, at EU-lovgivning vedtages af Ministerrådet og Europa-Parlamentet – og her er forhandlingerne først lige begyndt.

Når DF lader det bedste blive det godes fjende, arbejder de imod deres vælgeres interesser og bliver nyttige idioter for de politiske fløje, som bestemt ikke vil sætte en stopper for den sociale dumping.

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Der er forskel på de to EU-institutioners indgang til forhandlingerne, og det er stadig uklart, hvor det hele ender.

Virkeligheden preller af på Vistisen, og det fortsætter, da han skriver, at der som en del af udstationeringsdirektivet er vedtaget 20 sociale principper. De 20 principper er en del af den såkaldte sociale søjle og har intet at gøre med udstationeringsdirektivet.

Måske man på Vistisens kontor skal gå til printeren før tastaturet, så aftalerne bliver læst, inden spaltepladsen fyldes med misforståelser. Men nu tilbage til udstationeringsdirektivet.

I Europa-Parlamentet fik vi efter socialdemokratisk pres indført, at der til udenlandske underleverandører kan stilles krav om overenskomst, at transportbranchen er fuldt omfattet af reglerne, at man kan kræve overenskomstmæssig løn af de udstationerede, og at EU-Domstolen skal vægte arbejdstagernes rettigheder mindst lige så højt som den fri bevægelighed, når der dømmes i sager om udstationering.

I Ministerrådet har kompromiset været mindre ambitiøst, men trods alt er der villighed til fremskridt.

De har på linje med Parlamentet vedtaget princippet om lige løn for det samme arbejde på det samme sted, og de har indvilget i de danske krav om, at løn udelukkende er et nationalt anliggende og at udstationerede vikarer skal behandles på præcis samme vilkår som de nationale.

Demokrati er kompromis
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at teksten havde set anderledes ud, hvis jeg helt selv havde skrevet den. På linje med Vistisen havde jeg eksempelvis gerne set en kortere maksimal periode for udstationering end de henholdsvis 18 og 24 måneder, som Ministerrådet og EU-Parlamentet har lagt sig fast på.

Men hvis man er politiker her på indersiden af stratosfæren, så er man klar over, at politik er kompromisets kunst. Før Socialdemokratiet får mere end 50 procent af stemmerne, må vi desværre acceptere, at det hele ikke kan blive præcis som vi vil have det.

Men derfor stiller vi os ikke hen i hjørnet og surmuler. Nej, vi smøger ærmerne op og trækker politikken så langt i vores retning som muligt. Med udstationeringsdirektivet har vi fået trukket det så langt, at en samlet dansk fagbevægelse og selv Folkebevægelsen mod EU er glade for resultatet.

Alene tilbage står Dansk Folkeparti med Vistisen som frontmand og lader deres EU-modstand stå i vejen for at kæmpe for den politik, de er gået til valg på. Det nye udstationeringsdirektiv et vigtigt våben i kampen mod social dumping – spørg bare 3F eller LO.

Når DF lader det bedste blive det godes fjende, arbejder de imod deres vælgeres interesser og bliver nyttige idioter for de politiske fløje, som bestemt ikke vil sætte en stopper for den sociale dumping. Det kan vælgerne ikke være tjent med.