Niels Fuglsang: Dyrenes velfærd under transport er et fælles ansvar

Af Niels Fuglsang (S)
Næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe

Generelt oplever vi mange problemer med dyretransporterne på tværs af Europa.

Niels Fuglsang (S)
Næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe

For nylig truede en række chauffører med at strejke på grund af deres utilfredshed med bøderne, de får for at fragte dyr, der er uegnede til transport. Jeg håber, at vi frem for at true med strejke kan sætte gang i en dialog om, hvordan vi kan skrue en bedre EU-lov om dyretransporter sammen, så vi kan fremme både chaufførernes arbejdsforhold og forbedre dyrevelfærden.

Som jeg ser det, er dyrenes ve og vel under transport grundlæggende et fælles ansvar. Set fra min stol bliver lovgivningen nødt til at være stram. Når der kommer bøder, er det et udtryk for, at det er galt fat med dyrevelfærden. Generelt oplever vi mange problemer med dyretransporterne på tværs af Europa, og derfor har vi i Europa-Parlamentet nedsat et specialudvalg, der skal kulegrave forholdene for de mange hundrede millioner dyr, der hvert år transporteres på de europæiske landeveje.

Dyrevelfærden halter endnu
Jeg vil give chaufførerne ret i, at der er udfordringer, vi skal takle på det her område på EU-niveau. Chaufførerne kritiserer i den forbindelse den nuværende transportforordning. Jeg er helt åben over for ideer til, hvordan en ny lovgivning kan skrues sammen for fremtiden. I november måned var jeg derfor ude og diskutere situationen med flere vognmandsfirmaer, og jeg var selv med på en svinetransport fra Nyborg til Bremen for at se på udfordringerne.

På den dyretransport, jeg var med på, var dyrevelfærden rigtig god. Og sådan tror jeg det er for de fleste danske transporter. Men samtidig ved vi også, at der er for mange lange transporter i Europa, hvor dyrevelfærden halter.

Jeg har længe ønsket den nuværende EU-forordning ændret, og jeg er ikke gået stille med dørene. Jeg ønsker blandt andet væsentligt kortere transporttid på maksimalt otte timer. Og netop transportforordningen fra 2005 står til at blive ændret i de kommende år i forlængelse af EU-Kommissionens såkaldte jord til bord-strategi, hvor dyrevelfærden bliver helt central.

Ansvarsfordelingen skal tydeliggøres
Udover selve transporttiden er et andet centralt spørgsmål, hvem der egentlig bør have ansvaret, når lovgivningen om dyrevelfærden bliver brudt i forbindelse med transport. Jeg synes, ligesom chaufførerne, at det er nødvendigt, at loven bliver klarere i spyttet om ansvarsfordelingen. Det er generelt ikke rimeligt, at man som chauffør bliver gjort ansvarlig for skader, der er sket hos landmanden.

Det er dog ikke i alle sager, at det står soleklart, at én bestemt part skal bære hele ansvaret. For eksempel kan en gris, der er lettere haltende inden transport få forværret sin tilstand under transporten, så den ikke længere er transportegnet. Her kan det være svært at afgøre, hvor stor en del af skadesansvaret ligger hos henholdsvis landmanden og transportøren.

Derfor bør vi i forbindelse med en ny transportforordning for det første præcisere den generelle ansvarsfordeling. For det andet kunne vi også give minimumskravene til dyrenes transportegnethed et kritisk eftersyn, så der bliver færre gråzoner i vurderingen af denne. For det tredje kunne der fastsættes krav om en længere pålæsningstid, så vurderingen af dyrenes transportegnethed kan foretages mere grundigt.

Ovenstående er blot et udpluk af løsninger, vi kan hive op af værktøjskassen. Det er afgørende for mig, at vi i dialog kommer hele vejen rundt om problemet, så vi kan finde den bedst mulige løsning. En løsning, som både kan gavne mennesker og dyr.