S i EU: Først nu er de tyske mainstream-partier begyndt at forstå den politik, Danmark har ført i mange år

Valget i Tyskland blev endnu et i rækken af europæiske valg, hvor den ekstreme højrefløj gik frem. Mit søsterpart, SPD, tabte over ni procent og fik det dårligste valg siden 1887.
For mig at se må det give anledning til selvransagelse. Det dårlige valgresultat må betragtes som et klart oprør mod status quo, som vel nærmest har været definerende for tysk politik de seneste mange år.
Som jeg ser det, giver valgresultatet de ansvarlige partier en sidste mulighed for at gøre op med en desværre fejlslagen politik.
Tyskland har mulighed for at få en stabil og handlekraftig regering, hvis SPD griber ud efter det ansvar, jeg anser som en socialdemokratisk kerneværdi.
Derfor følger jeg spændt med i de forhandlinger, socialdemokraterne og de konservative har indledt. Europa har behov for at få et stabilt og handlekraftigt Tyskland. Mere end nogensinde før.
Det tyske sikkerhedsdilemma
Der er krig på det europæiske kontinent, og intet tyder på, at Rusland har tænkt sig at stille sig tilfreds med de 20% af Ukraines territorium de på nuværende tidspunkt har kontrol over.
Tyskerne har i mange år stået fast på nogle principper, der simpelthen ikke stemmer overens med den situation vi står i. For eksempel at man ikke måtte føre an i sikkerhedspolitikken.
Sikkerhed handler ikke kun om krudt og kugler, men i høj grad også om infrastruktur og forsyning,
Niels Fuglsang (S)
MEP
Til gengæld handlede man løs med hele verden og tjente store summer på blandt andet det kinesiske marked. Rusland var en tæt partner, særligt på energiområdet.
Den tilgang går simpelthen ikke længere.
De nyeste meldinger om øget oprusning betrager jeg derfor som rigtig positivt. Der lægges op til at bruge hundredvis af milliarder og slække på den tyske gældsbremse, der længe har forhindret offentlige investeringer.
Sikkerhed handler ikke kun om krudt og kugler, men i høj grad også om infrastruktur og forsyning. Det kan ikke længere gå, at kritisk infrastruktur, som dele af Hamborg havn, sælges til Kina.
Hvad angår energiforsyning, håber jeg, en ny tysk regering forstår alvoren af høje energipriser og af energiafhængighed.
Det skal løses ved at skubbe den grønne omstilling frem, så vi kan forsørge os selv med mere vedvarende energi.
Stram jeres udlændingepolitik
Jeg ser selvfølgelig det tyske valg gennem danske briller og tænker på hele Europa. Men det tyske valg handlede i virkeligheden om meget andet end udenrigspolitik.
Da man spurgte den tyske befolkning, hvad der var vigtigst for deres stemme, svarede 18 procent indre sikkerhed, og yderligere 18 sagde social sikkerhed. På tredjepladsen kom indvandring.
Først nu er de tyske mainstream-partier begyndt at forstå den politik, vi i Danmark i mange år har ført,
Niels Fuglsang (S)
MEP
De her tal bør ikke overraske, men de forklarer, hvorfor så mange er søgt mod yderfløjene. I særdeleshed det højreekstreme Alternative für Deutschland har samlet fortvivlede vælgere op.
Desværre har de sidste tyske regeringer slet ikke været gode nok til at italesætte den udfordring, indvandring fra muslimske lande udgør.
Tyskland har været ramt af en bølge af volds- og terrorhandlinger, vi i Danmark ikke kan forestille os. På månedlig basis er der knivangreb.
Før jul kørte en mand ind i en gruppe mennesker, hvor seks døde, og næsten 300 blev såret. Og dagen før valget blev en spansk turist stukket ned med kniv foran mindesmærket for dræbte jøder under anden verdenskrig.
Først nu er de tyske mainstream-partier begyndt at forstå den politik, vi i Danmark i mange år har ført. Man har været så bange for at blive forbundet med den yderste højrefløj, at man ikke har lyttet til vælgerne.
38 procent af de tyske arbejdere har stemt på AfD. Samtidigt har over halvdelen af arbejdervælgerne fra det tyske socialdemokrati forladt partiet siden sidste valg.
SPD må gøre op med sig selv, om de fortsat vil være en politisk magt i fremtiden. Uanset hvad er man nødt til at tage førnævnte problemer alvorligt.
Den Willkommenskultur, som Tyskland slog sig op på for ti år siden, ønsker borgerne ikke længere. Heldigvis ser det ud til, man i de nuværende forhandlinger er enige om at stramme migrationsreglerne betydeligt.
Ulighed og yderfløje har vokseværk
Tyskland har længe oplevet stigende ulighed og en faldende levestandard for almindelige borgere. Prishop og dyrere elektricitet er noget, der kan mærkes blandt dem som har mindst.
En gruppe som desværre vokser. Og man ved, at når fattigdommen vokser, føler flere en afstand til statslige institutioner og får mindre tillid til det offentlige.
Det må og skal være socialdemokratisk politik at sikre alle borgere adgang til basale fornødenheder og at bekæmpe fattigdom,
Niels Fuglsang (S)
MEP
14 millioner tyskere er fattige, og jeg finder det særligt skræmmende, at en fjerdedel af dem faktisk er i arbejde.
Selv med et fuldstidsjob er man ikke sikret social og økonomisk sikkerhed. Det må og skal være socialdemokratisk politik at sikre alle borgere adgang til basale fornødenheder og at bekæmpe fattigdom.
Mere end hver tredje tysker har stemt på tre partier, som er så langt fra midten, at hverken socialdemokrater eller konservative vil samarbejde med dem. Ved sidste valg eksisterede kun to af disse, og de fik hver sjette stemme i alt.
Læren for de tyske midterpartier må være at tage befolkningens bekymringer mere alvorligt. Også dem, der ikke vil juble, hvis den næste tyske regering bliver en såkaldt Groko – en stor koalition med SPD og CDU.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati






















