S: Venstres vælgere må føle sig snydt i sag om dagpenge

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Før jul stemte Europa-Parlamentet for et forslag om koordinering af sociale sikringsydelser, hvilket var imod regeringens og en lang række danske medlemmer af Europa-Parlamentets ønske. 

Forslaget er kontroversielt i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel, da det indeholder regler for EU-borgeres optjening af dagpenge. Morten Løkkegaard og Venstre havde ellers gode kort på hånden for at sikre et bedre resultat, men det forhindrede egne dårlige dispositioner. 

Kritik fra Løkkegaard klinger hult
Størstedelen af den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet støttede desværre forslaget, selvom jeg havde arbejdet hårdt for at få så mange som muligt til at stemme nej.

Det er, som om Morten Løkkegaard grundlæggende har misforstået, hvordan arbejdet i Europa-Parlamentet foregår.

Ole Christensen
Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Det fik Venstres Morten Løkkegaard til tasterne, og han var hurtig til at tweete om, hvor lidt indflydelse vi danske socialdemokrater har i vores gruppe. 

Jeg havde selvfølgelig gerne set, at flere af mine gruppefæller havde stemt som os danskere, men vi lykkedes trods alt med at få overbevist flere landes delegationer til at følge os. 

Det virker helt håbløst at skifte væk fra det udvalg, hvor man havde mulighed for at få indflydelse på én af sine største mærkesager, og hvis jeg var Venstre-vælger, så ville jeg føle mig en smule snydt.   

Ole Christensen
Medlem af Europa-Parlamentet (S)

I Venstres gruppe, ALDE, stemte en fjerdedel af de tilstedeværende medlemmer også for forslaget. Noget tyder altså på, at det har været så som så med Morten Løkkegaards indflydelse i sin egen gruppe. Man skulle ellers tro, at det var et lettere budskab at sælge i en liberal gruppe.

Minder om børnecheck-sag
Vi klipper til starten af 2014, dengang Lars Løkke Rasmussen var leder af oppositionen, og Helle Thorning-Schmidt var socialdemokratisk statsminister.

Der var valg til Europa-Parlamentet, og én af Venstres mærkesager var netop koordineringen af sociale sikringsydelser. 

Især ønsket om en indeksering af børnechecken fyldte godt i Venstres kampagne, og Lars Løkke øjnede en angrebsflanke hos Socialdemokratiet og kaldte det ”svagt og ringe”, at Helle Thorning-Schmidt ikke havde trodset EU-retten og indekseret børnechecken.

Venstres forspildte chance
Venstre fik valgt to medlemmer ind i Europa-Parlamentet, og Ulla Tørnæs fik endda posten som næstformand i beskæftigelsesudvalget.

I juni måned året efter kunne Lars Løkke holde sejrstale på Christiansborg og flytte ind i Statsministeriet, og dermed havde Venstre alle muligheder for at få indflydelse på koordineringen af de sociale sikringsydelser i EU.

I starten af 2016 blev Ulla Tørnæs kaldt hjem for at være minister, og Venstres suppleant, Morten Løkkegaard, rykkede til Bruxelles.

Naturligt nok fortsatte han i beskæftigelsesudvalget, hvor han også blev næstformand. I slutningen af 2016 præsenterede EU-Kommissionen så sit længe ventede udspil til en revision af reglerne, der handler om EU-landenes koordinering af sociale sikringsydelser.

Så skulle man tro, at Venstre var på stikkerne. For med Morten Løkkegaard centralt placeret i beskæftigelsesudvalget og en Venstre-beskæftigelsesminister med ved bordet i Ministerrådet var mulighederne for indflydelse mere end gode. 

Løkkegaard dropper ’venstreorienteret’, men vigtigt udvalg
I januar 2017 valgte Morten Løkkegaard dog at bytte udvalg med ALDE-franskmanden Robert Rochefort, som overtog pladsen i beskæftigelsesudvalget, og Morten Løkkegaard blev medlem af udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse. 

Efter sagen var blevet behandlet i Parlamentets beskæftigelsesudvalg, hvor Morten Løkkegaard altså ikke var med, var hans første reaktion at kalde beskæftigelsesudvalget ”stærkt venstreorienteret”. 

Jeg forstår ikke, hvorfor han så ikke blev og forsøgte at trække forslaget i en mere spiselig retning. For at gøre det hele endnu mere absurd, så var franskmanden, som Morten Løkkegaard byttede udvalg med, det eneste medlem af ALDE-gruppen, der stemte for forslaget i beskæftigelsesudvalget. 

Venstres vælgere må føle sig snydt
Selvom jeg med alle kræfter prøver at forstå, hvad Venstre og Morten Løkkegaard har tænkt i forbindelse med udvalgsskiftet, så kan jeg simpelthen ikke greje det. Det virker helt håbløst at skifte væk fra det udvalg, hvor man havde mulighed for at få indflydelse på én af sine største mærkesager, og hvis jeg var Venstre-vælger, så ville jeg føle mig en smule snydt.   

Det er, som om Morten Løkkegaard grundlæggende har misforstået, hvordan arbejdet i Europa-Parlamentet foregår.

Hvis man vil have indflydelse, nytter det ikke at opgive pladsen som næstformand i beskæftigelsesudvalget, mens der forhandles om en af de vigtigste beskæftigelseslovgivninger i denne periode for Danmark. 

Især ikke når man efterfølgende er meget hurtig til at pege fingre af andre. Efter min opfattelse handler det om dårlige politiske prioriteringer.