SF-profil til Henrik Dahl: Din tilgang til økonomisk politik er naiv og uoriginal

Henrik Dahls (LA) seneste debatindlæg i Jyllands-Posten om, at venstrefløjen ødelægger EU's konkurrenceevne, repræsenterer en hidtil uset evne til at blande ting sammen.
Dahls indlæg er et skoleeksempel på, hvordan populistisk identitetspolitik, den klassiske kritik af de 'venstreorienterede' medier og udokumenterede påstande afsporer den reelle debat.
Det er en taktik, vi ofte ser i amerikansk politik, og som Dahl nu anvender i spørgsmålet om, hvordan vi forbedrer EU's konkurrenceevne.
Dahls fundamentale vrangforestilling
I årtier har Henrik Dahls egen europæiske gruppe, det konservative EPP, siddet med magten og forvaltet EU's politik. Hvis han virkelig ønsker at placere et politisk ansvar, bør han derfor rette sin kritik indad.
Desværre er Henrik Dahls eneste løsningsforslag på EU's nuværende udfordringer åbenbart at udelukke centrum-venstre fra politisk indflydelse og i stedet påbegynde et samarbejde med EU's ekstreme højrefløj.
Det er en uoriginal og naiv tilgang.
Her taler Dahl altså om partier og politikere, der ikke bare nærer dybe sympatier for Putins autokratiske Rusland, men som også i stigende grad må betragtes som en slags femtekolonne for en amerikansk præsident, der er grundlæggende fjendtligt indstillet overfor EU.
Uanset hvilke (for mig uforståelige) politiske grunde Dahl måtte have til at foretrække et samarbejde med EU's ekstreme højrefløj, så har han en fundamental vrangforestilling:
Hvis Dahl ønsker at placere et politisk ansvar, bør han rette sin kritik indad.
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Dels at Europas konservative kan danne stabile parlamentariske flertal med det yderste højre, og dels at sådant parlamentarisk samarbejde er de opgaver voksent, som Europa står overfor.
Basal fejllæsning af Draghi-rapporten
Ser man nærmere på den smule politiske indhold, der gemmer sig bag Dahls opblæste mudderkast, finder man en af tidens store misforståelser.
Han mener nemlig at kunne finde opbakning i den såkaldte Draghi-rapport til sin påstand om, at europæiske virksomheders faldende konkurrenceevne skyldes venstrefløjen og den grønne omstilling.
Men det er en basal fejllæsning. Hvis vi sætter omstillingen fra sort til grøn energi på pause, vil det være som at tisse i bukserne for at holde varmen.
Det vil gøre os endnu mere afhængige af dyre, importerede energikilder – til skade for både erhvervslivet og forbrugerne, som ifølge Draghi er det egentlige problem.
Kun gennem investeringer i vedvarende energi kan vi reducere afhængigheden af importerede fossile brændsler og skabe en stabil og konkurrencedygtig energiforsyning, der sikrer lave produktionspriser for europæiske virksomheder.
En hurtig og ambitiøs grøn energiomstilling er ikke en forhindring, men en forudsætning for at sikre europæiske virksomheders konkurrencedygtighed.
Politisk diversitet er en demokratisk grundsten
I et indlæg præget af selvmodsigelser og fejlanalyser er en af de få ting, Henrik Dahl har ret i, at Europa-Parlamentet ikke er eksplicit højreorienteret.
Men selv dette er en misforstået kritik.
Der gemmer sig en af tidens store misforståelser bag Dahls opblæste mudderkast.
Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet
Parlamenter – herunder Europa-Parlamentet – bør ikke være eksplicit højre- eller venstreorienterede. De skal afspejle vælgernes sammensætning og fungere som en arena for politiske diskussioner, forhandlinger og kompromisser.
Det er altså 'demokratiets ABC,' vi taler om her.
Vores opgave som politikere er herefter at løfte den tillid, vælgerne har givet os, og løse opgaverne foran os med oprigtighed og ordentlighed.
I Europa-Parlamentet har vi tilmed en god tradition for at samarbejde blandt de pro-europæiske partier, der spænder fra SF til Liberal Alliance, og nogle gange videre.
Det sikrer det bredest mulige kompromis, stabilitet og repræsentation af flest mulige vælgere.
Jeg ærgrer mig over, at Henrik Dahl hellere vil vælge det smalle flertal.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati






















