Skarpt portræt af Xi Jinpings Kina overser regimets skyggesider

Succeshistorierne fylder mest

Jeg er enig med forfatternes pointe om, at det er paradoksalt, at der skæres ned på Kina-undervisning og -forskning, samtidig med at Kina øger sin globale magt og betydning for den almindelige danskers hverdag fra elbiler til Temu. Vi har helt klart brug for mere Kina-ekspertise mange steder i vores samfund.

Brødsgaard kunne dog godt have delt sine perspektiver på, hvor meget sværere det er blevet at være Kina-forsker. Hvis en Kina-forsker vil arbejde med, hvad Kinas Kommunistiske Parti anser som kontroversielle områder (Tibet, Xinjiang, menneskerettigheder med mere), besværliggøres arbejdet og ikke mindst adgangen til Kina.

Den balancegang er blevet meget sværere i Xi Jinpings Kina. Derfor skal dansk Kina-ekspertise også opretholdes for at studere Kina som værdimæssig global modstander – ikke blot for at falde på halen over de økonomiske fremskridt.

Vi har helt klart brug for mere Kina-ekspertise mange steder i vores samfund.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

På den økonomiske side er bogen særligt stærk forankret med en god både historisk og nutidig gennemgang af dansk erhvervslivs satsning på Kina. Der bruges dog mest plads på de fortsatte succeshistorier som shipping og fedmemedicin.

Vestas er blevet udkonkurreret, skriver de kort, men en klarere gennemgang af, hvordan det foregik med den kinesiske statsstyrede model, kunne have været nyttig for læseren.

Vindindustrien er også et godt eksempel på den kamp, som Danmark og EU står overfor. Skal vi acceptere, at kinesiske producenter udkonkurrerer de europæiske, efter at de samme europæiske producenter er blevet frosset ude af det kinesiske marked? Og vil vi acceptere en grøn omstilling, hvor vi ikke kan producere og kontrollere den selv længere?

Europa kan mere, hvis vi tør og vil

Jeg ser også et par blinde punkter og udeladelser i bogen.

Det danske og europæiske valg mellem USA og Kina bliver gentagne gange for binært opridset. Hvis Trumps USA er upålideligt (det er jeg enig i, selvom det smerter mig), så er det ikke lig med, at Xi Jinpings Kina er pålideligt. Hvis USA forlader dele af den etablerede orden på handelspolitik og klima, er det ikke ensbetydende med, at Kina pludselig er dens ægte forsvarer.

Kina har på mange punkter i årevis undermineret den globale frihandelspolitik indefra med statsstøtte og industripolitik. Og når Xi omtaler sig som verdensordenens forsvarer, så er det propaganda – set i lyset af Kinas reelle handlinger.

Når det gælder Kinas tvetydige politik i forhold til krigen i Ukraine, indser Brødsgaard dog diskrepansen mellem Kinas snak om global orden og Xi Jinpings realpolitiske støtte til junior-autokratmakkeren Putin.

Det danske og europæiske valg mellem USA og Kina bliver gentagne gange for binært opridset.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

Bogen har relevante betragtninger om EU, og hvilke økonomiske kampe vi vil tage med Kina, og hvilke vi har tabt.

I bogens antagelser har vi dog overvejende tabt alle disse kampe og må blot indpasse os i en Kina-styret verden, når det gælder sjældne jordarter, teknologi og grøn omstilling.

Europa kan mere, hvis vi tør og vil. Se blot på 5G, som er den nuværende standard for internetnetværksstruktur. Over næsten én kam blokerede Europa rettidigt for det kinesiske selskab Huawei. Ikke fordi USA dikterede det, men fordi det var i vores egen sikkerhedsinteresse ikke at have en autoritær stat til at levere kritisk infrastruktur og rygraden i vores internet.

Derudover har Europa to nordiske selskaber Ericsson og Nokia med 5G-kapacitet, som er blomstret op af de nye muligheder, når Huawei statsstyrede discounttilbud udelukkes.

Lad dem smage deres egen medicin

En lignende europæisk opblomstring bliver sværere og dyrere på sjældne jordarter, hvor Kina næsten har monopol, men det skal gøres i min opfattelse.

Realistisk er svaret diversificering og ikke fuld afkobling fra Kina. Japan har vist vejen og har kraftigt reduceret afhængigheden af Kina på sjældne jordarter over en årrække ved at etablere nye forsyningskæder igennem frie lande som Australien.

Men der er ingen tvivl om, at det bliver dyrt for EU, som bogen gerne påpeger. Derfor må vi have en grundig folkelig debat om prisen.

Vi betaler i de her år Kina-prisen for vores tidligere naivitet.

Jonas Parello-Plesner
Direktør, Alliance of Democracies Foundation

Det kan sammenlignes med prisen for de europæiske lande på den hårde sikkerhed. Vi kan ikke regne med USA i Nato som tidligere. Derfor har vi sat en målsætning på fem procent til militær sikkerhed og beredskab. På samme måde bør vi afsætte fælles midler i EU til større Kina-uafhængighed og til at øge europæisk konkurrenceevne.

I den sammenhæng foreslår Brødsgaard også at give Kina tilbage af deres egen medicin, og at EU forlanger teknologioverførsel ved kinesiske investeringer i Europa. Det er en god ide.

Kina er ikke til at ignorere

Brødsgaard er en stor kender af Kinas Kommunistiske Parti. Kapitel tre giver en nyttig gennemgang af partiets strukturer og dets popularitet – med over 100 millioner medlemmer er det verdens største parti.

Jeg savnede dog, at der blev viet i hvert fald en side til partiets satsning på de forenede fronttaktikker, som blandt andet bruges til at infiltrere åbne samfund, også i Europa.

Xi Jinping har målrettet styrket den del af partiets aktiviteter. Der er en række gode rapporter herom i den globale Kina-litteratur.

Hvorfor bogen ikke indeholder et selvstændigt kapitel om Kinas menneskerettigheder og brutale fremfærd i Tibet, Xinjiang, Hong Kong, er mig en gåde.

Brødsgaard og Barfod burde vide, at det medfører brutale anmeldelser som David Trads' stjerneslagtning i Jyllands-Posten. Menneskerettighedsemnerne berøres jo alligevel rundt omkring i kapitlerne.

Xi Jinpings Kina er ikke til at ignorere, er bogens rettidige hovedbudskab. Vi betaler i de her år Kina-prisen for vores tidligere naivitet. "Vågn op", som Macron sagde det for nylig.