Speditører: Skræmmekampagne har ført til aftale om cabotagekørsel

Af Martin Aabak
Administrerende direktør i Danske Speditører 

“Følelser må ikke fordreje fakta,” skrev 3F Transports formand, Jan Villadsen, 22. januar 2020 som svar på mit indlæg 15. januar 2020. 

Så langt kan vi være enige: at en følelsesmæssig reaktion på noget, man enten synes godt eller dårligt om, ikke må sløre fornuften og dække for realiteterne.

Så meget desto mere ærgerligt er det, at Jan Villadsen selv kaster sig ud i mærkelige omskrivninger af fakta.

Vi går faktisk enegang
Villadsen skriver, at Danmark ikke går enegang med den netop indgåede politiske anticabotageaftale.

Han henviser til, at Tyskland, Italien og fire andre lande også har krav om nationale lønvilkår. Faktum er, at ingen af landene har fælles regler. Det er seks, snart syv, lande, som hver især går enegang.

En EU-mindsteløn, i den rigtige model, er det eneste politiske initiativ, som kunne have forhindret den underbetaling, som de fleste vist er enige i fandt sted i Kurt Beier-sagen.

Martin Aabak
Administrerende direktør i Danske Speditører 

Danmark tager så enegangen lidt længere end de andre lande, fordi den nye cabotagemodel jo ikke er en lovbestemt mindsteløn, men derimod private aftaler, som ophøjes til monopolstatus trods alle forsøg på at kalde det noget andet. 

Læg dertil, at regeringens model for chaufførløn kan være uforenelig med EU-reglerne. Den risiko gør det lovforberedende udvalg selv opmærksom på. Det må gøre indtryk.

Unødig CO₂-forurening
Klimaet kommer ikke til at betale, siger Villadsen. Jeg gætter på, at de tomme udenlandske biler mellem deres afleveringssted for internationalt gods i Danmark og en leveringsadresse for cabotagegods på vej ud af landet, som de fremover må opgive, trods alt kommer til at bruge en sjat diesel og dermed udlede en del CO₂ uden tilsvarende nyttevirkning.

Sådan kommer det til at gå, siger mine medlemmer med forstand på virkelighedens logistik: Det vil ikke give mening for udenlandske vognmænd at køre cabotagekørsel, når de nye regler er trådt i kraft.

Det skyldes ikke kun, at de udenlandske chauffører skal have dansk løn i det antal timer, de udfører indenrigskørsel i Danmark på vej ud af landet. Det kunne man godt unde dem, selv om vi i Danmark vil komme til at betale mere for transport end i andre lande.  

Af cabotageaftalen fremgår det, at selv simple administrative fejl vil udløse en bøde på 10.000 kroner per kørsel, og bøden hæves med 100 procent ved hver efterfølgende overtrædelse. Der er udsigt til dummebøder i stor stil – det vil virke så skræmmende, at mange udenlandske vognmænd ikke tør fylde bilerne op på vej ud af Danmark. Det vil gøre det rigtig besværligt og risikabelt for de udenlandske vognmænd. Mon ikke også dette er intentionen?

Mere tid i privaten
Fragter for eksempel en polsk vognmand spanske appelsiner til en adresse i Storkøbenhavn (international transport), vil han skulle opveje fortjeneste mod besvær og risiko ved for eksempel at tage gods med til en adresse i Kolding på sin vej ud af landet (cabotage).

Lige bag ved ham fra Ishøj-trekanten til lidt efter Lillebæltsbroen kører en anden bil med godset til Kolding. To biler i stedet for én. Skidt for klimaet. 

Reglerne er tydeligvis ikke lavet for at hjælpe de udenlandske chauffører – jo, det skulle da lige være at hjælpe dem af med deres arbejde. Villadsens påstande er skoleeksempler på, hvordan faktum tilpasses ens politiske kontekst.

Villadsen og 3F har fået et regulært bingo. Med fuld plade. I hvert fald på den korte bane – men ikke til de udenlandske chauffører, som vi er dybt afhængige af, når det kommer til at få varer hjem til Danmark, og eksporten skal den anden vej. Det eneste, de får, er mere tid hjemme i privaten.

EU-mindstelønnen er en diskussion værd
I stedet for at bekæmpe ideen om en EU-mindsteløn kunne man jo sætte sig i spidsen for, at der lægges en rimelig bund under det europæiske arbejdsmarked. Et lønniveau, som er betydeligt højere, end hvad man for eksempel så i Kurt Beier-sagen, og højere end hvad der aktuelt er lagt op til fra EU’s side. Min holdning er, at det er bedre at melde sig ind i kampen end at melde pas.  

En EU-mindsteløn, i den rigtige model, er det eneste politiske initiativ, jeg har noteret mig, som kunne have forhindret den underbetaling, som de fleste vist er enige i fandt sted i Kurt Beier-sagen. Intet i den politiske aftale om cabotage ville kunne bidrage til at forebygge lignende sager. Det faktum har beskæftigelsesministeren da også erkendt.

Det er en bitter pille at sluge for forslagsstillerne, der stod på nakken af hinanden for at tage æren for opfølgningen på Kurt Beier-sagen. 

Fylder ikke meget, men kontrolleres massivt
Statistikken er ikke imponerende ajour, men der er fuldt belæg for, at cabotagekørsel i Danmark ikke fylder ret meget. Fire procent er et ædrueligt skud. Og jo, der er sket en fordobling i forhold til 2004, men det var også før EU-udvidelsen med de ti øst- og centraleuropæiske lande. En meget belejlig historie for dem, der vil fremstille cabotagekørslen som løbet løbsk.

Med til debatten hører også, at danske chauffører kører en del cabotage i udlandet. Er det indgået i de politiske overvejelser, at dansk cabotage i udlandet også vil blive berørt, hvis/når andre lande nu vælger at følge Danmarks eksempel og beskytte deres eget arbejdsmarked?

Det vil føre til, at danske lastbiler taber omsætning og spilder CO₂ i udlandet – præcis på samme måde som udenlandske lastbiler kommer til det i Danmark.