Steen Gade: EU-forslag kan blive banebrydende for natur og biodiversitet

30 og 10 er de næste tal, vi skal til at huske på – og styre efter.

På linje med 70 og enten 55, 60 eller 65, afhængigt af hvad EU-landene bliver enige om, når det gælder klima. Som nye forpligtende mål for de næste ni år. Indtil 2030. Nu gælder det natur og biodiversitet. Helt på linje med klima.

Inden jul vil kampen om vores fælles klimamål for CO2-ekvivalentreduktionen i Europa inden 2030 sandsynligvis være på plads.

Forhåbentlig bliver det mindst en 60 procents reduktion, der skal styre os danskere mod klimaneutralitet i 2050 sammen med vores nationale 70 procents reduktion.

Ingen af dem helt nok, men markante skridt frem. Så store, at de vil kunne leve op til EU-Kommissionens meldinger om, at der er behov for systemiske (læs: grundlæggende og transformative) ændringer i samfundet, når målene bliver juridisk bindende. Især vigtigt med juridisk bindende EU-mål, hvor EU-Domstolen derfor vil kunne holde alle landene på plads. 

Tæt forbundet med klima – og direkte integreret i klimaløsninger – gælder det nu natur og biodiversitet.

Det lyder nærmest, som om Danmark vil smyge sig udenom i en tankegang, der kan ligne den tidligere regerings satsning på "underimplementering" af EU-regler. Ikke hos os selv, men gerne hos de andre.

Steen Gade

European Green Deal foreslår dobbelt 30-10-mål. 30 procent af havet og 30 procent af landarealet skal være beskyttet i 2030, og ti procent af begge dele skal være særligt beskyttede som "vild natur" eller lignende.

Hvis de mål fastholdes, og hvis de gøres juridisk bindende, så vil vi også her kunne se grundlæggende ændringer. Nu endelig til det bedre. 

For indtil nu er biodiversitet en sørgelig fortælling om et globalt mål i 2000 om inden 2010 at standse tilbagegangen. Da det ikke skete, blev målet om at standse tilbagegangen sat til 2020.

Og her er vi så i dag med fortsat voldsom tilbagegang. Risikoen for, at vi er i gang med klodens sjette masseuddøen, truer helt reelt.

Det nye i Kommissionens udspil er, at det nu handler om at sætte mål for mere natur og mere biodiversitet. Ikke alene om at stoppe tilbagegangen.

Godt nok lidt primitivt udtrykt i procenter, der jo aldrig kan stå alene, men som er helt nødvendige for at ændre kurs i virkeligheden.

Samtidig med målene skal der sættes turbo på udviklingen af kvalitative mål. Vedtagelsen om, at 7,5 procent af EU's budget fra 2024 skal gå til biodiversitet og fra 2026 ti procent, vil hurtigt kunne sætte skub i processen med at beskytte flere arealer samt hjælpe med at udvikle kvalitative mål.

Mange af dem kan kombineres med de mange andre grønne mål i European Green Deal. For eksempel 25.000 kilometer floder i frit løb (som Skjern å-projektet), tre milliarder flere træer, halvering af pesticidforbruget, øge andelen af økologisk landbrug, standse og vende faldet i bier og andre bestøvere samt frigøre 20 milliarder euro om året til biodiversitet.

Alt sammen inden 2030. Det mest omfattende naturudspil, som vi har set indtil nu. Både på EU-plan og nationalt.  

Det er derfor glædeligt, at regeringen overordnet har sagt ja tak til 30-10. Men, men: Ikke rigtigt i Danmark.

I pressemeddelelsen, der verbalt omfavner forslaget, tages der desværre et afgørende dansk forbehold. Nemlig når det gælder udlæg af beskyttet natur på det danske landareal.

Det er ikke realistisk i Danmark "grundet befolkningstæthed, jordbrugsproduktion med mere". Det lyder nærmest, som om Danmark vil smyge sig udenom i en tankegang, der kan ligne den tidligere regerings satsning på "underimplementering" af EU-regler. Ikke hos os selv, men gerne hos de andre. 

Det går ikke, for Danmark figurerer jo helt i bund, når det gælder natur og biodiversitet, som det for eksempel fremgår af Det Europæiske Miljøagenturs rapport fra i år.

Vores befolkningstæthed er jo heller ikke særlig voldsom, og vi er helt i top på verdensplan, når det gælder, hvor stor en del af landarealet der dyrkes. 

For øvrigt er vi blevet kritiseret for manglende og dårlig natursatsning i årevis. Faktisk siden slutningen af 1990'erne. Så vi har simpelthen et meget stort hjemmearbejde for os og skal bestemt tage vores del – og retfærdigvis – lidt til.