Steen Gade: EU-miljøagentur giver klar besked om miljøsituationen i Danmark

Denne miljøklumme bliver næsten til en anmeldelse. Af en lille ny udgivelse om vores miljøsituation med udgangspunkt i tal fra 2018 fra Det Europæiske Miljøagentur. En "snapshot" kalder de selv de 26 sider, og som altid, når det gælder miljøagenturet, videns- og faktabaseret og med overblik.

Og hvor er så de "hotte" områder, hvor vi virkelig har store vanskeligheder? Også med at leve op til det, vi allerede har vedtaget?

Kun Sverige, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Grækenland har for eksempel vedtagelser på plads, så de kan leve op til deres forpligtelser for at nå EU's nuværende – og alt for svage – mål om samlet 40 procent drivhusgasreduktion i 2030. Danmark mangler således 15 procent. Ikke underligt, at klima blev det store valgtema i år.

Det skal så sættes i relief til den nye EU-kommissionsformands forslag om 55 procent reduktion for EU i 2030 og til det danske forståelsespapir om 70 procent reduktion i Danmark. Det understreger for alvor, at det er nu.

Ikke bare klimalov nu. Det er også nu, at rigtig mange langtrækkende klimabeslutninger skal tages. Rapporten påpeger således, at når det gælder landbrug, landdistriktspolitik og fiskeri er der stadig ikke sket et skifte over mod en klimarelateret anvendelse af de offentlige støttekroner.

Målet om at standse nedgangen i biodiversitet i 2020 bliver konfronteret med de barske realiteter. Mellem 1990 og 2016 var der en nedgang på 9 procent i fælles fuglearter, og i samme tidsrum mistede vi i Europa 39 procent af sommerfugle knyttet til græsarealer i de 15 lande, der måler det.

Den offentlige debat om grøn omstilling tumler i dag – efter mange års forsømmelser og dvale – med at få styr på både viden og overblik.

Steen Gade

EU's naturkapital forringes altså hurtigt, og af ni udvalgte mål i EU om naturkapitalen er der kun et, som vi ser ud til at nå i 2020. Nemlig forøget skovareal, tilvækst og fældning. Ikke just det mest grønne af dem.

Betragtningerne om luftforurening er en direkte opfordring til langt kraftigere politisk handling. Rapporten gentager de kendte alarmerende tal om, at luftforureningen er skyld i 400.000 for tidlige dødsfald hvert år i Europa, og påpeger også, at der er et modsætningsforhold mellem EU's lave grænseværdier på næsten al luftforurening og så det store antal for tidligt døde.

Hvis vi i stedet nærmer os WHO's guidelines, der er langt skrappere, vil det ganske givet møde fuld offentlig støtte, skriver forfatterne i rapporten. Næsten en underdrivelse og lige til at tage initiativer på baggrund af, hvis man er folkevalgt.

Den offentlige diskussion om bæredygtighed handler alt for lidt om ressourceforbrug. Derfor er det godt, at rapporten også fokuserer på ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi og viser, hvor vigtige de elementer er for de to store grønne diskussioner lige nu. Nemlig klima og biodiversitet.

For udvindingen af ressourcer står bag op mod 50 procent af den globale drivhusgasudledning samt 90 procent af den globale forringelse af biodiversiteten. I Europa har vi en stor andel af de tal – og ikke en fair andel. Ressourceøkonomi bør derfor langt længere frem på lystavlen.