Steen Gade: Mette Frederiksen kan lære noget af Von der Leyens ambition

Det blev EU-kommissionens formand - Ursula von der Leyen - der for alvor bragte klima- og miljøalvoren frem i efterårets politiske debat. I onsdags, i Bruxelles i Kommissionens årlige State of the European Union tale.

Hun bebudede systemiske moderniseringer både i økonomi, samfund og industri - altså helt grundlæggende ændringer i vores samfunds måde at fungere på.

Det er jo ikke hverdagskost i den hjemlige debat, og det har indtil nu været forbeholdt det Europæiske Miljøagentur at påpege, at kriserne for klima, miljø, natur og biodiversitet kræve helt grundlæggende ændringer i den måde samfundet fungerer på.

Med talen er det nu placeret direkte i den politiske virkelighed i Europa." Vi ved ændring er nødvendig, og vi ved også, at det er muligt", lød det fra forkvinden.  

I forhold til vores danske diskussion er det værd at bemærke, at hun lagde så megen vægt på, at det IKKE er projektet at genopbygge verden, som den så ud før Corona. Det skal være på nye præmisser.

Og hun har noget at have det i. Nemlig et hæsblæsende grønt fornyelses- og moderniseringsprogram for Europa. De næste halvandet år vil det sætte den grønne dagsorden for 2020'erne - også herhjemme i Danmark. 

Det står alt sammen i massiv kontrast til den underlige grønne stilhed, der lige nu - efter gode takter i foråret - præger den danske regering

Steen Gade
Miljøklummeskribent, fhv. direktør i Miljøstyrelsen

Det handler blandt andet om, at vi skal have 30 procent beskyttede naturarealer på land og til havs inden 2030. 50 procent reduktion i pesticidforbruget, standse nedgangen i antallet af bestøvere, plante tre milliarder flere træer, mindske kunstgødningsforbruget med 20 procent, reducere kvælstof og fosfortabet til vandmiljøet med mindst 50 procent, mindske madspild med 50 procent, øge det økologiske areal til 25 procent af landbrugsarealet, og halvere luftforureningen i Europa.

På energisiden handler det om inden næste sommer at have revideret alle klima- og energiregler og lave en samlet energipolitik, forbedre kvotesystemet, mere vedvarende energi, massiv forskning i og, især, udvikling af noget, der kan blive til en brintøkonomi, energibeskatning og energibesparelser med fokus på bygninger.

Det sidste var netop, hvad der manglede i den ellers gode energiaftale, der blev lavet i Danmark før sommer.

Og så klimaprocenten, hvor Kommissionen nu er nået til en ny formulering: Mindst 55 procent reduktion i 2030. For et år siden hed det 50 måske 55 procent, så forlød det 55 procent, og nu siger Kommissionsformanden mindst 55 procent. 

Her er der virkelig noget at mobilisere på også herhjemme, hvor regeringen har meldt mindst 55 procent reduktion for EU-landene samlet. 

Det kan måske flyttes yderligere opad ved ihærdigt arbejde. Mindst, sagde hun jo og inviterede dermed modigt landene, Europaparlamentet og græsrødderne til at kæmpe for endnu højere mål.

Hvis vi når op på 65 procent eller måske bare 60 procent er der noget, der tyder på - alt efter hvordan forpligtelserne fordeles mellem landene - at vi i Danmark kan blive nødt til at skrue op for vores 70 procent. Kun godt, for det hele bliver jo meget lettere i Danmark, hvis vi handler i fællesskab med fælles regler, der er skrappe nok. 

Det står alt sammen i massiv kontrast til den underlige grønne stilhed, der lige nu - efter gode takter i foråret - præger den danske regering, der mere eller mindre tydeligt signalerer, at vi ikke kan klare fuld fart på den grønne omstilling samtidig med fuldt fokus på corona og genopbygning. Det ligner en klassisk blokering fra et finansministerium, der endnu ikke er blevet omstillet. Det går ikke.

Den lovede natur - og biodiversitetspakke har regeringen udsat, elbilkommissionens konklusioner om 750.000 elbiler i 2030 lyder mere som en fremskrivning af, hvad der vil ske mere eller mindre af sig selv.

Og al snak om at den grønne omstilling ikke må koste noget, lukker reelt debatten ned, for selvfølgelig vil det koste noget. Det er ikke et spørgsmål om arbejdspladser contra klima og miljø. Tvært imod. 

At vi vinder en hel masse, og at det er investeringer i fremtiden, kunne man passende koncentrere sig om - ligesom EU-Kommissionen gør det, når Ursula von der Leyen taler om millioner af ekstra job og at halvere luftforureningen i samme åndedrag.

Om et par uger åbner Folketinget, så Mette Frederiksens taleskriver kan passende kopiere de overordnede tanker om ikke at gå tilbage til business som før, og behovet for grundlæggende forandringer i måden vores samfund fungerer på.

Det er vigtigt at italesætte, fordi vi borgere har behov for at forstå rækkevidden og være med i projektet. Og så bør hun sætte alle kræfter ind på, at EU-kommissionens mange rigtige ambitioner bliver gennemført med Danmark i frontlinjen for at sikre at landene ikke forsøger at snige sig udenom forpligtelserne. 

Altså stærk fælles lovgivning, tydelig og sikker kompetence til Kommissionen til at overvåge, hvordan de gennemføres, og støtte til de initiativer, der er proklameret om, mulighed for at fratage lande støtte, hvis de forsøger at snyde.  - Hun kunne jo i forbifarten nævne, at et sådant stærkt system nok meget tidligere ville have stoppet Løkke-regeringens snydenummer med den såkaldte landbrugspakke. 

Og selv om fælles afgifter i EU ikke er en ide, der er groet i regeringens have, så har vi nu - efter topmødet inden sommer - fået dem, startende med en plastikafgift allerede fra 2021. Og der kommer flere. Her er også et oplagt område for regeringen, selv om der måske skal sluges en bitter pille inden - men den blev vel slugt i juli?

Her burde være nye effektive muligheder, når det gælder pesticider, kunstgødning, og vel også CO2. En CO2 afgift på EU-plan var Danmark positiv overfor for næsten 30 år siden, da det sidst blev diskuteret.  

Og så samtidig fuld damp på opfyldelsen af ambitionerne i forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier. Vi kan godt klare flere ting samtidigt. Kommissionens formand kan, så kan vi vel også.