Steen Gade: Regeringen bør diskutere EU's indhold fremfor størrelse

Af Steen Gade
Formand, Nyt Europa

Der findes dage, hvor man tænker: Hvor dum kan man være.

Sådan en oplevede jeg det forleden, da den danske regering kom med sin første udmelding, efter af EU- Kommissionen havde fremlagt sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for syv års perioden 2021-2027.

Finansministeren trådte frem på skærmen med budskabet om, at Danmark ikke vil være med til et større fælles budget, selv om UK forlader EU, og de fælles udfordringer for os, der lever på det her hjørne af kloden, står i kø.

Danmark skal ikke betale mere, var det eneste budskab!

Det var jo lige netop samme budskab, som drev den britiske befolkning direkte i armene på Brexit, som de nu er ved at forstå er både dumt og dyrt.

Danmark skal ikke betale mere var det eneste budskab! Det var jo lige netop samme budskab, som drev den britiske befolkning direkte i armene på Brexit, som de nu er ved at forstå er både dumt og dyrt.

Steen Gade
Formand, Nyt Europa

For selv om UK betalte en stor andel af budgettet, er det samlede regnestykke for UK jo helt anderledes. Samarbejdet er en stor fordel for UK som for alle andre EU-lande - særligt økonomisk. Man skulle derfor tro, at sporene fra UK skræmte.

Dertil kommer, at et langtidsbudget, som det vi vedtager i EU, burde være anledning til den store debat om, hvad vi vil med det samarbejde, vi indgår i. Altså om indholdet i stedet for størrelsen.

Budgettet skal jo hænge helt sammen med vores overordnede prioriteter. Det burde være netop her, vi begynder diskussionen. Så den kan komme til at handle om de ting, der faktisk er en del af forslaget.

Lad os se på indholdet 
I virkeligheden er budgetforslaget en mægtig god anledning til for alvor at få diskuteret alle de tanker, der er om EU- samarbejdets fremtid efter Brexit, da budgetrammen næppe bliver vedtaget for 2020. Blandt andet de dagsordener, som statscheferne allerede har forpligtet sig til at drøfte.

Nemlig en forstærket og effektiv immigrations- og flygtningepolitik, øget terrorbekæmpelse, et begyndende forsvarssamarbejde og et tættere økonomisk samarbejde.

Og tænk hvilken demokratisk chance vi vil kunne få som borgere for at kunne deltage i en debat, der for en gangs skyld er langsigtet, som de fleste beslutninger, vi tager i fællesskab i Europa, jo er. Og om prioriteringer. Er det ikke netop det, som mange borgere siger, at de savner?

Her bare nogle eksempler set fra mit synspunkt. Skal forskning i atomkraft stadig være på budgettet? I Nyt Europa mener vi, at det burde afvikles til fordel for udviklingen af vedvarende energi og et sammenhængende energinet baseret på vedvarende energi for hele Europa.

Landbrugsbudgettet skæres med fem procent i forslaget. Vi mener, at det bør skæres endnu mere, og at miljø, klima, biodiversitet, dyrevelfærd og sunde fødevarer bør opprioriteres. Migration og grænsekontrol øges voldsomt.

Det er fornuftigt, for vi kan kun løse migrations – og flygtningeudfordringerne i fællesskab i Europa. Og så burde der være lagt an til en markant ”Marshall”- lignende udviklingsindsats i Afrika. Altså meget mere.

Ungdomsudveksling for studerende øges kraftigt. Fornuftigt, så vi også kan få de unge på de tekniske skoler med i Erasmusprogrammerne for alvor. Og forskning samt udvikling af fælles infrastruktur på alle områder fra det digitale til jernbaner burde have en topprioritet – også for at fastholde høj levestandard i vores verdensdel.

EU's sociale forpligtelser skal udvides 
I Nyt Europa kan vi ikke se fornuften i at skære ned på støtten til de områder, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed og udkantsproblemer. Tvært imod.

EU-samarbejdet skal efter vores opfattelse også udvikle sine sociale forpligtelser og for alvor fremme den grønne omstilling. Og der mangler helt at se, hvordan vi i EU- samarbejdet kan leve op til FN’s verdensmål for 2030.

Andre har andre prioriteter, og vi skal diskutere dem samt andre mål. Mine prioriteringer er nævnt for at vise, hvad jeg håber budgetforslaget kan blive brugt til, hvis man forlader den meget snævre – og desværre også indsnævrende – vinkel med kun at måle på, om vi seks millioner danskere skal betale lidt mere i kontingent.

Jeg håber, at regeringens udmelding bliver ændret, når statsministeren i dag starter debatten om EU’s fremtid, som alle lande jo har forpligtet sig til.

Jeg er i hvert fald sikker på, at store del af civilsamfundet i Danmark og i resten af EU vil tage den diskussion og knytte den sammen med budgettet. Det er jo en demokratisk chance og en rigtig god optakt til Europaparlamentsvalget i 2019.