Tænketank: Danmark lider af forsvarspolitisk skizofreni

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Fra 14. september vil måske op imod 100.000 russiske soldater være involveret i en stor militærøvelse, Zapad 2017, i det vestlige Rusland, nær Baltikum, Kaliningrad og i Hviderusland. Nogle eksperter frygter, at russerne vil efterlade betydelige troppekontingenter i Hviderusland.

I lyset af den tidligere invasion på Krim-halvøen og operationer i det østlige Ukraine bør man ikke undervurdere de afledte sikkerhedspolitiske risici. Det er vigtigt at undgå en direkte konfrontation, men man skal heller ikke opføre sig naivt. Præsident Putin viser sine muskler frem, også for at styrke sin egen interne magtposition i et Rusland, der i kølvandet på Krim-invasionen har været ramt af økonomiske sanktioner fra Vesten.

Danmark kan ikke hygge sig i smug
Vi må håbe, at det blot er en øvelse - og ikke et forspil til et militært russisk fremstød. På Nato-siden har man udstationeret multinationale kampgrupper i de baltiske lande og Polen for at vise, hvor grænsen går. Også Danmark har sendt soldater til Nato´s fremskudte kampgrupper, og beslutningen ligger i god tråd med den internationale aktivisme, der har præget dansk udenrigs- og forsvarspolitik siden afslutningen på Den kolde krig. Danmark er ikke længere et land, der kan hygge sig i smug, og det er godt, at vi stiller solidarisk op i Nato, når der er behov for tropper, fly og flådeenheder til internationale operationer.

Dette står dog i skærende kontrast til den måde, hvorpå Danmark hygger sig i smug inden for EU. Vi har siden 1993 haft et forbehold overfor EU´s forsvarssamarbejde, og det har skabt en mærkelig dobbelttilstand: På den ene side er Danmark stadig mere aktivistisk og internationalt orienteret i de hårde militære operationer under Nato-kommando. - Og befolkningen bakker op. Men i samme periode har Danmark isoleret sig og har opført sig som en vingeskudt iagttager, når det drejer sig om fredsskabende militære operationer inden for EU´s forsvarspolitiske samarbejde. Danmarks Nato-aktivisme er øget, mens Danmark har ført en passiv neutralitetspolitik i EU-regi. Det ligner næsten en form for politisk skizofreni.

I flere situationer har Danmark trukket sig tilbage fra militære operationer, fordi de blev overtaget af EU. I stedet for at fokusere på varetagelsen af danske interesser, er det endt i dobbeltmoral. Det danske flyvevåben har kunnet sende fly og mandskab til de grænseovervågningsoperationer, som EU´s FRONTEX-samarbejde har udført i Afrika og Middelhavet, men vi kan på grund af forsvarsforholdet ikke engang kan deltage i militære EU-operationer imod pirater eller menneskesmuglere. Det burde ellers være i klar dansk interesse at få mindsket bl.a. flygtningestrømmen til Europa.

Danmark har isoleret sig og har opført sig som en vingeskudt iagttager, når det drejer sig om fredsskabende militære operationer inden for EU´s forsvarspolitiske samarbejde.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Irrelevant forsvarsforbehold 
Det danske forsvarsforbehold forekommer mere og mere irrelevant. Ja, det er forældet og utidsvarende. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen har i sommer åbent sagt, at han helst var foruden forbeholdet, men "det er en realitet, vi har."

Det kræver politisk lederskab at ændre denne realitet. Og det er der brug for.

Fremover kommer EU til at spille en større rolle i krisestyrings- og fredsbevarende operationer rundt om i verden. EU´s forsvarsunion vil blive styrket markant med fælles kommando, fælles indkøb og flere standardiseringer, hvis det står til tyske forbundskansler Angela Merkel, den franske præsident Emmanuel Macron og EU-Kommissionen.

Efter det tyske valg 24. september og frem til EU-topmødet 19.-20. oktober vil vi formodentlig se en række nye reformforslag til at styrke EU´s forsvarspolitiske samarbejde. Ingen af de store kernemagter tør længere deponere Europas skæbne i hænderne på USA´s utilregnelige præsident, Donald Trump. Merkel og Macron ønsker en stærk europæisk forsvarsunion, hvor landene koordinererer deres indsatser, indkøb og militære udvikling, fordi de ved, at et stærkt europæisk forsvarsben er et vigtigt bidrag til at styrke Nato.

EU-landene må hver i sær og kollektivt blive bedre til selv at levere i forsvarspolitikken. Hvornår vil Danmark gøre en forskel til gavn for vores sikkerhed? Ikke kun i Nato, men også i EU. I stedet for holde os udenfor, bør Danmark opgive forsvarsforbeholdet og engagere sig i udviklingen af det europæiske forsvarssamarbejde. Det er på høje tid. Den russiske operation Zapad er endnu en påmindelse om, at vi ikke kan tage vores sikkerhed for givet. Vi må holde op med at hygge os i smug – inden for EU.