Tænketank: Danskerne ser lyst på EU's fremtid, så hvorfor hænger eliten fast i forbeholdene?

Af Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken EUROPA

I et kvart århundrede har de danske EU-forbehold begrænset Danmarks mulighed for at øve indflydelse på det europæiske samarbejde om forsvaret, økonomien, mønten og kriminalitetsbekæmpelse.

Tilhængerne af forbeholdene mener, at de nærmest er en slags garanter for dansk suverænitet. I dag har de færreste politikere mod til at udfordre unionsforbeholdene, og det er tydeligt, efter at ja-partierne tabte folkeafstemningen 3. december 2015.

Frygten for vælgerne er nærmest institutionaliseret. Forbeholdene er forvandlet til moderne tabuer. Prisen er bare, at den danske EU-debat ofte ender som en defensiv forsvarsøvelse, der handler om at begrænse EU. I slipstrømmen opfandt man endda det forfærdelige ord "overimplementering".

Det var lige så fremmedgørende, som da vi tilbage i debatten om Maastrichttraktaten talte om "subsidiaritet".

Danskerne vil blive i EU
Her i 2018 er der brug for at forny debatten om EU. Ikke mere som et spørgsmål om at være for eller imod EU. Et massivt flertal af danskerne er varme tilhængere af EU-medlemskabet, så hvad med at tage udgangspunkt i det? 77 procent af danskerne mener, at Danmark har det bedre indenfor EU end udenfor EU, viser Eurobarometers seneste måling.

I de seneste år har der været et massivt hop i befolkningens følelse af, at i Europa hører vi hjemme

Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken EUROPA

Kun 15 procent tror, at Danmark vil stå bedre udenfor sammen med briterne og nordmændene. Tilslutningen til EU er steget efter Brexit, der har vist os, at grænserne for den nationale suverænitet i virkeligheden er langt mere begrænset, end man drømte om i 1972 og i 1992.

Selv ikke en af Europas største stormagter - Storbritannien - er særligt suveræn og stærk, når landet skal forhandle alene med EU og resten af verden om nye handelsaftaler, toldfri markedsadgang, sikkerhed, politisamarbejde og så videre. Og det gør ondt på reallønnnen, når den nationale valuta, pundet, rasler ned, fordi markedet taber tillid til et UK udenfor EU's indre marked.

I de politiske forhandlinger med EU er UK endt som den svage part, og selv lille Irland kan nedlægge veto mod aftalen, så hvis ikke UK accepterer åbne grænser til Irland, kan det ende i en meget hård Brexit. I givet fald falder UK alene ud i verdenshavet - uden udsigt til en sikker redningskrans fra enegængeren i Det Hvide Hus, Donald Trump.

Det er de barske realiteter.

Vi skal forsvare vores interesser gennem EU
National suverænitet i det 21. århundredes globale økonomi er for længst tømt for mening. Og risikoen for mere politisk ustabilitet, turbulens og nye sikkerhedstrusler stiger, når man går alene. Kun gennem EU kan lande som Danmark opnå styrke til at forsvare sine interesser effektivt.

Sætte de globale standarder. Og skabe ordnede forhold. Dette burde være udgangspunktet for den nye EU-debat. Eller som den franske præsident, Emmanuel Macron, meget rigtig har sagt:

"EU er vores chance for at genoprette den fulde suverænitet". At udøve suverænitet er ikke mere et spørgsmål om en juridisk skoleeksercits eller at tage forbehold. Danmark bliver som et lille land stærkere ved at stå sammen med de andre EU-lande.

I vor tid er det med Macrons ord "en illusion at tro, at man bare kan starte forfra på nationalt niveau. I betragtning af migrantstrømmen, den internationale terrortrussel, klimaforandringerne, den digitale revolution og i betragtning af USA's og Kinas økonomiske magt, er EU det rette niveau at udfolde en handleplan på."

I Danmark har vi en lang tradition for at se ned på franske og andre europæiske statsmænd, der udfolder større visioner for EU-samarbejdet. Måske er det et grundvilkår for en småstat, der har formet sin egen nationale identitet i skyggen af og til tider i åben strid med stormagterne?

Men sådan behøver det ikke at være.

Lyt til befolkningen
Faktisk tyder en del på, at den danske befolkning er langt mere europæisk og ønsker et langt stærkere dansk engagement i EU-projektet. Ikke alene mener 77 procent, at det er bedre for Danmark at være indenfor EU end udenfor.

Otte ud af ti danskere mener, at deres stemme tæller i EU. 62 procent mener, at EU udvikler sig i den rigtige retning. Hele 59 procent af danskerne mener, at flere - ikke færre - beslutninger bør tages på EU-niveau, og mange efterspørger, at EU beskytter os mere i forhold til terrorisme, klimaforandringerne, ukontrolleret migration og fattigdom.

Og folk, som de er flest, er glade for, at EU's indre marked er med til at give os øget velstand og flere markedsmuligheder.

I medierne og i offentligheden kan man nogle gange få det indtryk, at danskerne ser sort på EU's fremtid og er jævnt skeptiske over for tingenes tilstand. Sandt nok kan vi danskere godt være et krævende og kritisk folkefærd. Vi har høje forventninger til hinanden. Og til fremtiden.

Hele 68 procent af danskerne ser optimistisk på EU's fremtid, og vi har udviklet os til at være en af de mest EU-optimistiske befolkninger i Europa. Vi har stadig en stærk nationalfølelse, men samtidig føler hele 79 procent af danskerne sig som EU-borgere. Og det er opsigtsvækkende.

I de seneste år har der været et massivt hop i befolkningens følelse af, at i Europa hører vi hjemme. For det gør vi jo. Så hvornår tør vore politiske ledere følge folket og lytte mere til de følelser, som befolkningen giver udtryk for i synet på EU?