Tænketank: Illusionen om frihandel

DEBAT: En del af Brexit-fløjen ønskede så megen frihandel som mulig, men skal de handle med Europa, så bliver det på EU-betingelser, skriver Hans Martens, Tænketanken Europa.

Af Hans Martens,
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa.

På mange måder var det en mærkelig sammensætning af synspunkter, der stod bag Brexit-fløjen i UK. Det mest bemærkelsesværdige var nok de to fløje, der havde et ekstremt forskelligt syn på globalisering og fri bevægelighed.

En meget stor del af Brexit-tilhængerne ønskede at blive koblet af globaliseringen og at mindske tilgangen af arbejdskraft fra især Østeuropa. En anden fløj ønskede lige det modsatte, nemlig så megen frihandel og så megen fri bevægelighed som overhovedet muligt. Det var for eksempel den linje, som Boris Johnson stod (og står) for.

Den ekstremt liberalistiske frihandelstanke er ligefrem blevet videreudviklet til en slags drømmescenarie, hvor Storbritannien (eller i hver fald England) ville blive en slags europæisk Hong Kong – et centrum for fri handel og investeringer, der ovenikøbet skulle være villige til at bruge (selskabs)skattevåbnet så aggressivt som muligt for at tiltrække interesse.

Frihandel er en illusion
Ud over spørgsmålet om, hvordan de to fløje i UK skal kunne enens om strategien, er der det store problem, at egentlig frihandel ikke findes mere. Stort set alle steder forlanges det, at visse standarder og normer skal overholdes, for at varer og tjenester overhovedet kan komme ind i et land.

Ingen steder vil man lade alle mulige slags varer ureguleret strømme ind over grænserne, og hvis briterne fortsat vil handle med EU-landene, så er sagen klar: Det bliver regler og normer i Det Indre Marked, som kommer til at gælde, så derfor må briterne omsætte Det Indre Markeds regler i deres nationale lovgivning eller lade være med at handle med EU. Der kan jo ikke laves handelsaftaler med de enkelte lande i EU, så spørgsmålet er jo, om ikke UK lige så godt kunne blive i Det Indre Marked?

Svaret er jo nok, at det vil de ikke, lige præcis fordi medlemskab af Det Indre Marked – enten som EU-land eller som EØS land (for eksempel Norge) – betyder, at man også skal acceptere den fri bevægelighed for personer, og det var der som nævnt en stor del af de britiske Brexit-tilhængere, som er imod.

Handelsaftale med EU
En måde at klare den sag på vil være at lave en handelsaftale med EU, som kun gælder handel med varer og tjenester. Det er muligt, at det kan lade sig gøre, men det vil i så fald blive på baggrund af de regler, der allerede gælder i Det Indre Marked for varer og tjenester.

De store handelsaftaler, som EU indgår – eller forsøger at indgå – med resten af verden, er heller ikke frihandelsaftaler i traditionel forstand, men snarere aftaler om frihandel med stærke reguleringer. De såkaldte ”deep and comprehensive free trade agreements” er i virkeligheden en slags indre markeder, som regulerer handel på basis af enighed om en lang række af regler for forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn, sundheds- og sikkerhedshensyn og så videre.

Derfor er de komplicerede og besværlige at lave, og da de rører ved så mange aspekter af livet, kan de også nemt være kontroversielle.

Briterne står formentlig over for en kæmpeopgave – en nærmest utrolig stor udfordring – fordi de skal lave sådanne aftaler med stort set hele verden efter Brexit, men det er den barske realitet, simpelthen fordi drømmen om den totalt uregulerede frihandel er en falsk drøm.

Det paradoksale er, at den allernemmeste del af denne kæmpeopgave faktisk vil være at lave en moderne frihandelsaftale med EU-landene netop på grund af det indre marked, som mange briter ville ud af. I forhold til EU skal der ikke forhandles med 27 lande. Der skal kun forhandles med en partner, og det er om regler, som man allerede har levet med i mange år! Så måske ville det have være nemmere bare at blive i EU?

Forrige artikel NOAH: CETA handler om, hvilken globalisering vi ønsker NOAH: CETA handler om, hvilken globalisering vi ønsker Næste artikel Venstre: Frihandelsaftaler er blevet en ideologisk kampplads Venstre: Frihandelsaftaler er blevet en ideologisk kampplads