Thulesen forsvarer højresamarbejde i EU: Det er nødvendigt for at bremse Macron

Det har vakt en vis opsigt, at Dansk Folkeparti efter valget til Europa-Parlamentet satser på et samarbejde med en række højre-nationale partier i EU. Det drejer sig blandt andet om  italienske Lega, det tyske Alternative für Deutschland, Frihedspartiet i Østrig og Marine Le Pens National Samling (tidligere Front National), der er ved at samle sig i Den europæiske alliance af folk og nationer. 

Hidtil har Dansk Folkeparti nemlig været yderst forsigtig med at knytte kontakter til partier i andre lande, og DF har de sidste 20 år konsekvent ekskluderet højreekstreme kræfter.

Samme konsekvens finder man ikke hos de mulige europæiske samarbejdspartnere. Senest har Frihedspartiet været ramt af en skandale, der udløser nyvalg i Østrig, og i de europæiske højrepartier finder man jævnligt udtalelser, der vil være utænkelige i DF.

Vennerne smutter
Der er dog ikke tale om europæiske søsterpartier, understreger DF-formand Kristian Thulesen Dahl over for Altinget.

Vi har for første gang i EU's historie chancen for at få en politisk kraft, der kan mod-virke tendensen til stadig større centralisering og mere union.

Kristian Thulesen Dahl
Formand for Dansk Folkeparti

Tidligere holdt I fast i, at DF er et rent dansk parti, der ikke vil associeres med dubiøse partier rundt om i Europa. Hvorfor har I ændret den strategi?

”Jeg synes faktisk ikke, vi har ændret strategi. Men hvis vi skal opnå politisk indflydelse i Europa-Parlamentet, bliver vi nødt til at være en del af et gruppesamarbejde,” siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

”Hidtil har vi været sammen med de britiske konservative, men briterne forlader jo EU på et tidspunkt. Hvis vi ikke finder et nyt samarbejde, hjælper vi (den franske præsident) Emmanuel Macron og ligesindede, der vil et føderalt Europa.”

”Men vi har stadig den grundlæggende holdning, at vi ikke vil have søsterpartier. Og vi vil have lov til at kritisere de andre, når de gør noget, vi er uenige med. Det ændrer det her ikke på.”

Fædrelandenes Europa
Er det ikke en høj pris at betale for eksempelvis en ekstra post i et af Parlamentets udvalg, når DF risikerer at blive svækket på grund af de europæiske partnere?

”Det er ikke bare et spørgsmål om udvalgsposter. Det er et spørgsmål om at fremme (den tidligere franske præsident) de Gaulles gamle drøm om fædrelandenes Europa frem for Macrons drøm om mere og mere EU hen mod et føderalt Europa.”

”I Europa-Parlamentet får man kun politisk styrke, hvis man er villig til at danne alliancer på tværs af landegrænser. Vi bliver sat ud på et sidespor, hvis vi ikke vil det. Og så må vi forklare danskerne, at vi ikke dermed tager ansvar for, hvad de andre partier laver på deres hjemmebane.”

Der har også været store forskelle til de partier, DF hidtil har været i gruppe med, understreger Thulesen:

”Vi var uenige med de britiske konservative om holdningen til velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Men vi har alligevel haft et gruppefællesskab med dem, fordi vi har en fælles interesse i at modvirke, at EU skal bestemme mere.”

Mussolini
Er det ikke værre med Alternative für Deutschland, hvor en lokalformand kaldte holocaust-monumentet i Berlin for en skændsel, eller Italiens Matteo Salvini, der koketterer med Mussolini-citater?

”Jeg vil overhovedet ikke forsvare, hvad der er blevet sagt. Men det afgørende for mig er, hvad vi laver en alliance om. Her er formålet at skabe et samarbejde i Europa-Parlamentet, der skal sikre, at nationalstaterne får mulighed for at fylde mere.”

”Og så håber jeg da, man i de enkelte lande vælger nogle politikere, der anerkender de historiske kendsgerninger. Jeg ser holocaust-monumentet som et berettiget udtryk for at ære ofrene for Hitlers frygtelige diktatur.”

Men hvis et medlem af DF havde udtalt sig sådan om holocaust-monumentet, var han vel øjeblikkelig blevet ekskluderet?

”Det er derfor, der ikke er tale om søsterpartier. Vi taler ikke om en alliance, hvor vi skal til hinandens kongresser og den slags. Vi taler specifikt om, at Parlamentets regler betyder, du kun har indflydelse, hvis du kan alliere dig over landegrænser.”

Særlig chance  
DF-formanden ser det kommende valg som en unik mulighed for EU-skeptikerne:

”Vi har for første gang i EU's historie chancen for at få en politisk kraft, der kan modvirke tendensen til stadig større centralisering og mere union,” konstaterer Thulesen.

Der er jo hyppige skandaler ved mange af disse partier, senest Frihedspartiet i Østrig. Beder I ikke om problemer, når I går sammen med dem?

”Det kan godt være, at det vil være nemmere i dansk sammenhæng at lade være med at arbejde med de partier. Men det vil gøre vores mulighed for at få indflydelse på den europæiske udvikling mindre.”

Liberale mod grænsekontrol
Dansk Folkeparti er langtfra det eneste danske parti, der har problemer med de europæiske partnere, understreger Thulesen:

”Lars Løkke (V) er lige gået til kamp for permanent grænsekontrol. Men i Parlamentet er Venstre medlem af ALDE-gruppen, der er den gruppe, der allermest modarbejder grænsekontrol. Sådan kan man tage ting frem, der er problematiske for partier i alle grupper.”

”Der er også nogle østeuropæiske socialdemokrater, der har lavet mærkelige ting. Men det stiller jeg jo ikke Mette Frederiksen til ansvar for. På samme måde mener jeg ikke, det er rimeligt at stille mig til ansvar for, hvad et parti i et andet land gør, så længe der ikke er tale om et søsterparti.”

Foræring til modstandere
Er det ikke en foræring til jeres modstandere, når I får samarbejdspartnere som Salvini og et skandaleramt Frihedsparti i Østrig?

”Nu er der denne her skandalesag om det østrigske Frihedsparti. Men der er jo tale om et stort parti, der sad i regering. Og Salvini er vicepremierminister i Italien, som er et af EU's grundlæggerlande," siger Thulesen og tilføjer:

”Vi er nødt til at se på, hvad det er, vælgerne vil udtrykke, når de stemmer på disse partier. Det handler vel om to ting: Vælgerne vil have, at EU fylder mindre, og de vil have, at landene har større selvbestemmelse i forhold til indvandring.”

”Det er bedre at tage de her strømninger alvorligt i stedet for bare at afvise dem. For ellers bygger man en endnu større frustration op. Vi skal kunne inkorporere det i vores demokrati.”