Tidslinje: Her er briternes bumpede vej fra Camerons tale til det endelige farvel

BREXIT: Det begyndte med en historisk tale og endte med en historisk aftale. Få det hurtige overblik over nogle af de vigtigste dage i briternes langstrakte vej ud af Unionen. 

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Mads Mose Vikkelsø

Mere end fire år efter briterne stemte sig ud af Unionen, er en aftale om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU nu på plads. 

Ved årsskiftet kapper Storbritannien de sidste bånd, der holder landet fast til EU, og det er derfor på høje tid, at der lander en aftale. 31. december 2020 udløber nemlig den overgangsordning, som betød, at briterne i år fortsat skulle efterleve EU-regler, selv om de på papiret forlod EU 1. februar i år.

Vejen til en aftale har været lang og fyldt med dramatiske deadlines. Få overblik over forløbet i tidslinjen nedenfor:

Cameron vil spørge briterne om EU-medlemskab 
23. januar 2013 
I en tale om EU's fremtid nævner premierminister David Cameron, at han vil være fortaler for en folkeafstemning om Storbritanniens rolle i EU. 

Cameron bliver genvalgt 
7. maj 2015   
David Cameron genvælges som premierminister, blandt andet på løftet om en folkeafstemning om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. 

Briterne stemmer nej til at blive i EU 
23. juni 2016  
Briterne stemmer sig ud af EU ved en folkeafstemning. 51,89 procent stemmer for at forlade Unionen, mens 48,11 procent stemmer for at blive.  

Cameron trækker sig 
24. juni 2016  
David Cameron meddeler, at han trækker sig som premierminister.  

Theresa May bliver ny premierminister 
11. juli 2016   
Tidligere indenrigsminister Theresa May udnævnes til partiformand og premierminister, efter at hendes eneste modkandidat, Andrea Leadsom, har trukket sig. I sin første store tale som leder for de britiske konservative og premierminister understreger hun, at "Brexit betyder Brexit", og at valgets tale altså er endegyldig. 

Brexit sættes formelt i gang 
29. marts 2017  
Et signeret brev af Theresa May til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, markerer begyndelsen af det officielle Brexit. Storbritannien aktiverer artikel 50 i Lissabontraktaten, der igangsætter skilsmisseprocessen på to år. Efter planen skal Storbritannien på dette tidspunkt træde ud af EU 29. marts 2019.   

Britisk splittelse fører til nyvalg 
18. april 2017  
Theresa May annoncerer på et hasteindkaldt pressemøde et lynvalg til afholdelse 8. juni. Parlamentets splittelse i forhandlingerne om det britiske farvel til EU er årsagen til valget. May mister det absolutte flertal, hvilket fremover vil gøre Brexit-forhandlingerne sværere. Premierministerens eget parti De Konservative mister 13 mandater, mens Labour bliver styrket med 30 nye mandater. Labour vil have en blødere udgave af Brexit og det er i høj grad det vælgerne belønner.  

Briternes udkast 
12. juli 2018 
Den britiske regering offentliggør sit officielle dokument om Brexit. Dokumentet indeholder hvilken retning som Storbritannien vil bevæge sig under forhandlingerne. Briterne vil udvikle et bredt økonomisk forhold til EU, men vil de vil bevare deres grundlæggende suverænitet, således at landes love skrives i Storbritannien og ikke i EU.

Et fælles udkast 
14. november 2018 
EU-Kommissionen og den britiske regering offentliggør et fælles udkast til en skilsmisseaftale. Det britiske Underhus støtter dog ikke aftalen. 

Rammerne for skilsmissen fastsættes 
25. november 2018  
Skilsmisseaftalen bliver godkendt i EU og har to muligheder: Hvis det britiske parlament godkender aftalen, forlader Storbritannien EU 29. marts 2019 og begynder derefter en transitionsperiode, der udløber i december 2020, men dog kan forlænges med et eller to år. Hvis Parlamentet derimod ikke stemmer for aftalen, forlader Storbritannien EU uden aftale 29. marts 2019.  

May udskyder afstemning af frygt for at tabe 
10. december 2018  
Dagen før det britiske parlament skal stemme om skilsmisseaftalen, melder Theresa May ud, at hun udskyder afstemningen. Det står nemlig klart, at der ikke er opbakning til den i sin nuværende form. Ugen efter sætter hun en ny dato for afstemning om en revideret aftale: 15. januar 2019 skal fremtiden afgøres. 

Historisk nederlag til May 
15. januar 2019  
Parlamentet afviser at ratificere den skilsmisseaftale, May har præsenteret. Det bliver det største nederlag i landets historie: 432 stemmer imod, 202 stemmer for. Presset øges: Senest 29. marts skal betingelserne for udtrædelsen være på plads.   

May må atter bide i græsset
12. marts 2019  
Parlamentet stemmer igen om skilsmissen også kendt som udtrædelsesaftalen. May taber på ny: Et overvældende flertal stemmer igen aftalen ned. 

Briterne forkaster aftale med EU  
29. marts 2019  
Skilsmisseaftalen afvises for tredje gang af det britiske parlament. May forsøger sig efterfølgende – forgæves – med forskellige krumspring for alligevel at få en aftale godkendt.  

Brexit bliver udskudt 
10. april 2019   
EU bliver enige om at udsætte Storbritanniens endelige udtræden til den 31. oktober 2019. Theresa May tager imod tilbuddet. Det er nu anden gang, Brexit udskydes – først fra 29. marts til 12. april og denne gang fra 12. april til 31. oktober.  

Theresa May trækker sig 
24. maj 2019   
May trækker sig som premierminister og som formand for Konservative i kølvandet på Europa-Parlamentsvalget 24. maj, hvor Brexit-partiet går frem. May bliver siddende, indtil hendes afløser er fundet. I afskedstalen foran Downing Street siger hun tårevædet, at det var hendes livs største ære at være premierminister.  

Leave-fortaler Boris Johnson bliver ny leder 
24. juli 2019  
Boris Johnson vinder De Konservatives formandsvalg med 66 procent af stemmerne foran Jeremy Hunt. I kraft af sin nye formandspost tiltræder han næste dag som premierminister, lover i sin tiltrædelsestale at levere Brexit og udpeger en regering primært bestående af Brexit-tilhængere.  Boris Johnson spillede en fremtrædende rolle i kampagnen for at melde Storbritannien ud af EU, den såkaldte Leave-kampagne. 

Boris Johnson får parlamentet suspenderet 
28. august 2019  
Boris Johnson beder dronning Elisabeth om at suspendere Parlamentet i fem uger – en usædvanligt lang suspenderingsperiode. Kritikere kalder det et kup mod demokratiet og et forsøg på at give Parlamentet mindre tid til at forhindre Brexit eller blokere et Brexit uden aftale.  

Johnson bliver styrket ved nyvalg 
12. december 2019 
Briterne går igen til valg, og Boris Johnson og Det Konservative Parti opnår absolut flertal med 365 ud af Underhusets 650 mandater. De Konservative får mange stemmer i områder, der historisk set har været Labour-områder. Med flertallet får premierministeren lettere ved at gennemføre Brexit så hurtigt som muligt. 

Ny Brexit-dato 
20. december 2019 
Det bestemmes ved afstemning i Underhuset, at Storbritannien forlader EU den 31. januar 2020 på baggrund af den skilsmissesaftale, Boris Johnson har forhandlet på plads med EU. Den nye aftale betyder, at briterne træder ud af EU den 31. januar 2020, og får 2020 som en overgangsperiode til at forhandle aftaler om samhandel mellem Storbritannien og EU på plads.  

Det britiske parlament godkender endeligt skilsmisseaftalen 
9. januar 2020 
Efter tre dages debat godkender Underhuset lovgrundlaget for Boris Johnsons Brexit-aftale - en godkendelse, der var forventet efter afstemningen 20. december. Den skal også godkendes af et flertal i Europa-Parlamentet, før aftalen er helt hjemme.  

Briterne forlader Europa-Parlamentet 
29. januar 2020 
Med fællessang og tårer tager Europa-Parlamentet afsked med sine britiske kollegaer. Det sker, efter et stort flertal af parlamentarikerne stemmer for Brexit-aftalen.  

Storbritannien forlader EU 
31. januar 2020 
Efter 47 år og en måneds medlemskab forlader Storbritannien ved midnat dansk tid EU-samarbejdet. Det sker mere end 3,5 år efter folkeafstemningen i juni 2016. Ifølge skilsmisseaftalen bliver 2020 en overgangsperiode, hvor EU og Storbritannien forhandler om det fremtidige forhold efter Storbritanniens endelige udtræden i 2021. 
Foruden samhandel skal de blive enige om de fremtidige vilkår for blandt andet fiskeri, uddannelse, miljø, energi og transport. Kan parterne ikke nå til enighed, er der i udtrædelsesaftalen åbnet op for, at den britiske regering senest den 1. juli 2020 kan bede om en forlængelse af overgangsperioden med ét eller to år. Boris Johnson afviser dog gentagne gange, at en forlængelse kan komme på tale. 

Corona bremser forhandlinger om handelsaftale 
2. marts 2020 
I Bruxelles begynder forhandlinger om en fremtidig handelsaftale med briterne. Alle de planlagte møder stopper brat, da coronavirus skyller ind over Europa og sætter forhandlingerne på pause. 

Briterne bryder traktaten med EU 
2. oktober 2020 
Boris Johnsens håb om en aftale i juli, falder hurtigt til jorden og bliver ikke bedre af, at det britiske Underhus stemmer en indre-markedslov igennem, som på flere punkter er et brud på traktaten om Brexit. EU vil nu stævne briterne for at bryde aftalen.  

Boris Johnsons deadline for at lande en handelsaftale overskrides 
15. oktober 2020 
Endnu en deadline bliver overtrådt. Den britiske premierminister Boris Johnson har sat denne dag som deadline for at nå en handelsaftale med EU, men det lykkes ikke.  

Storbritannien dropper planer om at bryde skilsmisseaftale
8. december 2020
En ny enighed mellem briterne og EU om den del af skilsmisseaftalen, som handler om grænsen mellem Nordirland og Irland, får Storbritannien til at droppe omstridte elementer i den nye lov om det indre marked. EU var ellers klar til at stævne Storbritannien, da dele af loven ville have brudt med traktaten om Brexit.

En aftale på plads til juleaften
24. december 2020
Efter en hel nats intensive forhandlinger lander en aftale sent på eftermiddagen juleaften for Storbritannien og EU's fremtidige forhold. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00