Tyrkerne står foran ny afstemning i tæt præsidentvalg

20 år med Erdogan

Søndagens valg er i mange øjne endt som en afstemning for eller imod Erdogan. I de 20 år, den konservative præsident har siddet ved magten, har han løbende strammet grebet om medierne, ytringsfriheden og det parlamentariske system i Tyrkiet.

I 2017 gennemførte Erdogan en afgørende forfatningsændring, så magten er samlet hos præsidenten. Det har Kilicdaroglu lovet at rulle tilbage.

Samtidig har Erdogan holdt sig gode venner med Ruslands præsident Putin og blokeret Sveriges ansøgning om at komme med i Nato.

Men de to faktorer, der har mobiliseret vælgere imod ham, er især håndteringen af to dødelige jordskælv i februar, der kostede flere end 50.000 live og sendte over én million på gaden, og økonomien, hvor inflationen lige nu galopperer derudaf, mens valutaen er i bund.

To uger med usikkerhed venter 

At Tyrkiet er et splittet land viser de foreløbige optællinger med al tydelighed: 49,9 procent af stemmerne er gået til Erdogan. 44,8 til Kilicdaroglu. Og omtrent fem procent til den sidste kandidat på stemmesedlen, Sinan Ogan. 

Anden runde skal – hvis ingen får over halvdelen af stemmerne – afholdes 28. maj. Her er det kun Erdogan og Kilicdaroglu, der vil være at finde på stemmesedlen.

Og det vil kaste landet ud i uvished, skriver nyhedsbureauet Reuters. Analytikere forventer rystelser for både valutaen og aktiemarkedet.

"De næste to uger vil sandsynligvis blive de længste i Tyrkiets historie. Og meget vil ske," siger Hakan Akbas, der er administrerende direktør i rådgivningsbureauet Strategic Advisory Services, til Reuters.