Magtskifte i Tyskland: Højrefløj stormer frem – og Scholz smides på porten

Kansler Olaf Scholz’ parti har stået i spidsen for regeringen de sidste knap fire år. Men SPD fik imidlertid en så stor vælgerlussing, at regeringsforhandlingerne bliver uden Scholz i lokalet, da han nu forventes at træde tilbage. Kun lidt over 16 procent af tyskerne satte kryds ved socialdemokraterne, som dermed fik det dårligste valgresultat nogensinde.

Anderledes godt gik det for det højrenationale parti AfD, som med over 20 procent af stemmerne blev det næststørste parti. Det er det bedste landspolitiske resultat i partiets korte historie.

Partiets kanslerkandidat Alice Weidel fastslog oven på den historiske vælgeropbakning, at hun gerne vil samarbejde med CDU og Merz om at danne en regering til højre for midten.

Men Merz har både før og efter valget i klare vendinger afvist at samarbejde med AfD, som han særligt er uenig med, når det kommer til Ukraine og EU.

Mens AfD vil have Tyskland til at indtage en neutral rolle i Ruslands krig i Ukraine og er modstander af EU, vil Merz omvendt øge Tysklands militære støtte til Ukraine og arbejde for et endnu tættere europæisk samarbejde.

Alice Weidel advarede om konsekvenserne ved, at CDU så resolut afviser samarbejde med AfD.

"Jeg kan godt love jer for, at det næste valg kommer hurtigt. Og her vil CDU blive overhalet af AfD," tordnede AfD-lederen.

Liberal fiasko

Eftersom Tyskland ikke har tradition for mindretalsregeringer, bliver regeringsforhandlingerne en øvelse i at samle et flertal over midten.

Her kan Friedrich Merz trøste sig med, at både det venstrenationale parti BSW og liberale FDP akkurat ikke nåede over spærregrænsen. Dermed kan CDU/CSU danne en flertalsregering alene med SPD.

Aftenens helt store drama fandt sted i BSW, som endte med kun at være et mulehår fra spærregrænsen. Hvis BSW havde fået bare 0,03 procentpoint mere, ville CDU/CSU og SPD miste deres flertal, og Merz havde i den situation været nødsaget til at kigge sig om efter et tredje parti i regeringsforhandlingerne.

Og det er han nok særdeles glad for, at han nu ikke har behov for. Tyskland har nemlig ganske nylige erfaringer med, hvor besværligt det er at få tre partier til at samarbejde i en regering.

Trafiklysregeringen, som den blev kaldt, med SPD, De Grønne og FDP brød sammen i efteråret på grund af uenigheder om den økonomiske politik.

Særligt den tyske gældsbremse var til heftig debat i den nedbrudte regering. Gældsbremsen sætter et loft for, hvor store lån Tyskland må optage. Flere partier ønsker at fjerne den forfatningsforankrede bremse, så det bliver muligt at investere endnu mere massivt i eksempelvis forsvar og grøn omstilling.

I den tidligere regering var det FDP, der nægtede at røre ved gældsbremsen. Partiets fiasko ved dette valg har fået formand og tidligere finansminister Christian Lindner til at trække sig fra politik.

82,5 procent af de stemmeberettigede tyskere stemte til valget. Det er den højeste valgdeltagelse siden den tyske genforening i 1990.

I en dansk kontekst er det værd at bemærke, at det danske mindretalsparti SSW fastholder sit mandat i den tyske Forbundsdag. Det bliver fortsat Stefan Seidler, der skal være mindretallets stemme i Berlin.