Udkast fra forhandlinger om passagerrettigheder virker vage og forvirrende

I dag er passagerens rettigheder meget begrænset, hvis man rejser med en kombination af for eksempel bus, tog og fly for at nå frem til sin destination, fordi de afhænger af vilkårene for den enkelte transporttjeneste.

Kører man for eksempel i en kombination af tog og bus for at komme frem til sin destination, og der opstår forsinkelse på toget, så man ikke når bussen, har man ofte hverken krav på kompensation, refusion eller hjælp til ombooking af den resterende rejse.

Det er noget af det, som EU-kommissionen nu vil lave om på i den kommende revision af passagerrettighederne, hvor de blandt andet lægger op til at indføre klagemuligheder og nationale organer, som skal håndhæve de nye rettigheder for multimodale rejser.

Lige nu forhandler den danske regering med kolleger fra de øvrige EU-medlemsstater om forslagets endelige ordlyd.

Her lægger den danske regering vægt på, at omkostninger i forbindelse med håndhævelse og branchens omkostninger skal balanceres med hensynet til passagerernes rettigheder.

Vores erfaring viser, at det er vanskeligt for passagererne på forhånd at sætte sig ind i aftalevilkårene og holde styr på, hvornår hvilke rettigheder gælder.

Nikola Kiørboe
Chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk

Vi frygter, at den "balance" tipper mod hensynet til branchen i en grad, hvor passagerne reelt set ikke får gavn af de nytildelte rettigheder.

Multimodale rejser er i stærk konkurrence med privatbilen, som i sin natur ofte er mere fleksibel end kollektiv transport, ikke mindst når det kræver skift fra flere forskellige transportmidler og -selskaber.

Skal den kollektive rejseform stå en chance overfor bilen, bliver forbrugerne nødt til at være tilstrækkeligt beskyttet, og rettighederne bliver nødt til at være lette at håndhæve og forstå for passagerne.

Det betyder også, at passagerne proaktivt skal informeres om deres rettigheder, hvis for eksempel rejsen bliver forstyrret eller forsinket og ikke, som det står i det nuværende forslag, blot blive informeret i forbindelse med billetkøbet.

Vores erfaring viser, at det er vanskeligt for passagererne på forhånd at sætte sig ind i aftalevilkårene og holde styr på, hvornår hvilke rettigheder gælder.

Derfor skal kommunikationen være meget enkel og tydelig og gerne ske i realtid, når passagererne reelt får brug for informationerne.

I det udkast, som kommissionen har præsenteret, er formuleringerne i flere tilfælde også meget vage.

Hvis eksempelvis den efterfølgende bus ikke nås, fordi det forudgående tog er forsinket eller aflyst, skal transportøren gratis tilbyde passageren måltider og forfriskninger.

Denne rettighed er imidlertid bundet op på, at måltider og forfriskninger kun skal tilbydes, hvis det er rimeligt i forhold til ventetiden, og det i øvrigt er muligt.

Vi frygter, at det giver rum til både forvirring hos passagererne og muligheder for at undsige sig rettighederne for selskaberne.

Det samme gælder krav på overnatning og transport, hvis det skulle blive nødvendig, idet transportøren her skal tilbyde dette, hvor og hvis det er fysisk muligt.

Det giver også alt for stort rum for fortolkning.

I stedet bør man lade sig inspirere af andre forordninger om passagerrettigheder, som eksempelvis flyrejsendes, hvor der er mere præcise rammer for, hvornår passageren har krav på hvad.

Vi ved, at fleksibilitet, pålidelighed og – ja – pris betyder meget for, hvilken transportform man vælger.

Nikola Kiørboe
Chefkonsulent, Forbrugerrådet Tænk

Mens rettigheder til multimodale rejser er vigtige, er det også vigtigt at sige, at det ikke i sig selv nok til at få folk over i de kollektive transportmuligheder. Det kræver større ambitioner og en større vilje til at investere i området.

Det kræver velfungerende knudepunkter, gode køreplaner og sammenhæng i transporttilbuddene.

Vi ved, at fleksibilitet, pålidelighed og – ja – pris betyder meget for, hvilken transportform man vælger.

Det skal EU’s ambitioner på transportområdet selvfølgelig afspejle.

EU har et mål om at reducere transportemissioner med 90 procent inden 2050. Det sker kun, hvis især toget og bussen bliver et attraktivt alternativ til flyet og privatbilen.

Det kræver, at passagerernes brug og behov kommer helt centralt i udviklingen.