Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

PARLAMENTET#83: Statsministeren ”svinger godt” med Trump, sagde hun under denne uges NATO-topmøde. I næste uge bliver det så EU's tur til at holde topmøde, og der kaster Frederiksen sig igen ind i den hårde budgetdebat. Hør Danmarks nye EU-ambassadør fortælle om en dagsorden fyldt med penge, klima og fremtidssnak.

Abonner på Parlamentet i iTunes | Soundcloud | Stitcher

Selv de mindste decimaler kan koste milliarder i de forhandlinger om EU’s pengekasse, som statsminister Mette Frederiksen (S) for alvor tager hul på sammen med resten af Europas ledere i næste uge.

”Bare 0,01 procent af BNI vil betyde en forskel for Danmark på cirka en kvart milliard kroner i, hvad vi skal betale. Så decimalerne betyder noget,” siger den nye danske EU-ambassadør, Jonas Bering Liisberg, i denne uges udgave af Altingets europæiske podcast, ’Parlamentet’.

Han forklarer, hvorfor Danmark sammen med andre sparelande vil kæmpe for at holde rammebudgettet for årene 2021-2027 nede på det nuværende niveau, som svarer til 1 procent af landenes bruttonationalindkomst (BNI). Også selv om de danske politikere og diplomater udmærket godt ved, at det bliver svært.

”Det vil alt sammen være op ad bakke til den sidste nattetime, når de her forhandlinger falder på plads. Sådan er det altid. Det er en beslutning, der skal træffes med enstemmighed. Den skal efterfølgende godkendes af Europa-Parlamentet. Så det er en rigtig, rigtig svær beslutning at træffe,” siger han.

Lyt med og få din helt egen ambassadørbriefing om hovedemnerne for det EU-topmøde, der begynder næste torsdag i Bruxelles – herunder også blandt andet de nye og ambitiøse forslag om klimapolitik, som er ventet fra den nye EU-Kommission op til topmødet.

Tidligere på denne uge var der en anden type topmøde i London, hvor lederne fra de 29 lande i den vestlige forsvarsalliance NATO var samlet. I podcasten kan du høre Thomas Lauritzen fortælle om, hvad der skete, da henholdsvis den danske statsminister og Frankrigs præsident mødte USA’s omstridte leder, Donald Trump.

Hvorfor siger Mette Frederiksen, at hun ”svinger godt” med Trump, og hvorfor begyndte den amerikanske præsident i London pludselig at forsvare NATO mod kritik fra Paris?

Bliv opdateret på alt det og meget mere – og hør hvorfor næste torsdag bliver en ’Super Thursday’ for Altingets konstituerede EU-redaktør, Emma Qvirin Holst.

 

Abonner på Parlamentet i iTunes | Soundcloud | Stitcher

Forrige artikel Podcast: Her er stridspunkterne, når Vestens ledere mødes i London Podcast: Her er stridspunkterne, når Vestens ledere mødes i London Næste artikel Ugens EU-podcast: Klimakamp på nattens topmøde, mens Boris Johnson rydder bordet i britisk politik Ugens EU-podcast: Klimakamp på nattens topmøde, mens Boris Johnson rydder bordet i britisk politik
Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

PARLAMENTET#87: Hvis Storbritannien vil konkurrere med EU og Danmark på lavere standarder, så bliver det svært at lave en aftale om fremtiden, advarer udenrigsminister Jeppe Kofod i Altingets europæiske podcast. Vi runder også den ulmende budgetballade, udviklingspolitik og folkehøring om Unionens fremtid.