Undersøgelse afslører huller i Folketingets EU-kontrol

KRITIK: En ny kortlægning viser, at Folketingets Europaudvalg ofte inddrages meget sent, når der udformes ny EU-lovgivning i Bruxelles. Flere udvalgsmedlemmer kritiserer skarpt, at skiftende ministre flere gange har indgået aftaler - for først bagefter at bede om mandat fra de folkevalgte.

BRUXELLES/KØBENHAVN: Den parlamentariske kontrol med dansk EU-politik er sat ud af spil.

Så kontant er reaktionen på en ny opgørelse af, hvornår Folketingets Europaudvalg får lov at give deres besyv med, inden regeringen indgår aftaler i EU’s Ministerråd.

Udvalget skal være garant for, at der er opbakning i Folketinget til nye EU-tiltag. Men de bliver ofte hørt så sent i processen, at der reelt er meget lidt mulighed for dem til at øve indflydelse på den linje, der bliver lagt i Bruxelles, lyder kritikken fra flere medlemmer.

I en optælling foretaget af Udenrigsministeriet af de sidste fem års mandatgivning i udvalget kan det ses, at mandatet i cirka en fjerdedel af tilfældene er givet under en uge før, der er indgået en politisk aftale i Ministerrådet. I 14* tilfælde er mandatet endda først hentet, efter Rådet har påbegyndt forhandlinger med Europa-Parlamentet, mens det i fire tilfælde er sket samme dag.

Formand for Folketingets Europaudvalg Eva Kjer Hansen (V) beskriver det som dybt overraskende, at regeringen flere gange har indgået aftaler uden først at søge mandat i udvalget.

“Så er vi jo helt udelukket fra indflydelse,” siger hun og fortsætter:

“Nu har jeg ikke haft mulighed for at se på substansen i de enkelte forslag, men det er jo ikke i overensstemmelse med det, der er hele ideen, nemlig at regeringen på forhånd sørger for, at man har bred opbakning til de forhandlinger, man er med i”.

DF: Ren pseudo
Hos Dansk Folkeparti er kritikken mere krads.

“Det er ikke i orden, og det undrer mig meget. Så tager ministeren jo ikke Europaudvalgets arbejde seriøst,” siger EU-ordfører Pia Adelsteen.

I fem af de 14 tilfælde skriver regeringens embedsmænd i undersøgelsen, at man tog et såkaldt “parlamentarisk forbehold,” hvor man altså gjorde kollegerne fra de andre EU-lande opmærksomme på, at Folketingets Europaudvalg endnu ikke var blevet taget i ed.

“Det kan være fair nok, hvis embedsmændene løber ind i nogle lavpraktiske problemer, men der er også eksempler på, at man intet forbehold har taget, og så er det jo ret pseudo bagefter at komme og bede om mandat,” siger Pia Adelsteen.

Eva Kjer Hansen kalder argumentet om parlamentariske forbehold for en teknisk detalje, “man ikke kan bruge til noget som helst.”

“Her er vi jo så langt henne i processen, at det er meget vanskeligt for Europaudvalget at gøre noget som helst gældende,” siger hun og understreger, at det heller ikke nytter noget, at ministrene kommer i sidste øjeblik for at få mandat.

”Det udelukker jo vores mulighed for at påvirke processen. Når regeringen får sit mandat, få dage før forhandlinger med Europa-Parlamentet begynder, er vi jo derhenne, hvor der er indgået et kompromis i Rådet, og hvor vi ikke kan påvirke det kompromis,” siger Eva Kjer.

Ekspert: Reel kontrol halter
Senioranalytiker ved Tænketanken Europa Maja Kluger Rasmussen har undersøgt arbejdsgangene i Europaudvalget. Også hun er bekymret over samarbejdet mellem udvalg og skiftende regeringer.

”Man har haft en forestilling om, at Folketingets Europaudvalg i Danmark har været et af de udvalg på europæisk plan, der har holdt deres regering allermest under kontrol. Men denne opgørelse viser, at den reelle kontrol kan være problematisk, fordi den ofte først kommer ind sent i forløbet,” siger hun.

Hun mener, at det bedste vil være, hvis der allerede hentes mandat ind, når en EU-sag rammer de såkaldte arbejdsgrupper i EU-systemet, hvor de indledende forhandlinger om nye EU-tiltag foregår. Hun anerkender dog, at det kan være svært at give mandat for tidligt, fordi der kan ske meget fra forhandlingernes start til slut.

Det afspejles i et andet af undersøgelsens resultater. Nemlig at der i 36 af de 156 undersøgte retsakter var indhentet mandat over seks måneder inden, der blev fundet et kompromis i Bruxelles, hvilket også anses for problematisk af udvalgets medlemmer.

”Der er nogle gange, at de kommer så tidligt, at jeg er i tvivl om, hvad de egentligt vil have. Hvor mandatet bliver så bredt, at det slet ikke giver mening at sige hverken ja eller nej, og det, synes jeg, er lige så problematisk,” siger DF’s Pia Adelsteen. 

Enhedslistens EU-ordfører Nikolaj Villumsen er enig. Han finder det lige problematisk, om indragelsen af Europaudvalget sker for tidligt eller for sent. 

"Begge dele gør jo, at Folketingets kontrol med EU nogle gange bliver rent proforma.”

Artiklen fortsætter under grafen

Grafen viser, hvornår i EU-processen, Folketingets Europaudvalg giver mandat forud for fastlæggelse af Ministerrådets forhandlingsposition. Altså, hvornår skiftende regeringer har fået grønt lys fra Europaudvalget til at indgå en aftale med de andre medlemslande om en fælles forhandlingsposition.
Oversigten viser retsakter behandlet i perioden 2010-2014 fra alle ministerier.*


Tidligere ind i processen
For at komme problemet med for tidlige mandater til livs foreslår senioranalytiker Maja Kluger Rasmussen, at udvalget tages i ed to gange.

”Så kan man jo lave en model, hvor man får en tidlig forelæggelse på arbejdsgruppeniveau, og så må ministeren komme tilbage, fordi forhandlingerne også når at udvikle sig,” siger EU-forskeren og tilføjer:

“Problemet hidtil har dog været, at ministrene ikke vender tilbage for at få et mere striks mandat".

Europaudvalgets formand Eva Kjer Hansen så også gerne, at man lavede en fast aftale om, at udvalget inddrages tidligere. Hun lægger op til, at der ikke konsekvent behøves at blive givet mandat to gange, men at det vil give mening, at udvalget i det mindste får en orientering meget tidligere i forløbet, end det sker idag. Hun vil nu bede om flere informationer for at få belyst, hvor langt processen i arbejdsgruppen typisk er, når Europaudvalget giver sit mandat. 

Mindre spillerum
Konservatives EU-ordfører Lars Barfoed har ikke læst den nye undersøgelse, men han er enig i, at det generelt er nødvendigt at få Europaudvalget på banen tidligere.

”Jeg synes ofte, at man er kommet meget langt i processen, inden regeringen kommer og henter mandat," siger han og tilføjer:

"Jo tættere man kommer på beslutningen, jo snævrere et spillerum er der. Inddrager man Europaudvalget tidligere, er der større spillerum i forhold til de mandater, der gives.”

Han er ikke sikker på, at det er klogt at lave en decideret regel om, at Europaudvalget konsekvent skal have sager forelagt på et bestemt tidspunkt. Det er ofte en meget individuel vurdering, lyder hans argument.

Forhandlinger udvikler sig hurtigt
Udenrigsminister Martin Lidegaard, som er ansvarlig for regeringens forhold til Europaudvalget, mener, at regeringen “ i langt de fleste tilfælde forelægger sagerne for Europaudvalget på et tidspunkt, som vi er enige om passer bedst ind i den danske EU-beslutningsprocedure, som regeringen og Folketinget sammen har bygget op”.

“Når vi i nogle tilfælde kommer for sent med vores forhandlingsoplæg, kan det skyldes forskellige ting. Ofte er det, fordi forhandlingerne i Bruxelles pludselig udvikler sig væsentligt hurtigere end forventet. Andre gange kan det af oversigten se ud, som om vi kommer alt for tidligt. Om det er tilfældet, vil kræve en nærmere vurdering af de enkelte sager," siger ministeren.

Undersøgelsen af Europaudvalgets mandatgivning er en udløber af en større diskussion om udvalgets rolle. Udvalget har tidligere kritiseret flere af regeringens ministre for ikke at dukke op i Europaudvalget for at hente mandat, nøle med svar og sende notater og komitésager for sent til udvalgets medlemmer.

Europaudvalget skal drøfte kortlægningen af mandatgivning på et møde i udvalget fredag.**

*Artiklen er opdateret med nye tal fra Udenrigsministeriet, der i sin første optælling havde udeladt data fra Miljøministeriet (26-01-2014)

**I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) ville deltage i drøftelsen på mødet. Der er dog kun tale om en drøftelse mellem medlemmerne af Europaudvalget. Altinget beklager fejlen.

,

Forrige artikel Kulturinstitutleder: Vi er ikke ansat i underholdningsbranchen Kulturinstitutleder: Vi er ikke ansat i underholdningsbranchen Næste artikel Danmark følger Sverige i kemi-sag Danmark følger Sverige i kemi-sag
Det vil EU i 2021

Det vil EU i 2021

PLAN: 86 udspil er der i støbeskeen fra EU-Kommissionen, der mandag fremlagde et arbejdsprogram for 2021 i coronaens tegn.