Ungarn, Polen og Tjekkiet dømt for at nægte at modtage flygtninge

TRAKTATBRUD: Det var i strid med EU-reglerne, at Ungarn, Polen og Tjekkiet valgte at blæse på en fælles beslutning om at omfordele 120.000 asylansøgere i kølvandet på flygtningekrisen, siger EU-Domstolen.

BRUXELLES: Et af de mest giftige politiske slagsmål i EU-historien fik en foreløbig afslutning i går, da EU-Domstolen afsagde dom over Ungarn, Polen og Tjekkiet for at nægte at følge fælles beslutninger om at omfordele flygtninge i kølvandet på flygtningekrisen i 2015.

Ifølge dommerne i Luxembourg tilsidesatte de tre lande deres EU-retlige forpligtelser, da de valgte at ignorere lovgivningen, der skulle tage noget af presset af de lande, som var mest udfordret af de mange asylansøgere, der fandt vej ind i EU det år.

Sammen med Rumænien og Slovakiet stemte Ungarn og Tjekkiet imod omfordelingen af 120.000 asylansøgere, men blev dengang kørt over af et flertal blandt de øvrige lande. I protest nægtede Ungarn og Tjekkiet at deltage i omfordelingen og fik følgeskab af Polen efter et regeringsskifte til det mere indvandringskritiske Lov og Retfærdigheds-parti samme år.

Ungarn og Slovakiet valgte siden at sende beslutningen til EU-Domstolen for at få den underkendt, men dommerne blåstemplede ordningen tilbage i 2017.

Ungarn, Tjekkiet og Polen endte så selv for retten for ikke at leve op til de fælles regler, og det er den sag, som dommerne nu har afgjort. Tjekkiet og Polen blev også dømt for at være i strid med et andet omfordelingsprojekt, som Ungarn ikke var en del af, der skulle fordele 40.000 asylansøgere.

Konsekvenser uklare
Selv om signalet fra Luxembourg er klart, er konsekvenserne af dagens dom det ikke.

Det skyldes, at omfordelingsmekanismerne siden da er udløbet. Det sætter EU-Kommissionen i lidt af en kattepine, da det er svært at tvinge regeringerne til at rette ind efter et system, som ikke eksisterer længere, og som i øvrigt aldrig rigtig kom til at virke, eftersom kun omkring 34.000 af de i alt 160.000 asylansøgere faktisk blev fordelt fra de hårdest ramte lande, Italien og Grækenland, til øvrige lande.

Den virkelighed er heller ikke gået de tre landes næse forbi.

”EU’s tvungne omfordelingssystem for migranter er dødt, og det ændrer dagens dom fra EU-Domstolen ikke på. Det må være ret ensomt i sadlen, efter at hesten er død,” skrev Ungarns justitsminister, Judit Varga, på Twitter.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters affærdigede den polske regeringstalsmand, Piotr Mueller, dommen som ”uden praktisk betydning”, mens den tjekkiske premierminister glædede sig over, at flygtningekvoter siden da er blevet noget nær tabu blandt EU-landene.

”Vi tabte, men det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at vi ikke skal betale noget,” sagde Andrej Babiš ifølge det tjekkiske nyhedsbureau CTK.

Kommissionen må på banen
Ifølge kilder ved EU-Domstolen er det dog endnu ikke afgjort. Dommerne har taget stilling til skyldsspørgsmålet. Det er nu op til EU-Kommissionen, hvordan den vil udmåle konsekvenserne.

Den kan vælge at sige, at sagen er forældet, eller den kan vurdere, at landene stadig vil skulle rette ind, og derefter starte en ny sag for traktatbrud, der kan ende med bødestraf.

Altinget har bedt om en kommentar fra EU-Kommissionen, men har ikke fået svar inden artiklens udgivelse.

Forrige artikel Ungarsk forsker: Man kan ikke længere kalde mit land for et demokrati Ungarsk forsker: Man kan ikke længere kalde mit land for et demokrati Næste artikel EU-Kommissionen vil hjælpe coronaramte lønmodtagere med lån for 750 milliarder kroner EU-Kommissionen vil hjælpe coronaramte lønmodtagere med lån for 750 milliarder kroner