Uro i Folkebevægelsen mod EU: Splittelse kan sende vælgere til DF

STOLELEG: Enhedslistens beslutning om selvstændig opstilling til Europa-Parlamentet udløser hovedrysten i Folkebevægelsen mod EU. Trods medlemsfremgang kan det koste den tværpolitiske liste mandatet for første gang siden 1979.

De fire nej-partier&nbsp;efter&nbsp;folkeafstemningen om retsforbeholdet i december:&nbsp;Pernille Skipper (EL), Rina Ronja Kari (MEP for Folkebevægelsen mod EU), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF). I 2019 vil Enhedslisten også være at finde på stemmesedlen til Europa-Parlamentet.<br>
De fire nej-partier efter folkeafstemningen om retsforbeholdet i december: Pernille Skipper (EL), Rina Ronja Kari (MEP for Folkebevægelsen mod EU), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF). I 2019 vil Enhedslisten også være at finde på stemmesedlen til Europa-Parlamentet.
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Kan Folkebevægelsen mod EU holde sig fri af spærregrænsen, når Enhedslisten flyver solo ved Europa-Parlamentsvalget i 2019?

Det er spørgsmålet, efter at 57 procent af Enhedslistens medlemmer ved en vejledende urafstemning før påske stemte for selvstændig opstilling til parlamentet.

Læs også: Enhedslisten vil stille op til Europa-Parlamentsvalg

Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk liste af EU-modstandere, som tæller omkring 3.000 individuelle medlemmer og 28 kollektive medlemmer - herunder Enhedslisten.

Konsekvensen er, at man splitter unionsmodstanderne og dermed i virkeligheden giver mere plads på banen til Dansk Folkeparti.

Jørgen Petersen
Formand, Kommunistisk Parti

Mange af de kollektive medlemmer ærgrer sig over udsigten til Enhedslistens solo-ridt.

"Det er en dårlig ide, fordi der er mange EU-modstandere i tilhænger-partier, som ikke vil føle sig dækket ind af Enhedslisten," siger Poul Gerhard Kristiansen, der er medlem af landsledelsen i Retsforbundet og landssekretær for Folkebevægelsen mod EU.

Kommunister frygter splittelse
I Kommunistisk Parti frygter formand Jørgen Petersen, at splittelse blandt EU-modstandere i rød blok risikerer at skubbe endnu flere skeptikere i armene på Dansk Folkeparti ved kommende parlamentsvalg.

"Konsekvensen er, at man splitter unionsmodstanderne og dermed i virkeligheden giver mere plads på banen til Dansk Folkeparti, hvis indflydelse man paradoksalt nok har et erklæret mål om at bekæmpe," siger han.

Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten går som de eneste ind for, at Danmark skal melde sig ud af EU, mens Dansk Folkeparti 'kun' ønsker at beskytte og tilbageerobre dansk suverænitet i et fortsat europæisk samarbejde.

I værste fald frygter kommunisternes formand, at hverken Folkebevægelsen eller Enhedslisten opnår et mandat.

"Udviklingen og styrkelsen af unionsmodstanden må være et langsigtet træk frem for snævre parti-taktiske interesser. Så for os er det utroligt vigtigt at holde fast i og forsvare Folkebevægelsens politiske bredde. Derfor er det ærgerligt, at Enhedslisten har rejst denne her diskussion, og vi håber, at de på deres årsmøde træffer beslutning om at blive i Folkebevægelsen," siger Jørgen Petersen med henvisning til Enhedslistens årsmøde i pinsen, hvor beslutningen skal til endelig afstemning.

1.200 nye medlemmer siden 2014
Der er sket meget, siden Folkebevægelsen mod EU stormede ind i Europa-Parlamentet med fire mandater i 1979.

Ved valgene i 1994, 1999 og 2004 løb de lidt mindre EU-skeptiske udbrydere i Junibevægelsen med en del af stemmerne. 

Folkebevægelsen mod EU har dog aldrig helt genvundet formen, selv om Junibevægelsen nedlagde sig selv, da stemmerne ikke rakte til et mandat i 2009. Med 7,2 procent af stemmerne i 2009 og 8,1 procent i 2014 er det kun lige akkurat lykkedes Folkebevægelsen at sikre sig ét af de 13 danske sæder i parlamentet.

Det nuværende parlamentsmedlem for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, er selv medlem af Enhedslisten og mener ikke, at beslutningen om selvstændig opstilling vil underminere Folkebevægelsens vælgergrundlag. Hun hæfter sig tværtimod ved, at Folkebevægelsen mod EU siden valget i 2014 har fået 1.200 nye medlemmer - og dermed næsten fordoblet medlemstallet.

"Vi stiller selvfølgelig op i 2019 uanset hvad. Og vi føler os fortrøstningsfulde og glade, fordi vi oplever en organisation i fremgang og i det hele taget en stor opbakning hos borgerne til vores politiske budskaber," siger hun.

Håber på to mandater i 2019
Fagbevægelsen er solidt repræsenteret i Folkebevægelsen mod EU. Blandt de 28 kollektive medlemmer finder man 10 afdelinger af 3F samt en lille håndfuld andre fagforeninger.

En af dem er Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) under 3F, hvor formand Claus Westergreen fortsat vil anbefale at stemme på Folkebevægelsen mod EU.

"Jeg synes, at man skal samle alle gode kræfter imod EU-systemet i Folkebevægelsen - både borgerlige og socialister. Nu er jeg ikke medlem af Enhedslisten, men set herfra er det en fjollet beslutning, fordi det vil svække EU-modstanden," siger han.

Enhedslisten har indtil nu anbefalet medlemmer og vælgere at sætte kryds ved Folkebevægelsen til Europa-Parlamentet. Det bærende argument for selvstændig opstilling har været, at op imod halvdelen af partiets vælgere ved sidste parlamentsvalg følte sig 'politisk hjemløse'.

Valgforbund er ikke en selvfølge
Derudover håber 'separatisterne' i Enhedslisten på, at man gennem valgforbund med Folkebevægelsen mod EU kan opnå stemmer nok til to mandater, og at der på den måde bliver plads til alle.

"Folkebevægelsen har været dømt ude ved stort set hvert eneste valg i 30 år, så hele den her begravelsesstemning er mere politik end indhold. Realistisk er der plads til to mandater, så der bør være plads til både Enhedslisten og Folkebevægelsen, hvis man formår at udnytte den plads," siger Søren Søndergaard, der er EU-ordfører for Enhedslisten, men fra 2007 til 2014 har siddet i Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen mod EU har dog endnu ikke taget stilling til, om de ønsker at indgå i et valgforbund med Enhedslisten.

"Enhedslisten tager det åbenbart for givet, at Folkebevægelsen ønsker at indgå valgforbund. Men det er på ingen måde sikkert og vil først blive afgjort efter en beslutning på et årsmøde i Folkebevægelsen," siger Jørgen Petersen fra Kommunistisk Parti.

Samme melding lyder fra Lave Broch, der er kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU, førstesuppleant i parlamentet og formand for Radikalt EU-kritisk Netværk.

"Folkebevægelsen skal have en intern debat om fordele og ulemper angående et eventuelt valgforbund. Og det er min klare holdning, at det er vores landsmøde, der skal afgøre, hvad vi vælger at gøre. Det er derfor ikke en selvfølge, at vi indgår et valgforbund med Enhedslisten, såfremt de vælger selvstændig opstilling," siger han.

Skal fiske flere stemmer i ja-partierne
Søren Søndergaard forstår godt, at Enhedslistens beslutning om selvstændig opstilling har skabt usikkerhed og ærgrelse i dele af Folkebevægelsen.

"Men man må forholde sig til den realitet, at et flertal af Enhedslistens medlemmer har ønsket en selvstændig opstilling. Og så mener jeg, at det giver mulighed for, at Folkebevægelsen kan løsrive sig lidt fra Enhedslisten i vælgernes opfattelse. Den kobling har der nok været en tendens til at drage, fordi Enhedslisten som det eneste parti ikke har stillet op," siger han.

Poul Gerhard Kristiansen fra Retsforbundet påpeger, at Folkebevægelsens stemmer ved parlamentsvalget i 2014 fordelte sig jævnt over centrum-venstre til den yderste venstrefløj - og at mange af ja-partiernes vælgere stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet i december.

"Så vi skal fortsætte med at gøre det, som Folkebevægelsen hele tiden har gjort. Det vil sige være talerør for den udbredte EU-modstand, som også hersker i de etablerede tilhænger-partier. Og desuden er der heller ingen automatik i, at Enhedslistens vælgere, som hidtil har stemt på Folkebevægelsen, ikke fortsat vil gøre det," siger han. 

Dokumentation

Folkebevægelsen mod EU

Tværpolitisk organisation stiftet i 1972 som Folkebevægelsen mod dansk medlemskab af EF.

Arbejder for dansk udmeldelse af EU.

Blev opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet i 1978 og valgt ind med fire medlemmer ud af 13 danske pladser i 1979.

Efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 skilte en gruppe sig ud og stiftede Junibevægelsen, som til forskel fra Folkebevægelsen ikke var modstandere af det indre marked.

Junibevægelsen blev nedlagt i 2009, da det ikke lykkedes at genvinde et sæde i parlamentet.

Folkebevægelsen tager afstand racisme og går ind for en humanistisk asylpolitik. I januar ekskluderede bevægelsen den højreorienterede organisation Dansk Samling på grund af kontroversielle udtalelser om muslimer.

Folkebevægelsen mod EU har omkring 3.000 medlemmer og tæller derudover en række kollektive medlemmer:

  • Retsforbundet
  • Demokraterne
  • De Grønne
  • Danmarks Miljøparti
  • Enhedslisten
  • Kommunistisk Parti
  • Kommunistisk Parti i Danmark
  • Danmarks Kommunistiske Parti
  • Arbejderpartiet Kommunisterne
  • Frit Norden
  • EU-modstandernes Lytter- og Seerforening Kig & Lyt
  • Murersvendeforeningens Stiftelse
  • 3F København
  • 3F Aalborg
  • 3F Esbjerg
  • 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening Kbh
  • 3F Sømændene
  • Landsforeningen for Socialpædagoger (FOA)
  • Metal Hovedstaden Industri og By
  • Dansk El-Forbund København
  • Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873 Kbh
  • Malernes Fagforening Storkøbenhavn
  • Gaderenholdelsens Brancheklub (i 3F BJMF Kbh)
  • Murerarbejdsmændenes Faglig Klub (i 3F BJMF Kbh)
  • Murerbrancheklubben (i 3F BJMF Kbh)
  • Murersvendenes Brancheklub (i 3F Transport, Logistik & Byg Århus)
  • Brancheklub Lynetten (i 3F BJMF Kbh)

Folkebevægelsen mod EU og de tætteste konkurrenter

Mandatfordeling ved Europa-Parlamentsvalg (dækker ikke samtlige partier) 

  Folkebevægelsen mod EU Junibevægelsen DF SF FP
1979 4     1  1
1984      
1989      
1994    
1999  
2004   
2009     
2014     

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lave K. Broch

Medlem af Folkebevægelsen mod EU's landsledelse
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000)

Poul Gerhard Kristiansen

Fhv. landssekretær for Folkebevægelsen mod EU 1996-2020
cand.mag i historie og religion (Aarhus Uni. 1984)

Rina Ronja Kari

Marketings- og kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
cand.soc. i virksomhedsledelse (Roskilde Uni. 2012)

0:000:00