Vaccinekrig: Europas ledere gør klar til at true med eksportstop

BRUXELLES: Hvis lederne fra den håndfuld af mindre frihandelslande, som Danmark oftest er en del af, regner med støtte fra Mette Frederiksen (S) i kampen om Europas vaccineeksport, så bliver de skuffede.

Under et EU-topmøde torsdag vil statsministeren være at finde blandt det store flertal af medlemslandenes ledere, som er parat til at true primært briterne med eksportstop, hvis de ikke begynder at sende vacciner den anden vej. I anden række kan truslen også komme til at gælde USA, selv om Europas nye ven i Det Hvide Hus ligefrem tjekker ind på en videoskærm under topmødet.

Mens medier og politikere i Storbritannien advarer om ”vaccinekrig” og beskylder EU for ”vaccine-nationalisme”, så understreger EU, at det foreløbig faktisk kun er kontinentet, der eksporterer millioner af vaccinedoser – ikke omvendt.

Den udvikling er ikke længere holdbar i en situation, hvor smittetal og dødsfald igen stiger i de fleste europæiske lande, advarer formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

”Samtidig med, at vore medlemslande står over for tredje bølge af pandemien, og ikke alle virksomheder overholder deres leverancer, så er EU den eneste betydelige producent, der fortsat eksporterer et stort antal vacciner til dusinvis af lande,” sagde hun onsdag:

”Men åbne veje er nødt til at gå i begge retninger,” tilføjede Ursula von der Leyen i anledning af, at Kommissionen præsenterede udvidede eksportrestriktioner for vaccinerne.

Lukkede grænser vil skade os
Når lederne fra de 27 EU-lande torsdag tænder for skærmene for at debattere de nye regler, så vil der lyde protester fra medlemslande, som er Danmarks typiske medspillere i spørgsmål om frihandel versus protektionisme: Sverige, Irland, Holland og Belgien.

"Alt, vi gør, der lukker vores grænser, kommer kun til at skade os selv," som en diplomat fra et af de kritiske lande formulerer det.

Men der vil ikke være flertal for at bremse det nye fremstød, som gør det muligt at blokere udskibning af covid-19-vacciner fra Den Europæiske Unions medicinalvirksomheder til en lang række lande uden for EU i de tilfælde, hvor Kommissionen finder, at de ikke i lige så høj grad gengælder udvekslingen. En højere vaccinationsrate eller færre coronasmittede kan også bruges til at begrunde et nej til eksport ifølge de opdaterede regler.

Der er også en verden efter coronaepidemien. Der er relationer. Der er et omdømme. Der er EU's bløde magt. Og det her er virkelig noget, som får mange lande og organisationer til at kritisere EU voldsomt.

Jens Ladefoged Mortensen
Lektor i Statskundskab, Københavns Universitet

Og Danmark vil ikke være at finde blandt de lande, der forsøger at bremse Unionens klare trussel mod omverdenen.

Tirsdag sagde Mette Frederiksen i Folketingets Europaudvalg, at hun endnu ikke havde set det konkrete nye forslag; men statsministeren udtrykte sig positivt om eksportrestriktionerne som et muligt redskab for EU i den ekstreme pandemisituation.

”Jeg har oplevet generel opbakning til tilgangen indtil nu, også fra dansk side,” sagde hun.

Danmark først
Det danske brud med den hårde frihandelsklub inden for EU er bemærkelsesværdigt. Men det overrasker ikke Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i international handel ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab. Han peger på, at statsministeren hele tiden har sat Danmark først i sin håndtering af pandemien.

”Hun har en dansk dagsorden, og det er hendes fokus,” siger han.

Lektoren advarer dog Unionen om, at det er en farlig vej at gå.

Han forstår godt, at Kommissionen føler sig presset til at reagere i en situation, hvor kritikken hagler ned over Unionens vaccinestrategi, og klubben halser langt bag briter, amerikanere og i særdeleshed israelerne, når det kommer til antal uddelte stik.

Men han frygter, at det signal, den slags eksportrestriktioner sender til omverden, får EU til at fremstå ”indadvendt og selvoptaget” med risiko for at miste sin status som en partner på den internationale scene, som andre lande kan have tillid til.

”Det kan give os et stort problem fremadrettet, og det kan koste troværdighed, hvis vi ikke får forklaret os og meldt ud, at det er en exceptionel situation,” siger han og påpeger, at EU’s opførsel ikke bare lige vil blive glemt.

”Der er også en verden efter coronaepidemien. Der er relationer. Der er et omdømme. Der er EU's bløde magt. Og det her er virkelig noget, som får mange lande og organisationer til at kritisere EU voldsomt,” siger Jens Ladefoged Mortensen.

Utryg ved sabelraslen
Den danske Lægemiddelindustriforening (Lif) er også stærkt skeptisk.

Viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard advarer kraftigt imod at gøre noget, der kan pille ved distributionskæderne i det, der er en gennem-internationaliseret industri med komponenter fra vidt forskellige steder.

Så selv om EU-Kommissionen fremhæver, at der ikke er tale et eksportforbud, og at man siden restriktionerne først blev indført i slutningen af januar kun har blokeret én sending, men tilladt 380, så hjælper det ikke på bekymringen.

"Bare det at rasle med den her sabel gør os utrygge på borgernes - og egne - vegne. For vi repræsenterer altså nogle værdikæder, hvor landegrænserne skal være åbne for at få produkterne produceret og leveret,” siger han.

Alene det, at nationale myndigheder og Kommissionen skal ind og vurdere hver enkelt sending til resten af verden kan have store konsekvenser for det kæmpe logistiske puslespil involveret i den globale covid-vaccineforsyning.

"Selv den mindste forsinkelse kan få betydelige følger. Produktionskæderne er komplekse, og vi er jo samtidigt i en helt særlig situation uden buffer og lageropbygning, hvor vi skal levere vacciner på daglig basis, og lastbilerne dermed skal køre fra fabrikkerne i et kredsløb, som er meget sårbart. Så vi advarer mod at tro, at en kontrolmekanisme ved eksport, der giver udtryk af at være en mindre, bureaukratisk ting, som skal bruges til at sende et signal til lande og producenter, ikke har faktiske effekter i den fysiske verden. Den slags politiske instrumenter har risiko for reelle konsekvenser," siger Henrik Vestergaard.

Lex AstraZeneca
De opstrammede regler opfattes af både eksperter og EU-kilder først og fremmest som en konsekvens af de voksende konflikter med og et kæmpe fald i leverancerne fra den svensk-britiske vaccineproducent AstraZeneca, der kun står til at kunne levere omkring en fjerdedel af de lovede doser til EU-landene i årets første kvartal.

Det har udløst interne frustrationer i EU og skænderier med netop udmeldte Storbritannien, som efter EU’s opfattelse er blevet forfordelt i strid med Unionens kontrakter med AstraZeneca og også har fået doser produceret i EU. Derimod går intet den anden vej, på trods af at to vaccinefabrikker i Storbritannien står opført i EU’s kontrakt med firmaet som leverandører.

Da det nye eksportinstrument blev lanceret tilbage i januar blev det gjort muligt at bremse leverancer fra fabrikker her på kontinentet i tilfælde af, at man kunne påvise et direkte brud på EU’s kontrakt med den pågældende virksomhed.

Med denne uges opstramning åbner EU-Kommissionen nu i realiteten en ladeport i forhold til, hvornår eksporten kan stoppes, også fra virksomheder, som overholder deres kontrakter med EU.

Ifølge de nye regler kan leverancer af vaccinedoser holdes tilbage, hvis de skal eksporteres til lande, som ikke selv vil eksportere ”vacciner eller råmaterialer” tilbage til EU. Medlemslande kan også basere deres forbud på, om modtagerlandet uden for EU generelt har mindre problemer med covid-19-epidemien, ud over at det nu udbredes til langt flere lande.

Skal sikre borgernes interesser
Men det er nødvendigt at rette op på det skæve i, at Unionen fungerer som verdens vaccinefabrik og eksporterer millioner og atter millioner af doser, hvis andre vaccineproducerende lande ikke gør det samme, lyder det fra Kommissionen.

”Generelt udviser EU stor solidaritet med de lande, der har behov for det. Vi ønsker ikke at straffe nogen. Men vi står over for en pandemi, der nu igen har meget alvorlige følger for Europa. Vi er nødt til at sikre europæiske borgeres interesser,” siger EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides.

Budskabet var det samme fra statsminister Mette Frederiksen, da hun var i Folketingets Europaudvalg:

”Vi skal ikke begrænse eksporten mere, end hvad nødvendigt er, og grundlæggende var det bedste, hvis vi ikke behøvede det. Omvendt så skal vi jo være sikre på, at europæerne får en retfærdig andel af de vacciner, som også produceres i Europa,” sagde hun.

Den britiske vinkel
EU-Kommissionens udspil bliver set som sabelraslen, der i første omgang skal få den britiske premierminister, Boris Johnson, til at indse, at vaccinerne ikke kan fortsætte med kun at flyde den ene vej over Den Engelske Kanal.

”Dette forslag er ikke rettet mod noget bestemt land,” lød det onsdag fra Valdis Dombrovskis, som er næstformand i EU-Kommissionen, men han tilføjede straks:

”Lad mig bare henlede opmærksomheden på, at EU er verdens største eksportør af vacciner mod covid-19. At vi for eksempel har eksporteret omkring 10 millioner doser til Storbritannien. Og at Storbritannien omvendt har eksporteret nul doser vaccine til EU.”

Bag kulissen lægger EU-diplomater ikke skjul på, at det nye regelsæt i første omgang går ud på at sende en meget synlig advarsel til London. Og at der faktisk allerede er tegn på, at Boris Johnson er blevet lidt mere kompromisvillig. Onsdag udsendte de to parter en fælles udtalelse, hvor de erklærede sig villige til at ”sikre et gensidigt nyttigt forhold mellem Storbritannien og EU om covid-19”.

”Det kunne godt se ud til at virke, at der nu ligger en ladt pistol på bordet. Lad os ikke håbe, at det bliver nødvendigt at bruge den. Det ville være bedst at undgå det,” siger en højtstående diplomat fra et af medlemslandene.

America First
Kilden siger samtidig, at de styrkede muligheder for midlertidigt eksportstop også skal tjene som en advarsel fra EU til andre lande – ikke mindst USA, der jo ellers netop har fået en meget mere Europa-venlig præsident.

I øjeblikket har konflikterne om vacciner ikke ramt det transatlantiske forhold lige så hårdt som forholdet til briterne, primært på grund af udveksling af råvarer og relaterede produkter. Men amerikanerne eksporterer heller ikke vacciner til EU.

”USA har sat America First, når det gælder vacciner, og det har ikke ændret sig under præsident Biden. Så der er en risiko for, at vi heller ikke kan købe det, vi har brug for, i USA,” siger EU-diplomaten.

Dette ømtålelige spørgsmål kommer utvivlsomt til at spøge i kulissen – eller i cyberspace – når Joe Biden torsdag aften slutter sig til de europæiske lederes videokonference.

Det helt ekstraordinære opkald fra Det Hvide Hus er kommet i stand de seneste dage, fordi den nye amerikanske leder ønsker at signalere nye tider efter fire års transatlantiske kvaler med forgængeren Donald Trump.

En vigtig partner
Allerede tirsdag og onsdag har der været møder i både Nato og EU med USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, der som den første minister fra Bidens regering er på fysisk besøg i Bruxelles.

Efter to dages ministermøder i den transatlantiske forsvarsalliances hovedkvarter var Blinken onsdag aften på besøg i EU-Kommissionen for at tale med både Ursula von der Leyen og den europæiske udenrigschef, Josep Borrell.

”Jeg er her for at sige, at vi betragter EU som en af vores vigtigste partnere i næsten alle forhold. Både når det gælder covid, klima, Kina, Rusland og den økonomiske genopretning,” sagde Antony Blinken.