VedvarendeEnergi om EU's investerings­bank: Luk sort smuthul i klimaplan

DEBAT: EU-lande med interesser i gasproduktion vil løbe stormløb mod Den Europæiske Investeringsbank for at få godkendt gasprojekter, inden banken i 2021 stopper investeringer i olie, gas og kul. Smuthullet bør lukkes, skriver Wawa Wang og Jonathan Ries.

Af Wawa Wang og Jonathan Ries
Henholdsvis seniorrådgiver og formand, VedvarendeEnergi

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – verdens største offentlige investeringsbank – vedtog i november i år en ny lånepolitik.

Politikken udfaser udlån til olie- og gasprojekter med udgangen af 2021.

EIB ejes af EU-landene i fællesskab, og den har til formål at fremme Europas potentiale i forhold til beskæftigelse og vækst samt at støtte indsatsen for at afbøde klimaændringerne.

Afgørende skridt
Der er tale om et afgørende skridt af banken og det vigtigste skridt, som EIB har taget på klimafronten, siden den tilbage i 2013 etablerede sin Emission Performance Standard (EPS) for at udelukke direkte støtte til kulkraftværker.

Helt konkret betyder det, at EIB efter 2021 ikke vil investere i hverken drift, produktion eller infrastruktur i relation til olie-, gas- eller kulsektoren.

Til gengæld vil EIB opprioritere støtten til energieffektivitet og vedvarende energi.

Som en del af en bredere klimastrategi vil banken oprette en såkaldt energiovergangspakke, der skal yde ekstra støtte til arbejdspladser i EU's medlemslande, der er særligt udfordrede af den grønne omstilling, og det vil fortrinsvist sige arbejdspladser inden for den fossile sektor. 

Udfasning med udgangen af 2021
Den nye retning er resultatet af store interne diskussioner om ambitionsniveauet.

I de tidligere forhandlinger i EIB's bestyrelse kunne EU-medlemmerne ikke blive enige om, hvorvidt man skulle stoppe udlån til fossilenergiprojekter allerede med udgangen af 2020.

Miljøorganisationer i Europa håbede på, at bestyrelsen i EIB var klar til at udfase finansieringen af alle fossile energiprojekter i 2020, men det kom desværre ikke til at ske. EIB besluttede sig for udgangen af 2021, hvilket betyder, at der stadig er to år tilbage, hvor kul, gas- og olieprojekter kan blive støttet.

I denne periode kan banken desuden godkende projekter, som er på listen over EU's såkaldte Projekter af Fælles Interesse (Projects of Common Interest, PCI), der samfinansieres med EU-budgettet.

Det gælder for eksempel Baltic Pipe, gasrørledningsprojektet, der forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen, og som har fået et lån af EIB under PCI-vilkår.

Smuthul skaber stormløb
Der er nu dømt stormløb på EIB. Flere af EU's medlemslande har energiselskaber, som har store forretningsinteresser i gasudvinding og gasdistribution, og de vil givetvis gøre alt, hvad de kan for at få godkendelser af gasprojekter inden udgangen af 2021: Foreløbigt har 18 projekter til en samlet pris på cirka 2,6 milliarder stillet sig i kø for lån hos EIB.

Et smuthul står nemlig helt åbent: Så længe EU-landene får godkendelse hevet hjem inden udgangen af 2021, så kan samarbejdet med EIB fortsætte efterfølgende.

På samme tid kan energiselskaber, der har hovedparten af deres forretning inden for fossile brændstoffer, kvalificere sig til udlån fra EIB. Dette smuthul håber vi, at det danske bestyrelsesmedlem i banken vil gøre alt for at blokere.

Danmarks position
Danmarks og den danske erhvervsminister, Simon Kollerups (S) position har været klar. Forud for bestyrelsesmødet i EIB udtalte ministeren følgende til Folketinget: "Mit ønske er, at EIB stopper med at finansiere energiprojekter, der er knyttet op på fossile brændsler, hurtigst muligt."

Det er en konstruktiv og fremadskuende udtalelse fra ministeren – og vi i de danske miljø- og klimaorganisationer opfordrer ministeren til også at præsentere denne holdning i andre multilaterale banker, hvor Danmark er medlem.

For eksempel European Bank of Reconstruction and Development, Asian Infrastructure Investment Bank og Asian Development Bank, hvis nuværende porteføljer er fyldt godt op med både direkte og indirekte udlån til kul- og gasprojekter.

Som eksempel kan nævnes Serbien, Polen, Indonesien og Mongoliet, hvor et flertal af energiselskabernes forretninger stadigvæk findes i kul- og gasindustrien.

Ministeren skal gribe chancen
Ud over de multilaterale udviklings- og investeringsbanker har Danmarks egen Eksportkredit Fond (EKF) og andre fonde nu besluttet – forpligtet af finansloven – at sætte fokus på udbredelse af kendte grønne løsninger og grønne projekter.

EKF, som er en af verdens mest grønne eksportkreditter, tillader dog stadigvæk projektfinansiering og garantier til projekter og virksomheder, der tjener penge på fossile brændsler.

Når vi i Danmark sidder med i de multilaterale investerings- og udviklingsbanker og styrer landets egen eksportkreditfonde, kan vi gøre en forskel. Ikke mindst fordi den danske industri ikke har så meget at miste på udvindingen af olie og gas.

Danmark har derfor alle muligheder for både at presse og inspirere andre regeringer til at forfølge de grønne klimaambitioner – og ministeren bør gribe chancen.

Forrige artikel Europabevægelsen: Socialdemokratisk EU-kurs er livsfarlig Europabevægelsen: Socialdemokratisk EU-kurs er livsfarlig Næste artikel  Pernille Weiss: SF’er spreder angst og usandheder frem for klimasamarbejde Pernille Weiss: SF’er spreder angst og usandheder frem for klimasamarbejde
EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

EU-Kommissionen vil slå hårdere ned på intern grænsekontrol

FRI BEVÆGELIGHED: Kommissionen vil være hurtigere til at gå til EU-Domstolen, hvis lande inden for Schengen-området ikke har en rigtig god grund til at bevare interne grænsekontroller som den, vi har i Danmark. Den danske grænsekontrol er dog helt efter reglerne, mener både S og V.