Vi er ved at ofre vores digitale rettigheder i handelskrigen mellem USA og Europa

Noget stammer fra europæisk kritik, men der ligger også et pres fra USA og de amerikanske techgiganter, som DSA’en jo netop er skabt for at få bare en lille smule under kontrol. 

Umiddelbart handler dereguleringsprojektet, der i høj grad har sit udspring hos kommissionsformand Ursula Von der Leyen, om at forbedre Europas konkurrenceevne.

At vi skal have forbedret vores konkurrenceevne, er svært at være uenig i. Men gør vi faktisk det ved at nedbryde den digitale beskyttelse af borgere, forbrugere, børn og unge?

Eller bør vi give os selv den nødvendige tid til at se regelsættene efter i sømmene?

Vores digitale rettigheder er godt på vej til at blive en del af handelskrigen mellem USA og Europa.

At åbne op for en deregulering, der fjerner kravene til techgiganterne, er kun til fordel for, ja, techgiganterne.

Grit Munk

Det er ikke mindst DSA’en fra 2022, der står for skud. Den er da også virkelig ubelejlig for techgiganterne med sine krav om transparens og om at tage ansvar for at fjerne ulovligt indhold og misinformation, men det er jo for pokker også lige præcis meningen.

Tilstanden før DSA var det vilde vesten.

Tilstanden efter et effektivt implementeret tilsyn med reglerne i DSA’en vil forhåbentlig være en verden, hvor vi og ikke mindst børn og unge, kan være langt mere trygge på de digitale platforme.

GDPR har en del år på bagen, og efterhånden har vi fået gjort os en hel del erfaringer, inklusive at det er et problem, at reglerne fortolkes forskelligt, at der til tider er lige lovlig stor forsigtighed og et dokumentationspres, som ikke altid synes helt proportionelt med formålet. Her er der bestemt rum til forbedring.

Men der udvikles og implementeres et rigt tal af gode og nødvendige digitale systemer, som er i fuld compliance med GDPR. Det er virkelig uheldigt, når håndteringen af GDPR giver begrænsninger, hvor der ikke burde være det. Men i stedet for at skrue lovgivningen tilbage, er det værd at bruge krudtet på at rydde misforståelser og overfortolkninger af vejen.

Og det kan lade sig gøre. Det var tydeligt på den store årlige OffDig konference om offentlig digitalisering i marts, hvor flere konkrete succesfulde cases blev præsenteret.

Det var også virkelig opmuntrende for nyligt at læse Politikens artikel om den DTU-udviklede Risø-supercomputer, der kan rumme samtlige data fra den offentlige sektor og give forskere – og gennem dem, store og små virksomheder – adgang til vores enorme fælles datamængde i fuld overensstemmelse med GDPR.

Man skal ikke selv samle data ind eller anskaffe sig en kopi af datasæt, man skal passe på og lade være med at bruge til alt muligt andet spændende. Man får i stedet resultatet af den ønskede analyse, helt renset for personfølsomme data.

Det giver store muligheder, både for forskere og virksomheder, og for vores vilje til at dele data. 

Digitalisering er ikke bare teknik. Digitalisering har en grundlæggende indflydelse på vores samfund, velfærd og sundhedstilstand.

Derfor handler digitalisering også om værdier – og om politik. Lovgivningen på det digitale område skal beskytte vores værdier, for de står ikke solidt plantet i en verden, hvor vi er afhængige af globale platforme.

I stedet for at skrue lovgivningen tilbage, er det værd at bruge krudtet på at rydde misforståelser og overfortolkninger af vejen.

Grit Munk

De europæiske værdier om at sætte mennesker og deres rettigheder i centrum for den digitale omstilling kræver rygdækning i form af lovgivning og tilhørende passende tilsyn med, at lovgivningen bliver overholdt.

Både når det handler om at støtte inklusion, sikre valgfrihed online, fremme demokratiet ved at sikre mulighed for deltagelse i det digitale offentlige rum, sikre enkeltpersoners, især børn og unges sikkerhed online og fremme af digital bæredygtighed.

Disse værdier har til gengæld godt rodfæste blandt EU's borgere, viser tal for EU-Kommissionens hjemmeside:

"Fire ud af fem europæere mener, at det er vigtigt, at de offentlige myndigheder former udviklingen af kunstig intelligens og andre digitale teknologier for at sikre, at de respekterer vores rettigheder og værdier."

"42 procent af europæerne anser falske nyheder og desinformation for at være et af de digitale emner, der har størst personlig indvirkning på dem."

"86 procent mener, at det er vigtigt at øge forskning og innovation med henblik på mere sikre og stærke digitale teknologier."

Regulering og innovation er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger.

En af de ting, jeg lærte af at sidde i Konkurrencerådet var, at det er innovation og monopoler til gengæld. De amerikanske digitale tjenester, vi er så afhængige af, er langt bagefter, når det kommer til at opfylde et værdisæt som det europæiske.

De er ganske enkelt ikke lavet for at opfylde ønsker og behov hos verdens borgere, men for at tjene penge på brugerne. Det er sådan set fair nok.

Men vi er i stigende grad virkelig trætte af det, så hvis vi gerne vil fremme digital innovation og Europas konkurrenceevne på det digitale område, så er det måske netop her, vi skal tage fat og forsøge at udvikle digitale løsninger, der opfylder ønskerne om, at de skal være i overensstemmelse med vores værdier. 

Lovgivningen på det digitale område skal beskytte vores værdier, for de står ikke solidt plantet i en verden, hvor vi er afhængige af globale platforme.

Grit Munk

Det kræver mere investeringsvillig kapital, det kræver flere kompetencer, det kræver forskning - det har vi helt klart for lidt af i Europa.

Det kræver, at vi får trimmet lovgivningen og styrket en ensartet fortolkning, så reglerne ikke stopper udvikling, der ikke skal stoppes. Men det kræver helt afgjort også, at vi ikke bare krabber baglæns og opgiver idealet om regulering, der beskytter.

For hvis vi gerne vil fortsætte digitaliseringen af samfundet, så er en af de vigtigste konkurrenceparametre, at vi har tillid til, at online aktiviteter, informationsstrømme og nye AI-løsninger er trygge og sikre, og at vi kan dele vores data med forskere og virksomheder uden at miste al kontrol.

Man kan helt sikkert finde eksempler på, at dele af den "tsunami" af lovgivning, der er sendt ind over os fra Bruxelles, rammer ved siden af formålet.

Men at åbne op for en deregulering, der fjerner kravene til techgiganterne, er kun til fordel for, ja, techgiganterne. Og at opgive beskyttelsen af vores persondata, fordi det er besværligt at skulle arbejde på nye måder, hvor compliance for eksempel er tænkt ind fra starten, det er ikke bare at løbe desperat i den forkerte retning.

Det er grundlæggende problematisk, når det handler om at skabe et effektivt, rigt og trygt digitalt samfund.