Bliv abonnent
Annonce
23. oktober 202514:15 - 15:15
Samråd: Udfasning af gas til opvarmning af boliger i 2035

Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har kaldt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i åbent samråd om udfasning af gas i private husstande i 2035.

Samrådsspørgsmål A:

Har regeringen tænkt sig at leve op til aftalen om, at gasfyr til opvarmning af boliger skal være udfaset i 2035? Der henvises til »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 - Et grønnere og sikrere Danmark - Danmark kan mere II«, 25. juni 2022.

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2024-25, jf. KEF alm. del samrådsspm. S.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Claus Jørgensen (SF), Dina Raabjerg (K) og Søren Egge Rasmussen (EL).

Samrådsspørgsmål B:

Ifølge ministeriets klimafremskrivning 2025 skønnes der i 2035 at være over 100.000 gasfyr i brug til privat opvarmning, jf. høringsudgaven af »Klimastatus og -fremskrivning 2025«, april 2025, s. 72, figur 14.3. Er ministeren enig i, at det er et problem ikke mindst i betragtning af, at biogas er dyrt for staten, fordi gassen får og fortsat forventes at få en betragtelig statsstøtte?

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2024-25, jf. KEF alm. del samrådsspm. T.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Claus Jørgensen (SF), Dina Raabjerg (K) og Søren Egge Rasmussen (EL).

Samrådsspørgsmål C:

Den danske EU-kommissær med ansvar for energi og boliger, Dan Jørgensen, har annonceret, at der i 2027 skal lukkes helt ned for import af russisk gas, jf. »Dan Jørgensen vil lukke helt for russisk gas fra 2027. Vejen dertil kræver politisk opfindsomhed«, information.dk, 6. maj 2025. Dette vil formentlig føre til øget import af dyr amerikansk gas, stigende gaspriser for forbrugerne og alt andet lige også en forringet europæisk konkurrenceevne. Er det i den situation klogt at forsinke en omstilling væk fra at bruge gas til boligopvarmning, som uden væsentlige meromkostninger eller med direkte samfundsmæssige besparelser kan håndteres via fjernvarme og varmepumper?

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2024-25, jf. KEF alm. del samrådsspm. Y.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Claus Jørgensen (SF), Dina Raabjerg (K) og Søren Egge Rasmussen (EL).

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Folketingsmedlem (M), klima-, energi- og forsyningsminister (M)

Søren Egge Rasmussen

Fhv. folketingsmedlem (EL)

Dina Myrup Andersen-Raabjerg

Fhv. MF (K)

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026