Bliv abonnent
Annonce
Hans Kristian Skibby
svarer
Ane Halsboe-Jørgensen

Hans Kristian Skibby (DD) spørger skatteministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, hvorfor regeringen vælger at indføre moms på undervisning og holdtræning pr. 1. januar 2026, når det lovede fradrag endnu ikke er vedtaget, og borgerne derfor først reelt kan få kompensation i 2027


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 64, Spørgsmål 7
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen vælger at indføre moms på undervisning og holdtræning pr. 1. januar 2026, når det lovede fradrag endnu ikke er vedtaget, og borgerne derfor først reelt kan få kompensation i 2027?

Svar fra mandag den 1. december 2025
Den kommende momspraksisændring, som får virkning fra 1. januar 2026, indebærer, at kommercielt udbud af undervisning i fitnesscentre, danseskoler, yogastudier mv., bliver momspligtigt.

Praksisændringerne er affødt af domme fra EU-Domstolen, som Danmark er forpligtet til at indrette sig efter. Det er med andre ord ikke udtryk for et ønske fra regeringens side, at der pr. 1. januar 2026 skal lægges moms på fx holdundervisning i motionscentre. Regeringen har derfor været optaget af at sikre tiltag, som kan afbøde nogle af konsekvenserne af dommene fra EU-Domstolen.

Med finanslovsaftalen for 2026 har regeringen og Det Konservative Folkeparti besluttet at indføre et fradrag for motion samt musik- og sangundervisning. Jeg vil derfor fremsætte et lovforslag om indførelse af fradrag for motion samt musik- og sangundervisning i februar 2026 med henblik på, at det kan få virkning for hele indkomståret 2026. Fradraget vil dermed få virkning samtidig med praksisændringerne på momsområdet. Så hurtigt som muligt efter, at Folketinget har vedtaget lovforslaget, vil der blive åbnet for, at borgerne kan indtaste fradraget på deres forskudsopgørelse for 2026.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026