Hans Kristian Skibby (DD) spørger skatteministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, hvilken vurdering regeringen har foretaget af de sundhedsmæssige konsekvenser af at pålægge 25 pct. moms på aktiviteter som dans, yoga og fitness, der dokumenteret fremmer fysisk og mental trivsel

Den kommende momspraksisændring, som får virkning fra 1. januar 2026, indebærer, at kommercielt udbud af undervisning i regi af fitnesscentre, danseskoler, yogastudier mv., bliver momspligtigt.

Momspraksisændringen er baseret på EU-domstolspraksis, som Danmark er forpligtet til at rette ind efter. Det er således ikke juridisk muligt at momsfritage undervisning i fx fitnesscentre, uanset hvor ærgerlig jeg er over, at der skal moms på bl.a. kommercielt udbud af fitnessundervisning.

Det er ikke muligt at foretage en præcis vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser.

Den samlede virkning på forbruget må dog forventes at være begrænset, når der tages hensyn til, at undervisning af børn og unge under 30 år fortsat vil være momsfritaget, ligesom regeringen har foreslået et motionsfradrag for voksne på 30 år og derover. Når den samlede virkning på forbruget forventes at være begrænset, forventes de sundhedsmæssige konsekvenser også at være begrænsede.

Det forventes, at provenuet fra moms på undervisning udgør ca. 150 mio. kr. Oveni lægges der ca. 85 mio. kr. fra finansloven, så der samlet afsættes 235 mio. kr. til motionsfradraget. Vi bruger med andre ord flere penge på fradraget, end der kommer ind ved den ændrede momspraksis for undervisning i fitness mv.