Bliv abonnent
Annonce
Dennis Flydtkjær
svarer
Ane Halsboe-Jørgensen

Dennis Flydtkjær (DD) spørger skatteministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, hvordan der pålægges moms, hvis et ægtepar f.eks. melder sig til dans som par og betaler sammen, og hvor den ene er under 30 år, og den anden er over 30 år


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 64, Spørgsmål 11
Vil ministeren oplyse, hvordan der pålægges moms, hvis et ægtepar f.eks. melder sig til dans som par og betaler sammen, og hvor den ene er under 30 år, og den anden er over 30 år?

Svar fra mandag den 1. december 2025
Den kommende momspraksisændring, som får virkning fra 1. januar 2026, indebærer, at kommercielt udbud af undervisning i regi af fitnesscentre, danseskoler, musikskoler mv., bliver momspligtigt. Lovforslaget har til formål at sikre, at undervisning af børn og unge under 30 år fortsat vil være momsfritaget.

Da det foreslås at momsfritage undervisning af børn og unge under 30 år, mens undervisning af voksne over 30 år bliver momspligtigt, vil der skulle ske en opdeling af et kontingent som fx et fælles kontingent for et par eller en familie i forskellige alderstrin.

Der vil altså skulle ske en forholdsmæssig fordeling af betalingen afhængig af de enkelte deltageres alder med henblik på at sikre, at undervisningen af børn og unge under 30 år ikke pålægges moms. Da det ikke antages, at den ene ægtefælles betaling er dyrere end den andens, eftersom de modtager samme undervisningsydelse, vil betalingen og dermed en evt. mængderabat ved at tilmelde to personer samtidig, som udgangspunkt skulle fordeles ligeligt. Der vil med andre ord skulle lægges moms på halvdelen af betalingen.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026